Australian Personal Computer 2003 July

home *** CD-ROM | disk | FTP | other *** search

/ Australian Personal Computer 2003 July / CD 2 Debian 3.0r1 / Debian.iso / install / doc / da / install.da.txt < prev next >

Wrap

Text File | 2002-05-16 | 231.0 KB | 5,001 lines

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86 ------------------------------------------------------------- Bruce Perens Sven Rudolph Igor Grobman James Treacy Adam Di Carlo version 3.0.23, 15. May 2002 ------------------------------------------------------------------------------- Opsummering ----------- Denne vejledning indeholder installationsinstruktioner til Debian GNU/Linux 3.0 til Intel x86-arkitekturen ("i386:") og indeholder henvisninger til flere oplysninger og tips om, hvordan du fσr mest ud af dit nye Debiansystem. Vejledningen skal _ikke_ f°lges af brugere, der opgraderer eksisterende systemer. Hvis du vil opgradere, skal du se udgivelsesbemµrkningerne for Debian 3.0 (http://www.debian.org/releases/woody/i386/release-notes/). Copyright --------- Denne vejledning kan distribueres og µndres i overensstemmelse med licensen "GNU General Public License" (GPL). (C) 1996 Bruce Perens (C) 1996, 1997 Sven Rudolph (C) 1998 Igor Grobman, James Treacy (C) 1998--2002 Adam Di Carlo Vejledningen kan betragtes som et frit program. Du kan videredistribuere den og/eller µndre i den i overensstemmelse med licensen "GNU General Public License" (GPL), som udgives af Free Software Foundation. Enten version 2 eller (efter eget valg) enhver senere version. Den udgives i hσbet om, at den mσ vµre nyttig, men _helt uden nogen garanti_, end ikke underforstσet garanti for brugbarhed til nogen formσl. Se detaljerne i "GNU General Public License". "GNU General Public License" er tilgµngelig som `/usr/share/common-licenses/GPL' i Debian GNU/Linux-distributionen eller pσ GNU's hjemmeside (http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html). Du kan ogsσ modtage den ved at skrive til Free Software Foundation, Inc., 59 Temple Place - Suite 330, Boston, MA 02111-1307, USA. Vi forudsµtter, at du krediterer Debian og vejledningens forfattere i alt materiale, der skabes ud fra vejledningen. Hvis du retter og forbedrer vejledningen, vil vi bede dig om at g°re forfatterne opmµrksomme pσ dette via <debian-boot@lists.debian.org>. ------------------------------------------------------------------------------- Indhold ------- 1. Velkommen til Debian 1.1. Hvad er Debian? 1.2. Hvad er GNU/Linux? 1.3. Hvad er Debian GNU/Linux? 1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd? 1.5. Anskaffelse af Debian 1.6. Den nyeste version af dette dokument 1.7. Dokumentets struktur 1.8. Dokumentet er ufµrdigt 1.9. Om ophavsret og programlicenser 2. Systemkrav 2.1. Underst°ttet udstyr 2.2. Installationsmedier 2.3. Krav til hukommelse og diskplads 2.4. Netkort 2.5. Andet udstyr 2.6. K°b af udstyr kun til GNU/Linux 3. Inden installation af Debian GNU/Linux 3.1. Overblik over installationsprocessen 3.2. SikkerhedskopiΘr dine eksisterende data! 3.3. Oplysninger, du fσr brug for 3.4. Afg°r systemets formσl 3.5. Im°dekom kravene til udstyret 3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer 3.7. Opsµtning af udstyr og styresystem f°r installationen 4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes 4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sµt 4.2. At hente filer fra Debian-filspejle 4.3. Overf°ring af disketteaftryk til disketter 4.4. Klarg°ring af filer til opstart fra harddisk 4.5. Klarg°ring af filer til TFTP-netvµrksopstart 4.6. Automatisk installation 5. Opstart af installationssystemet 5.1. Opstartsparametre 5.2. Opstart fra en cd-rom 5.3. Opstart fra disketter 5.4. Opstart fra en harddisk 5.5. Opstart fra TFTP 5.6. Probleml°sning under installationsprocessen 5.7. Introduktion til `dbootstrap' 5.8. "Vµlg sproget" 5.9. "Udgivelsesbemµrkninger" 5.10. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu" 5.11. "Vµlg tastaturudlµgning" 5.12. Sidste chance! 6. Partitionering til Debian 6.1. Valg af partitioner til Debian og disses st°rrelse 6.2. Katalogtrµet 6.3. PC-diskbegrµnsninger 6.4. Anbefalet partitioneringsplan 6.5. Enhedsnavne under Linux 6.6. Debians partitioneringsprogrammer 6.7. "FormatΘr og aktivΘr en swappartition" 6.8. "FormatΘr en Linuxpartition" 6.9. "MontΘr en tidligere formateret partition" 6.10. Montering af partitioner, der ikke underst°ttes af `dbootstrap' 7. Installation af kernen og basissystemet 7.1. "InstallΘr kerne og driver-moduler" 7.2. NFS 7.3. Netvµrk 7.4. NFS-roden 7.5. "Sµt PCMCIA-underst°ttelse op" 7.6. "Sµt enheds-drivermoduler op" 7.7. "Sµt netvµrk op" 7.8. "InstallΘr basissystem" 8. Opstart af dit nye Debiansystem 8.1. "G°r systemet opstartbart" 8.2. Sandhedens °jeblik 8.3. Debians basisopsµtning efter opstart. 8.4. Opsµtning af tidszone 8.5. MD5-adgangskoder 8.6. Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords") 8.7. Angiv root-adgangskode 8.8. Opret en almindelig bruger 8.9. Opsµtning af PPP 8.10. Fjernelse af PCMCIA 8.11. Opsµtning af APT 8.12. Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret 8.13. Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet 8.14. Avanceret pakkevalg med `dselect' 8.15. Sp°rgsmσl under installationen 8.16. Log ind 9. Nµste skridt og hvordan man kommer videre 9.1. Hvis Unix er nyt for dig 9.2. Nedlukning af systemet 9.3. Overblik over Debian 9.4. Genaktivering af DOS og Windows 9.5. Videre lµsning og information 9.6. Oversµttelse af en ny kerne 10. Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne 10.1. Kildetekst 10.2. Redningsdisketten 10.3. Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten 10.4. Forhσndsindlµsning af eksisterende moduler 11. Bilag 11.1. Yderligere oplysninger 11.2. Anskaffelse af Debian GNU/Linux 11.3. Linuxenheder 11.4. Opgavernes pladskrav 11.5. Effekten af Verbose og Quiet 12. Om dokumentet 12.1. Om dette dokument 12.2. At bidrage til dokumentet 12.3. St°rre bidragydere 12.4. Varemµrker ------------------------------------------------------------------------------- 1. Velkommen til Debian ----------------------- Vi er glade for, at du har valgt at pr°ve Debian, og er sikre pσ, at du vil finde ud af, at Debian GNU/Linux-distributionen er unik. Debian GNU/Linux kombinerer programmel af h°j kvalitet fra hele verden, og integrerer det til et sammenhµngende hele. Vi tror du vil vµre enig i, at resultatet faktisk overgσr summen af enkeltdelene. Dette kapitel giver dig et overblik over Debianprojektet og Debian GNU/Linux. Hvis du allerede kender Debianprojektets historie og Debian GNU/Linux-distributionen, kan du roligt springe til nµste kapitel. 1.1. Hvad er Debian? -------------------- Debian er en frivillig organisation med det formσl at udvikle Frit Programmel og fremme Free Software Foundation's idealer. Debianprojektet startede i 1993, hvor Ian Murdock udsendte en σben invitation til programudviklere til at arbejde for en komplet og sammenhµngende distribution af programmer baseret pσ den relativt nye Linuxkerne. Den relativt lille gruppe af dedikerede entusiaster, der dengang blev st°ttet af Free Software Foundation (http://www.fsf.org/fsf/fsf.html) og pσvirket af GNU (http://www.gnu.org/gnu/the-gnu-project.html)-filosofien, er gennem σrene vokset til en organisation med omkring 800 _Debianudviklere_. Debianudviklerne er involverede i en del forskellige aktiviteter, herunder administration af web (http://www.debian.org/)- og FTP (ftp://ftp.debian.org/)-servere, grafisk design, juridisk analyse af programlicenser, udarbejdelse af dokumentation og, naturligvis, vedligeholdelse af programpakkerne. For at kommunikere vores filosofi ud til andre og tiltrµkke udviklere, der tror pσ de principper, Debian stσr for, har Debianprojektet udgivet flere dokumenter, der forklarer vore vµrdier og fungerer som retningslinjer for, hvad det vil sige at vµre Debianudvikler. * Debian's Sociale Kontrakt (http://www.debian.org/social_contract) er en erklµring om Debians engagement overfor frit programmel (og dets tilhµngere). Enhver, der accepterer at f°lge den Sociale Kontrakt kan blive pakkeansvarlig (http://www.debian.org/doc/maint-guide/). Enhver pakkeansvarlig kan tilf°je nye programmer til Debian --- forudsat at programmellet overholder vore kriterier for, hvad der er frit, samt at selve pakken lever op til vore kvalitetskrav. * Debians Retningslinjer for Frit Programmel (http://www.debian.org/social_contract#guidelines) er en klar og kortfattet manifest om, hvad Debians kriterier for frit programmel er. Det er et meget vigtigt dokument i bevµgelsen for Frit Programmel, og er udgangspunktet for "Definitionen pσ frit programmel (http://opensource.org/docs/definition_plain.html)". * Debians retningslinje-hσndbog (http://www.debian.org/doc/debian-policy/) er en detaljeret redeg°relse for Debianprojektets kvalitetskrav. Debianudviklere er ogsσ dybt involverede i flere andre projekter. Nogle af disse er knyttet til Debian, mens andre omfatter en del af eller hele Linuxsamfundet. Her er nogle eksempler: * Linux Standard-base (http://www.linuxbase.org/) (LSB) er et projekt, der sigter mod at standardisere det grundlµggende GNU/Linux-system, hvilket g°r det nemt for udefrakommende programudviklere og producenter af udstyr at udvikle generelle Linuxprogrammer og -drivere, i stedet for at udvikle til en enkelt GNU/Linux-distribution. * Standarden for Filsystemhierarkiet (http://www.pathname.com/fhs/) (FHS) er et fors°g pσ at standardisere den mσde, filerne i Linux placeres i filsystemet. FHS vil g°re det muligt for udviklere at at koncentrere sig om at lave programmer uden at skulle bekymre sig om, hvordan pakken vil blive installeret i forskellige GNU/Linux-distributioner. * Debian Jr. (http://www.debian.org/devel/debian-jr/) er et internt projekt, som sigter pσ at sikre, at Debian har noget at byde pσ for de yngste brugere. Se Debian OSS (http://www.debian.org/doc/FAQ/) for flere generelle oplysninger om Debian. 1.2. Hvad er GNU/Linux? ----------------------- GNU-projektet har udviklet en omfattende samling frie programmer, til brug pσ Unix(TM) og Unix-lignende styresystemer sσsom Linux. Disse programmer g°r brugerne i stand til at udf°re opgaver lige fra det helt jordnµre (kopiering eller sletning af filer fra systemet) til det mere avancerede (at skrive og oversµtte programmer eller udf°re sofistikeret redigering i en lang rµkke dokumentformater). Et styresystem bestσr af en rµkke fundamentale programmer, som krµves for at din computer kan kommunikere og modtage instruktioner fra brugere, lµse og skrive data til harddiske, bσnd og printere, styre brugen af hukommelse samt k°re andre programmer. Den vigtigste del af styresystemet er kernen. I et GNU/Linux-system benyttes Linuxkernen. Resten af systemet bestσr af andre programmer, hvoraf mange er skrevet af eller for GNU-projektet. Da Linuxkernen alene ikke udg°r et fungerende styresystem, foretrµkker vi navnet "GNU/Linux" til det system, mange blot kalder "Linux". Linuxkernen (http://www.kernel.org/) blev undfanget i 1991, hvor en finsk studerende i datalogi, Linus Torvalds, offentliggjorde en tidlig udgave af en erstatningskerne til Minix pσ nyhedsgruppen `comp.os.minix'. Se Linux Internationals side med Linux' historie (http://www.li.org/linuxhistory.php). Linus Torvalds koordinerer fortsat arbejdet for flere hundrede udviklere med hjµlp fra nogle fσ betroede hjµlpere. Der udgives en fremragende ugentlig opsummering af diskussionerne pσ postlisten `linux-kernel', som hedder Kernel Traffic (http://kt.zork.net/kernel-traffic/). Flere oplysninger om postlisten `linux-kernel' findes pσ linux-kernels OSS (FAQ) (http://www.tux.org/lkml/). 1.3. Hvad er Debian GNU/Linux? ------------------------------ Kombinationen af Debians filosofi og metodik med GNU-vµrkt°jerne, Linuxkernen --- og andre vigtige, frie programmer --- danner den unikke programdistribution Debian GNU/Linux. Den bestσr af et stort antal _programpakker_. Hver pakke i distributionen indeholder programmer, skripter, dokumentation og opsµtningssoplysninger og har en en _pakkeansvarlig_ (eng: maintainer) tilknyttet, som er den hovedansvarlige mht. at holde pakken opdateret, f°lge fejlrapporteringer samt kommunikere med programmets oprindelige udviklere. Vort utroligt store antal brugere kombineret med fejlsporingssystemet sikrer, at problemer findes og rettes hurtigt. Debians sans for detaljer g°r det muligt for os at lave en stabil og skalΘrbar distribution af h°j kvalitet. Installationer kan let sµttes op til at udfylde mange roller --- lige fra simple brandmure til videnskabelige arbejdsstationer og high-end netvµrksservere. Det, der tydeligst adskiller Debian fra andre GNU/Linux-distributioner er dets pakkehσndteringssystem og giver Debiansystemets administrator fuld kontrol over de pakker, der er installeret pσ systemet, herunder installation af en enkelt pakke og opdatering af hele styresystemet. Individuelle pakker kan beskyttes mod opdatering. Du kan endda g°re pakkehσndteringssystemet opmµrksom pσ programmer, du selv har oversat samt hvilke afhµngigheder de opfylder. For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andet ondsindet programmel tjekker Debians servere, at indkommende pakker kommer fra deres registrerede Debianpakkeansvarlige. Pakkeansvarlige g°r ogsσ meget ud af at sµtte deres pakker op pσ en sikker mσde. Nσr der bliver opdaget sikkerhedsproblemer i de distribuerede pakker, er rettelser normalt tilgµngelige meget hurtigt. Sikkerhedsopdateringer kan hentes og installeres automatisk via internettet med Debians simple opdateringsfunktioner. Den primµre --- og bedste --- mσde at fσ st°tte til dit Debian GNU/Linux-system og komme i kontakt med Debianudviklerne er gennem Debianprojektets mange postlister. Der er i skrivende stund mere end 90. Den letteste mσde at abonnere pσ en eller flere af disse er at bes°ge Debians postliste-abonnementsside (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe) og udfylde den formular, du finder der. 1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd? ----------------------------- Debian GNU/Hurd er et Debian GNU-system, der erstatter den monolitiske Linuxkerne med GNU Hurd --- nogle servere, der k°rer oven pσ en GNU Mach mikrokerne. Hurd er endnu ikke fµrdig og er endnu ikke klar til brug, men der arbejdes videre med den. Hurd bliver for tiden kun udviklet til i386-arkitekturen, selvom udgaver til andre arkitekturer vil blive lavet, sσ snart systemet bliver mere stabilt. Se Debian GNU/Hurd-side (http://www.debian.org/ports/hurd/) og postlisten <debian-hurd@lists.debian.org> for flere detaljer. 1.5. Anskaffelse af Debian -------------------------- Se distributions-websiden (http://www.debian.org/distrib/) for oplysninger om, hvordan men henter Debian GNU/Linux fra internettet eller hvor officielle Debian cd'er kan k°bes. Listen over Debianfilspejle (http://www.debian.org/distrib/ftplist) indeholder en komplet liste over officielle Debianfilspejle. Debian kan meget nemt opgraderes efter installationen. Installationsproceduren vil hjµlpe med at sµtte systemet op, sσdan at opgraderinger kan foretages, efter installationen er afsluttet. 1.6. Den nyeste version af dette dokument ----------------------------------------- Dette dokument bliver konstant revideret. Tjek endelig Debians 3.0-sider (http://www.debian.org/releases/woody/) for sidste-°jebliks-information om 3.0-udgaven af Debian GNU/Linux-systemet. Opdaterede versioner af denne installationsvejledning findes pσ de officielle vejledningssider (http://www.debian.org/releases/woody/i386/install). 1.7. Dokumentets struktur ------------------------- Dette dokument er ment som en vejledning til f°rstegangsbrugere af Debian. Det fors°ger at forudsµtte sσ lidt som muligt om lµserens ekspertise. Dog vil vi gσ ud fra, at du har en generel forstσelse af, hvordan isenkrammet i din computer virker. Ekspertbrugere kan ogsσ finde interessante referenceoplysninger i dokumentet. Bl.a. om installationens mindstekrav, detaljer om hvilket udstyr, der underst°ttes af Debians installationssystem o.s.v. Vi vil opfordre ekspertbrugere til at springe rundt i dokumentet. Generelt er dokumentet lavet som et forl°b, der f°lger dig gennem installationsprocessen fra start til slut. Her er de trin, der udg°r installationen af Debian GNU/Linux, og de kapitler, der svarer til hvert trin: 1. Afg°r, om dit udstyr opfylder kravene til at bruge installationssystemet i Kapitel 2, `Systemkrav'. 2. Tag en sikkerhedskopi af systemet, og udf°r den n°dvendig planlµgning af maskinopsµtningen inden installation af Debian i Kapitel 3, `Inden installation af Debian GNU/Linux'. Hvis systemet indeholder flere styresystemer, kan du vµre n°dt til at frig°re tomme partitioner pσ din harddisk, som Debian kan bruge. 3. I Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes' vil du anskaffe de n°dvendige filer til den installationsmetode, du vil benytte. 4. Kapitel 5, `Opstart af installationssystemet' beskriver, hvordan du opstarter installationssystemet. Kapitlet nµvner ogsσ fejlfindingsprocedurer, hvis du fσr problemer med dette trin. 5. Opsµtning af Linuxpartitioner til dit Debiansystem forklares i Kapitel 6, `Partitionering til Debian'. 6. InstallΘr kernen og sµt drivermodulerne i Kapitel 7, `Installation af kernen og basissystemet' op. Sµt din netvµrksforbindelse op, sσ de resterende installationsfiler kan hentes direkte fra en Debianserver, hvis du ikke installerer fra en cd. 7. Pσbegynd automatisk hentning/installation/opsµtning af et minimalt fungerende system i Section 7.8, `"InstallΘr basissystem"'. 8. Opstart dit nyinstallerede basissystem og l°b gennem yderligere opsµtningsopgaver i Kapitel 8, `Opstart af dit nye Debiansystem'. 9. InstallΘr yderligere programmer i Section 8.12, `Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret'. Brug `tasksel' til at installere samlede opgavepakker, som kan bruges til at l°se en bestemt opgave (eng: task). Brug `dselect' til at vµlge individuelle pakker fra en lang liste eller `apt-get' til at installere individuelle pakker, nσr du allerede kender navnene pσ de pakker, du vil have. Sσ snart du har installeret systemet, kan du lµse Kapitel 9, `Nµste skridt og hvordan man kommer videre'. Kapitlet forklarer, hvor du kan finde flere oplysninger om Unix og Debian samt hvordan du udskifter din kerne. Hvis du vil lave dit eget installationssystem ud fra kildeteksten, b°r du lµse Kapitel 10, `Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne'. Endelig finder du oplysninger om dette dokument, og hvordan man kan bidrage til det, i Kapitel 12, `Om dokumentet'. 1.8. Dokumentet er ufµrdigt --------------------------- Dette dokument er endnu i en noget rσ form. Vi ved, at det er ufµrdigt og muligvis ogsσ indeholder fejl, grammatiske svagheder o.s.v. Hvis du ser ordene FIXME eller TODO, kan du vµre sikker pσ, at vi allerede godt ved, at det afsnit er ufµrdigt. Som sµdvanlig gµlder _caveat emptor_ (k°ber, pas pσ!). Enhver form for hjµlp, forslag --- og isµr --- lapper vil blive vµrdsat meget. Arbejdsversioner af dette dokument findes pσ http://www.debian.org/releases/woody/i386/install. Her vil du finde en liste over alle de forskellige arkitekturer og sprog, dokumentet findes til. Kildeteksten er ogsσ offentligt tilgµngelig. Se Kapitel 12, `Om dokumentet' for flere oplysninger med hensyn til at bidrage. Vi modtager med glµde forslag, kommentarer, lapper og fejlrapporter (brug pakken `boot-floppies', men tjek f°rst, om problemet allerede er indrapporteret.). 1.9. Om ophavsret og programlicenser ------------------------------------ Du har uden tvivl lµst nogle af de licenser, der f°lger med kommercielle programmer --- ofte fortµller de, at du kun mσ bruge Θn kopi af programmet pσ en enkelt computer. Debian GNU/Linux-systemets licens er helt anderledes. Vi opfordrer dig til at lµgge en kopi af Debian GNU/Linux pσ alle computerne i din undervisningsinstitution eller dit firma. Lσn gerne dine installationsmedier ud til dine venner og hjµlp dem med at installere det pσ deres computere! Du mσ endda gerne lave tusinder af kopier og _sµlge_ dem --- om end pσ visse betingelser. Friheden til at installere og bruge systemet kommer direkte fra at Debian er baseret pσ _frie programmer_. Nσr programmer bliver kaldt "frie" betyder det ikke, at de ikke er omfattet af ophavsrettigheder. Det betyder heller ikke, at cd'er med programmerne n°dvendigvis skal gives gratis vµk. Frit programmel betyder blandt andet, at licenserne i de enkelte programmer ikke krµver, at du betaler for at kunne distribuere eller bruge disse programmer. Frit programmel betyder ogsσ, at man ikke blot mσ udvide, tilpasse og µndre programmerne. Man mσ ogsσ gerne distribuere resultatet af dette arbejde. [1] Mange af programmerne i systemet dµkkes af _GNU_ _General Public License_, der ofte blot kaldes GPL. GPL krµver, at programmernes _kildetekst_ g°res tilgµngelig, nσr man distribuerer en oversat kopi af programmet. Dette krav sikrer, at enhver bruger vil have mulighed for at µndre i programmet. For at opfylde dette krav er kildeteksten til alle disse programmer tilgµngelige i Debiansystemet.[2] Der benyttes flere andre former for ophavsretslige erklµringer og programlicenser i Debian. Du kan finde ophavsrettighederne og licenser for hver eneste pakke, der er installeret pσ dit system, ved at se filen `/usr/share/doc/<pakke-navn>/copyright', sσ snart du har installeret en pakke pσ dit system. Se Debians retningslinjer for frit programmel (http://www.debian.org/social_contract#guidelines) for flere oplysninger om licenser og hvordan Debian afg°r, om et program er "frit nok" til at blive indlemmet i hoveddistributionen. Den vigtigste juridiske bemµrkning er, at alle programmerne er _uden garanti_. Programm°rerne, der lavede programmerne, har gjort det til samfundets bedste. Der gives ingen garantier med hensyn til, om programmerne kan bruges til noget bestemt. Dog er du i kraft af, at programmerne er frie, i stand til at µndre dem, sσ de svarer til dine behov --- og nyde godt af de forbedringer, som andre gjort pσ denne mσde. [1] Bemµrk, at Debianprojektet, som en pragmatisk mulighed for sine brugere, g°r visse pakker tilgµngelige, der ikke lever op til vore kriterier til at vµre frie. Disse pakker er dog ikke med i den officielle distribution, og er kun gjort tilgµngelige fra omrσderne `contrib' eller `non-free' pσ Debianarkiverne eller pσ tredjeparts-cd'er. Flere oplysninger om opbygningen og indholdet af arkiverne findes i Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under "The Debian FTP archives". [2] Se Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under "Basics of the Debian Package Management System" for oplysninger om, hvordan man finder, udpakker og oversµtter Debians kildetekstpakker. ------------------------------------------------------------------------------- 2. Systemkrav ------------- Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der krµves for at komme i gang med Debian. Der er ogsσ henvisninger til yderligere information om maskindele, der underst°ttes af GNU og Linux. 2.1. Underst°ttet udstyr ------------------------ Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og GNU-vµrkt°jerne har. Derfor kan Debian k°re pσ enhver arkitektur eller platform, som Linuxkernen, libc og `gcc' findes til og hvor disse findes i Debianudgaver. Der er flere detaljer om i386-arkitektursystemer, som er testet med Debian, pσ siderne om Debianudgaver http://www.debian.org/ports/i386/. Frem for at fors°ge at beskrive alle de maskinopsµtninger, der underst°ttes for Intel x86, vil kapitlet give generelle oplysninger og henvisninger til, hvor yderligere information findes. 2.1.1. Underst°ttede arkitekturer --------------------------------- Debian 3.0 underst°tter elleve st°rre arkitekturer og adskillige 'varianter' for hver arkitektur. Arkitektur | Debian variant ---------------------+----------------------- Intel x86-baseret | i386 | - vanilla | - idepci | - compact | - bf2.4 (eksperimentel) | Motorola 680x0: | m68k - Atari | - atari - Amiga | - amiga - 68k Macintosh | - mac - VME | - bvme6000 | - mvme147 | - mvme16x | DEC Alpha | alpha | - generic | - jensen | - nautilus | Sun SPARC | sparc | - sun4cdm | - sun4u | ARM og StrongARM | arm | - netwinder | - riscpc | - shark | - lart | IBM/Motorola PowerPC | powerpc - CHRP | - chrp - PowerMac | - powermac, new-powermac - PReP | - prep - APUS | - apus | HP PA-RISC | hppa - PA-RISC 1.1 | - 32 - PA-RISC 2.0 | - 64 | Intel ia64-baseret | ia64 | MIPS (big endian) | mips - SGI Indy/I2 | - r4k-ip22 | MIPS (little endian) | mipsel - DEC Decstation | - r4k-kn04 | - r3k-kn02 | IBM S/390 | s390 | - tape | - vmrdr | ---------------------+---------------------------- Dette dokument omfatter installationen for _i386_-arkitekturen. Hvis du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian underst°tter, kan du kigge pσ Debian-udgaver (http://www.debian.org/ports/)-siderne. 2.1.2. Underst°ttelse af CPU, bundkort og grafikkort ---------------------------------------------------- Alle oplysninger om underst°ttelse af enkelte enheder findes i Linux Hardware Compatibility HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO.html). Dette afsnit beskriver kun det mere grundlµggende. 2.1.2.1. CPU ------------ Nµsten alle x86-baserede processorer er underst°ttede. Det gµlder ogsσ AMD- og Cyrix-processorer, ligesom nyere processorer som Athlon, K6-2 og K6-3 underst°ttes. Dog vil Linux _ikke_ k°re pσ en 286'er eller en tidligere processor. 2.1.2.2. I/O-bus ---------------- Systembussen er den del af bundkortet, det g°r de muligt for CPU'en at kommunikere med andre dele sσsom lagerenheder. Din computer skal benytte en ISA, EISA, PCI, MCA (bruges i IBMs PS/2-serie) eller VESA Local Bus (VLB, nogen gange kaldet VL-bus). 2.1.2.3. Grafikkort ------------------- Du b°r bruge et VGA-kompatibelt grafikkort til konsol-terminalen. Nµsten ethvert moderne grafikkort er kompatibelt med VGA. ╞ldgamle standarder som CGA, MDA eller HGA burde ogsσ fungere, forudsat at du ikke skal bruge X11-underst°ttelse. Bemµrk, at X11 ikke bruges under installationsprocessen. Debians underst°ttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende XFree86 X11-system. Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en tilpasset PCI-specifikation, sσ de fleste AGP-grafikkort fungerer under XFree86. Detaljer om underst°ttede grafikbusser, -kort, skµrme og pegeredskaber findes pσ http://www.xfree86.org/. Debian 3.0 indeholder X11-version 4.1.0. 2.1.2.4. Bµrbare ---------------- Bµrbare computere underst°ttes ogsσ. Bµrbare er ofte specialiserede eller indeholder specielle maskindele. Tjek Linux bµrbare-sider (http://www.linux-laptop.net/) for at se hvor godt netop din bµrbare fungerer under Linux. 2.1.3. Flere processorer ------------------------ Underst°ttelse af flere processorer --- ogsσ kaldet "symmetrisk multi-processing" eller SMP --- underst°ttes for denne arkitektur. Dog bruger Debian 3.0's standard-kerneaftryk ikke SMP. Dette burde ikke forhindre installation, da den almindelige ikke-SMP-kerne burde kunne starte SMP-systemer op. Kernen bruger ganske enkelt kun den f°rste CPU. For at g°re brug af flere processorer er du n°dt til at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du g°r dette, kan du finde i Section 9.6, `Oversµttelse af en ny kerne'. Du kan aktivere SMP ved at vµlge "symmetric multi-processing" under punktet "General" i kerneopsµtningen (gµldende for kerneversion 2.2.20). 2.2. Installationsmedier ------------------------ I mange tilfµlde vil den f°rste opstart ske fra disketter med redningsdisketten. Normalt er alt, hvad du beh°ver, et h°j-densitets (1440 kilobyte) 3,5-tommers diskettedrev. Der findes ogsσ h°jdensitets-, 5,25-tommers installations-disketteaftryk (1200 k). Nogle arkitekturer underst°tter cd-rom-baserede installationer. Pσ systemer, der underst°tter opstartbare cd'er, b°r du kunne lave en installation helt uden brug af disketter . Selvom dit system ikke kan starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre teknikker til at installere dit system, sσ snart du er startet op pσ en anden mσde. Se Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'. Bσde SCSI- og IDE/ATAPI-cd-rommer underst°ttes. Derudover er alle de specielle cd-grµnseflader, som Linux underst°tter, ogsσ underst°ttet af opstartsdisketterne (f.eks. Mitsumi og Matsushita). Dog krµver mange af disse modeller specielle opstartsparametre eller anden hjµlp for at fungere, og man skal ikke regne med at kunne starte op fra de specielle cd-grµnseflader. Linux cd-rom HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/CDROM-HOWTO.html) indeholder dybdegσende information om brugen af cd-rommer under Linux. Opstart af installationssystemet fra en harddisk er ogsσ en mulighed for mange arkitekturer. Du kan ogsσ _starte_ dit system op via netvµrket. En anden mulighed er diskl°s opstart fra lokalnetvµrket og NFS-montering af alle de lokale filsystemer --- du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskl°s installation. Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du installere resten af dit system pσ enhver form for netvµrksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS. 2.2.1. Underst°ttede lagerenheder --------------------------------- Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at virke pσ flest mulige systemer. Desvµrre giver det en st°rre kerne, som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine (se hvordan du bygger din egen kerne i Section 9.6, `Oversµttelse af en ny kerne'). Generelt prioriteres det h°jt at underst°tte flest mulige enheder, for at Debian kan installeres pσ flest mulige systemer. Debians installationssystem underst°tter generelt disketter, IDE-drev, IDE-disketter, parallelports-IDE-enheder, SCSI-controllere og -drev. De underst°ttede filsystemer omfatter blandt andre MINIX, FAT, Win32 FAT-udvidelser (VFAT). Bemµrk, at NTFS ikke underst°ttes af installationssystemet. Det kan dog senere tilf°jes, som beskrevet i Section 9.6, `Oversµttelse af en ny kerne'). Disk-grµnseflader, der emulerer "AT"-harddiskgrµnsefladen, som ofte kaldes MFM, RLL, IDE eller ATA, underst°ttes. Meget gamle 8-bit harddisk-controllere, der blev brugt i IBMs XT-computer, underst°ttes kun som et modul. SCSI-disk-controllere fra mange forskellige producenter er underst°ttede. Der er flere detaljer i Linux Hardware Compatibility HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO.html). IDE SCSI-drev og visse SCSI-controllere underst°ttes ikke, herunder: * SCSI-adaptere, der k°rer efter EATA-DMA-protokollen sσsom SmartCache III/IV, SmartRAID-controller-familierne og controllerne DPT PM2011B og PM2012B. * SCSI-controller-familien 53c7 NCR (dog underst°ttes 53c8 og 5380) 2.3. Krav til hukommelse og diskplads ------------------------------------- Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) krµver 250MB. For at installere en rimelig mµngde programmer med X-vinduesystemet samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst 400MB. En mere eller mindre komplet installation vil krµve omkring 800MB. For at installere _alt_, hvad Debian tilbyder, skal du nok bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere det hele, da visse pakker udelukker hinanden. 2.4. Netkort ------------ Visse netkort underst°ttes ikke af de fleste af Debians installationsdisketter (pσ trods af at en tilpasset Linuxkerne kan bruge dem), sσsom AX.25-kort og -protokoller, 3Com EtherLink Plus (3c505) og EtherLink16 (3c507), NI5210-kort, NE2100-kort, NI6510 og NI16510 EtherBlaster-kort, SEEQ 8005-kort, Schneider & Koch G16-kort, Ansel Communications EISA 3200, kort baseret pσ Winbond-840 (f.eks. Realtek-100A), nogle af de nyere Tulip-baserede kort og Zenith Z-Notes indbyggede netkort. F°lgende netkort underst°ttes af varianten "bf2.4": kort baseret pσ Winbond-840, nyere Tulip-baserede kort, National Semiconductors DP8381x/DP8382x-serier series og Sundance ST201 "Alta". Microchannel (MCA) netkort underst°ttes ikke af standardinstallationssystemet, men du kan finde nogle (gamle) instruktioner pσ Linux pσ MCA (http://www.dgmicro.com/mca/general-goods.html) og Linux MCA diskussionsarkiver (http://www.dgmicro.com/linux_frm.htm). Heller ikke FDDI-netvµrk underst°ttes af installationsdisketterne, hverken kortene eller protokollerne. Du kan bygge din egen kerne, der underst°tter kort, der ellers ikke underst°ttes og erstatte den pσ installationsdisketten (se Section 10.3, `Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten'). For ISDN underst°ttes D-kanal-protokollen for (gamle) tyske 1TR6 ikke. Spellcaster BRI ISDN-kort underst°ttes heller ikke af opstarts-disketterne. Lydkort underst°ttes ikke fra starten. Men som allerede nµvnt ovenfor, beskriver Section 9.6, `Oversµttelse af en ny kerne', hvordan du oversµtter din egen kerne. 2.5. Andet udstyr ----------------- Linux underst°tter en lang rµkke udstyr som f.eks. mus, printere, skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog ikke pσkrµvede under installationen. USB-tastaturer krµver muligvis yderligere opsµtning (se Section 3.7.3.4, `USB-tastaturer'). Dette afsnit giver oplysninger om enheder, der _ikke_ underst°ttes af installationssystemet, selvom de kan vµre underst°ttet af Linux. Se igen Linux Hardware Compatibility HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO.html) for at afg°re, om dit udstyr underst°ttes af Linux. USB-udstyr underst°ttes af varianten "bf2.4". Hvis det viser sig, at der er nogle USB-enheder, du ikke kan bruge, kan du opgradere til kerne 2.4.x senere. Bemµrk, at almindelige kerner ikke underst°tter serielle porte, der er nummereret h°jere end fire (`/dev/ttyS3'). Du mσ enten n°jes med de tilgµngelige porte eller bygge din egen kerne. (Se Section 10.3, `Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten'). 2.6. K°b af udstyr kun til GNU/Linux ------------------------------------ Flere leverand°rer sµlger systemer med Debian eller andre GNU/Linux-distributioner prµinstalleret. Du skal muligvis betale mere for dette, men sσ fσr du til gengµld en vis sikkerhed for, at maskinen virker godt under GNU/Linux. Hvis du er n°dt til at k°be en maskine, hvor Windows f°lger med, skal du n°je lµse den licens, der f°lger med Windows. Det kan vµre muligt at afvise licensen og fσ en rabat hos din leverand°r. Se alle detaljerne pσ http://www.linuxmall.com/refund/. Hvad enten du k°ber et system med Linux installeret eller ej --- selv et brugt system --- er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret underst°ttes af Linuxkernen. Tjek, om dine maskindele er nµvnt i referencerne ovenfor. Lad en eventuel sµlger vide, at du er ude efter et Linuxsystem. St°t Linuxvenlige producenter af udstyr. 2.6.1. Undgσ hemmelighedsomgµrede maskindele -------------------------------------------- Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man skriver drivere til deres udstyr. Andre vil ikke lade os fσ adgang til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre os i at frigive kildeteksten til Linux. Da vi ikke har fσet adgang til dokumentationen til disse enheder, fungerer de ganske enkelt ikke under Linux. Du kan hjµlpe ved at bede producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen. Hvis tilstrµkkeligt mange sp°rger, vil de opdage, at samfundet bag frit programmel er et vigtigt marked. 2.6.2. Windows-specifikke maskindele ------------------------------------ En foruroligende udvikling er vµksten i Windows-specifikke modemer og printere. I visse tilfµlde er de specielt designet til at blive benyttet af styresystemet Microsoft Windows, og har betegnelserne "WinModem" eller "Lavet specielt til Windows". Det g°res generelt ved at fjerne de indbyggede processorer i udstyret og lµgge mere af arbejdet over til Windows-driveren, der k°rer pσ din computers hovedprocessor. Dette g°r udstyret billigere, men besparelsen kommer ofte _ikke_ brugeren til gode, og udstyret kan endda vµre dyrere end tilsvarende enheder, der har beholdt deres indbyggede intelligens. Du b°r undgσ Windows-specifikke maskindele af to grunde. For det f°rste afsµtter producenterne generelt ikke resurser til at skrive en Linuxdriver. Oftest er maskin- og programgrµnsefladen "lukket", sσ dokumentationen ikke er tilgµngelig uden en fortrolighedsaftale. Det forhindrer, at den bruges til Frit Programmel, da udviklere af Frit Programmel frigiver kildeteksten til deres programmer. Den anden grund er, at nσr enheder som disse har fσet fjernet deres indbyggede processorer, skal styresystemet udf°re disses arbejde. Ofte med _realtids_-prioritet, sσ CPU'en ikke kan udf°re programmer, mens den bruger disse enheder. Da den typiske Windows-bruger ikke bruger samtidige processer nµr sσ meget som en Linuxbruger, hσber producenterne, at Windows-brugeren ikke vil bemµrke den byrde, disse maskindele lµgger pσ deres CPU. Dog lider ethvert multiproces-styresystem, selv Windows 95 eller NT, under lavere ydelse, nσr producenterne sparer pσ regnekraften i deres enheder. Du kan forbedre situationen ved at opfordre disse producenter til at frigive dokumentationen og andre n°dvendige resurser, der er n°dvendige for at vi kan programmere deres udstyr. Men den bedste strategi er ganske enkelt at undgσ den slags udstyr indtil det bliver markeret som fungerende i Linux Hardware Compatibility HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO.html). 2.6.3. Falsk eller "virtuel" paritets-ram ----------------------------------------- Hvis du beder om paritets-ram i en computerhandel, vil du sandsynligvis fσ _virtuelle paritets_-ramklodser i stedet for _µgte paritets_-ram. Virtuel paritets-SIMM'er kan ofte (men ikke altid) kendes pσ, at de kun har Θn chip mere end den tilsvarende ikke-paritets-SIMM, og at denne chip er mindre end alle de andre. Virtuel paritets-SIMM'er fungerer prµcis som ikke-paritets hukommelse. De kan ikke advare dig, hvis du har en enkelt-bits ram-fejl pσ samme mσde som µgte paritets-ram g°r pσ et bundkort, der underst°tter paritet. Betal aldrig mere for virtuel paritets-SIMM'er end for ikke-paritets-ram. Forvent at skulle betale en smule mere for µgte paritets-SIMM'er, da du rent faktisk k°ber en ekstra bit for hver 8 bits. Hvis du vil have flere oplysninger om Intel x86-ram, og hvad der er bedst at k°be, kan du se PC Hardware FAQ (http://www.faqs.org/faqs/pc-hardware-faq/part1/). ------------------------------------------------------------------------------- 3. Inden installation af Debian GNU/Linux ----------------------------------------- 3.1. Overblik over installationsprocessen ----------------------------------------- Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under installationsprocessen. 1. Oprettelse af partitionΘrbar plads til Debian pσ din harddisk. 2. Find og/eller hent kerne- og driverfiler (gµlder ikke brugere af Debian-cd'er) 3. Opsµtning af opstartsdisketter eller placering af opstartsfiler (gµlder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte fra en af cd'erne) 4. Opstart af installationssystemet 5. Opsµtning af tastatur 6. Opret og montΘr Debianpartitioner 7. Angiv placering af kerne og drivere 8. Vµlg, hvilke ekstra drivere, der skal indlµses. 9. Opsµtning af netvµrk. 10. Pσbegynd automatisk hentning/installation/opsµtning af basissystemet. 11. Opsµtning af opstart af Linux eller flere systemer. 12. Start det nyinstallerede system op og udf°r endelig opsµtning. 13. InstallΘr yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget valg. 3.2. SikkerhedskopiΘr dine eksisterende data! --------------------------------------------- S°rg for at sikkerhedskopiere alle filer pσ dit nuvµrende system, inden du starter. Hvis det er f°rste gang, et ekstra styresystem skal installeres pσ din computer, bliver du sandsynligvis n°dt til at ompartitionere din disk, sσ der bliver plads til Debian GNU/Linux. Hver gang du partitionerer din disk, b°r du regne med risikoen for at miste alle data pσ disken, uanset hvilket program, du g°r det med. Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de fleste har vµret brugt i flere σr. Selv efter sikkerhedskopiering b°r du tµnke n°je over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan spare dig for timers un°dvendigt arbejde. Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved hσnden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit styresystems opstartsindlµser --- eller i mange tilfµlde hele styresystemer og alle filer pσ de ber°rte partitioner --- hvis du ompartitionerer dit opstartsdrev. 3.3. Oplysninger, du fσr brug for --------------------------------- 3.3.1. Dokumentation -------------------- _Installationsvejledning:_ install.da.txt install.da.html install.da.pdf Den fil, du lµser nu --- i formaterne ren ASCII, HTML og PDF. Kursus i dselect (dselect-beginner.da.html) Kursus i brugen af programmet `dselect'. Dette er en af de mσder, du kan installere yderligere pakker pσ dit system efter den grundlµggende installation er overstσet. Linux Hardware Compatibility HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Hardware-HOWTO.html) Oplysninger om kompatibilitet for Intel x86-udstyr. _Manualsider for partitioneringsprogrammer:_ fdisk.txt cfdisk.txt Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under installationsprocessen. .../current/md5sum.txt (../../md5sum.txt) Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne. Hvis du har programmet `md5sum', kan du sikre dig, at dine filer ikke er °delagte ved at k°re `md5sum -v -c md5sum.txt'. 3.3.2. Kilder med oplysninger om udstyr --------------------------------------- Oplysninger om udstyr kan findes i: * De manualer, der fulgte med udstyret. * BIOS-opsµtningsskµrmene pσ din maskine. Du kan se dem, under opstarten af maskinen ved at holde bestemte taster nede. Se i din manual, hvilke taster det er pσ din maskine. Det er ofte Delete-tasten. * Udenpσ den emballage, udstyret kom i. * System-vinduet i "Windows Control"-panelet. * Systemkommandoer eller vµrkt°jer i andre styresystemer, herunder filhσndteringsvinduer. Denne kilde er isµr nyttig til at vise oplysninger om st°rrelsen af RAM og harddisk. * Din systemadministrator eller internetudbyder. De kan oplyse dig om hvilke indstillinger, du skal bruge til netvµrksforbindelsen og e-post. Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen +-------------------------------------------------------------------+ |Udstyr | Oplysninger, du kan fσ brug for | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Hvor mange, du har. | | | * Deres rµkkef°lge pσ systemet. | |Hard- | * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE). | |diske | * Mµngden af ledig plads. | | | * Partitioner. | | | * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger. | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Model og producent. | | | * Underst°ttede opl°sninger. | |Skµrm | * Horisontal opdateringsfrekvens. | | | * Vertikal opdateringsfrekvens. | | | * Farvedybde (antal mulige farver). | | | * Skµrmst°rrelse. | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Type: seriel, PS eller USB. | |Mouse | * Port. | | | * Producent. | | | * Antal knapper. | |--------+----------------------------------------------------------| |Network | * Model og producent. | | | * Netkortets type. | |--------+----------------------------------------------------------| |Printer | * Model og producent. | | | * Underst°ttede opl°sninger. | |--------+----------------------------------------------------------| | | * Model og producent. | |Grafik- | * Mµngden af tilgµngelig grafik-RAM. | |kort | * Underst°ttede opl°sninger og farvedybder (disse skal | | | sammenholdes med din skµrms formσen). | +-------------------------------------------------------------------+ 3.3.3. Udstyrets kompatilitet ----------------------------- Mange mµrkevareprodukter fungere problemfrit pσ Linux. Desuden forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med helt sσ mange typer udstyr som visse andre styresystemer. Specielt kan Linux generelt ikke fungere med udstyr, der krµver en version af Windows for at k°re. Selvom noget af det Windows-specifikke udstyr kan bringes til at k°re pσ Linux, vil det ofte krµve en ekstra indsats. Desuden kan Linuxdrivere til Windows-udstyr normalt kun k°re under en bestemt version af Linuxkernen. Derfor kan de hurtigt blive forµldede. De sσkaldte win-modems er det mest almindelige eksempel pσ sσdan noget udstyr. Dog kan bl.a. printere ogsσ vµre Windows-specifikke. Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at: * Tjekke producentens websider for nye drivere. * Kigge efter websider eller manualer om emulering. Mindre kendte mµrker kan nogle gange bruge drivere eller indstillinger fra mere velkendte mµrker. * Tjekke listerne over udstyrs Linux-kompatilitet pσ websider, der handler om sin maskines arkitektur. * S°ge efter andre brugeres erfaringer pσ internettet. 3.3.4. Netvµrksopsµtning ------------------------ Hvis din computer er forbundet med netvµrket 24 timer i d°gnet (dvs. en ethernet eller tilsvarende forbindelse --- ikke en PPP-forbindelse), b°r du bede dit netvµrks systemadministrator om f°lgende oplysninger: Hvis din administrator pσ den anden side fortµller, at han anbefaler at benytte sig af en eksisterende DHCP-server, beh°ver du ikke disse oplysninger, da DHCP-serveren kan sende dem direkte til din maskine under installationsprocessen. * Dit maskinnavn (du kan muligvis selv vµlge det). * Dit domµnenavn. * Din computers IP-adresse. * Dit netvµrks IP-adresse. * Netmasken, der skal benyttes pσ dit netvµrk. * Rundsendings-adressen ("broadcast address"), der skal benyttes pσ dit netvµrk. * IP-adressen pσ standard-adgangspunktet ("gateway"), hvis dit netvµrk _har_ et sσdant. * Det eller de systemer pσ netvµrket, du skal bruge som DNS-servere ("Domain Name Service"). * Om du forbinder dig til netvµrket med Ethernet. * Om din Ethernetforbindelse sidder pσ et PCMCIA-kort, og i sσ fald, hvad slags PCMCIA-controller, du har. Hvis din computers eneste netvµrksforbindelse gσr via en seriel port ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke kunne installere basissystemet via netvµrket. For at installere systemet, skal du i dette tilfµlde bruge en cd, indlµse basispakkerne pσ en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der indeholder disse pakker. Se Section 8.9, `Opsµtning af PPP' nedenfor for oplysninger om, hvordan du sµtter PPP op under Debian, nσr systemet er installeret. 3.4. Afg°r systemets formσl --------------------------- Det er vigtigt at afg°re, hvad slags maskine du er ved at opbygge. Dette vil vµre afg°rende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem vil krµve. Her er en rµkke forskellige Debian-systemopsµtninger: 3.5. Im°dekom kravene til udstyret ---------------------------------- Nσr du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, b°r du tjekke at det kan lade sig g°re at gennemf°re den installationstype, du °nsker. Afhµngig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end det anbefalede udstyr, der beskrives herunder. Dog kan det ende i frustration, hvis rσdene ikke f°lges. Der anbefales mindst en Pentium 100 til arbejdsstationer og Pentium II-300 til en server. Anbefalede minimumskrav til systemet +-------------------------------------------+ |Installationstype| RAM | Harddisk | |-----------------+------------+------------| |Tekstskµrm | 16 megabyte|450 megabyte| |-----------------+------------+------------| |Grafisk | 64 megabyte| 1 gigabyte| |-----------------+------------+------------| |Server |128 megabyte| 4 gigabyte| +-------------------------------------------+ Her er nogle eksempler pσ typiske konfigurationer af Debiansystemer. Du kan ogsσ fσ en idΘ om de forskellige programpakkers behov for diskplads i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'. Standard-server Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere. Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP. 50MB diskplads burde vµre nok for dette. Derudover vil du fσ brug for plads for de data, serveren skal indeholde. Opkald En standard arbejdscomputer, der indeholder X-vinduessystemet, grafikprogrammer, lyd, tekstredigering o.s.v. Pakken vil fylde omkring 500MB. Arbejdskonsol En mere skrabet brugermaskine uden X-vinduessystemet eller X-programmer. Muligvis passende for en bµrbar eller mobil computer. St°rrelsen er omkring 140MB. Udvikler En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, sσsom Perl, C, C++ o.s.v. St°rrelsen er omkring 475MB. Forudsat, at du tilf°jer X11 og enkelte andre pakker til andre formσl, b°r du i alt regne med omkring 800MB til denne maskintype. Husk, at disse st°rrelser ikke omfatter alle de andre almindelige ting, som normalt medregnes --- sσsom brugerfiler, post og data. Det er altid bedst at vµre rundhσndet, nσr man overvejer, hvor meget plads ens egne filer og data vil fylde. Isµr indeholder Debians `/var'-partition en masse status-information. `dpkg'-filer (med oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med logfiler m.m. b°r du normalt afsµtte mindst 50MB til `/var'. 3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer --------------------------------------------------------------------- Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din disk i flere dele. Hver del er uafhµngig af de andre. Det svarer groft sagt til at sµtte mure op i et hus. Hvis du sµtter m°bler i Θt rum, ber°rer det ikke de andre. Hvis du allerede har et styresystem pσ dit system (Windows95, Windows NT, OS/2, MacOS, Solaris, FreeBSD, ...) og °nsker at have Linux pσ den samme disk, vil du vµre n°dt til at ompartitionere disken. Debian krµver egne diskpartitioner og kan ikke installeres pσ Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil vµre i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke her. I det mindste vil du fσ brug for en dedikeret partition til Debians rodfilsystem. Partitioneringsvµrkt°jer i dit eksisterende styresystem kan give dig oplysninger om dine nuvµrende partitioner. F.eks. fdisk eller PartitionMagic. Partitioneringsvµrkt°jer kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage µndringer. Generelt vil det °delµgge alt indholdet, nσr man µndrer en partition med et eksisterende filsystem. Derfor b°r du altid lave en sikkerhedskopi, f°r du laver nogen form for ompartitionering. Med hus-analogien ville du sikkert vµlge at fjerne alle m°bler, f°r du flytter en mur, da du ellers kan risikere at °delµgge dem. Heldigvis er der et alternativ for nogle brugere. Se Section 3.6.1.1, `Tabsfri ompartitionering ved opstart fra DOS, WIN-32 eller OS/2'. Hvis din computer har mere end Θn harddisk, kan det vµre, at du helt vil afsµtte en af harddiskene til Debian. I sσ fald beh°ver du ikke at partitionere den disk, f°r du opstarter installationssystemet. Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare denne opgave. Hvis din maskine kun har Θn harddisk, og du °nsker fuldstµndigt at erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Kapitel 6, `Partitionering til Debian'), efter du har opstartet installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret pσ den harddisk, du °nsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne. Sσ mσtte du bare hσbe, at installationen lykkedes i f°rste fors°g. Du b°r i det mindste have en eller anden alternativ mσde at genetablere maskinen pσ. F.eks. det oprindelige styresystems disketter eller cd'er. Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrµkkelig diskplads kan frig°res ved at slette eller erstatte en eller flere af dem, kan du du ogsσ vente og benytte Debianinstallationens partitioneringsprogram. Du b°r dog stadig lµse det f°lgende, da der kan vµre andre forhold, der g°r, at du alligevel skal partitionere inden selve installationen. I alle andre tilfµlde vil du vµre n°dt til at ompartitionere din disk, inden du begynder selve installationen, sσ du kan lave plads til Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre styresystemer, b°r du oprette disse partitioner med disse systemers partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du _ikke_ fors°ger at oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers vµrkt°jer. I stedet b°r du n°jes med at oprette de partitioner, du vil beholde til dine andre styresystemer. Hvis ud skal installere flere styresystemer pσ samme maskine, b°r du installere de andre systemer f°r du installerer Linux. Bl.a. kan installation af Windows °delµgge muligheden for at starte Linux eller opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender. Det kan godt lade sig g°re at reparere eller sno sig udenom disse problemer. Men du slipper for besvµret, hvis du installerer de andre systemer f°rst. Hvis du har Θn harddisk med Θn partition (en typisk situation pσ personlige computere), og °nsker at kunne starte bσde det oprindelige styresystem og Debian op, er du n°dt til at: 1. Tage sikkerhedskopi af alt pσ computeren 2. Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms medie sσsom cd-rom eller disketter 3. Brug de oprindelige partitioneringsvµrkt°jer til at oprette systempartitioner til den oprindelige systemtype. Efterlad enten en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian GNU/Linux 4. InstallΘr det oprindelige styresystem pσ dets nye partition. 5. Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler. 6. Start Debians installationsprogram op, og fortsµt installationen af Debian. 3.6.1. Partitionering i DOS eller Windows ----------------------------------------- Hvis du arbejder med eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner, anbefales det at du enten bruger nedenstσende fremgangsmσde eller de oprindelige Windows- eller DOS-vµrkt°jer. Ellers er det egentlig ikke n°dvendigt at partitionere fra DOS eller Windows: Linux' partitioneringsvµrkt°jer vil generelt klare det bedre. Men hvis du har en stor IDE-disk, og hverken bruger LBA-adressering, mellemliggende drivere (sommetider fra harddisk-producenterne) eller en ny BIOS (fra 1998 eller senere), der indeholder udvidelser til at tilgσ store diske, skal du placere din Debian-opstartspartition med omtanke. I dette tilfµlde er du n°dt til at lµgge opstartspartitionen indenfor de f°rste 1024 cylindre pσ harddisken (normalt de f°rste 524 megabyte pσ disken uden BIOS-omsµtning). Det kan krµve, at du flytter eksisterende FAT- eller NTFS-partitioner. 3.6.1.1. Tabsfri ompartitionering ved opstart fra DOS, WIN-32 eller OS/2 ------------------------------------------------------------------------ En af de mest typiske installationer sker pσ et system, der allerede har DOS (herunder Windows 3.1), Win32 (sσsom Windows 95, 98, NT) eller OS/2, og man °nsker at lµgge Debian pσ samme disk uden at °delµgge det eksisterende system. Som det forklares i Section 6.1, `Valg af partitioner til Debian og disses st°rrelse', vil det nµsten med sikkerhed °delµgge data pσ en partition, nσr man pr°ver at mindske dens st°rrelse, hvis ikke man tager sµrlige forholdsregler. Metoden, der beskrives her, virker utroligt godt i praksis, selvom den ikke kan garanteres at beskytte dine data. Som en forholdregel, b°r du _lave en sikkerhedskopi_. Inden du gσr videre, b°r du have besluttet, hvordan du vil opdele disken. Den metode, der beskrives i dette afsnit vil kun kl°ve en partition i to dele. Den ene vil indeholde det oprindelige styresystem og den anden vil blive brugt af Debian. Under installationen af Debian vil du fσ mulighed for at bruge Debians andel af disken pσ den mσde, du selv finder bedst. Dvs. som swap eller som et filsystem. IdΘen er et flytte alle data pσ partitionen til begyndelsen, f°r man µndrer partitionsoplysningerne, sσdan at intet tabes. Det er vigtigt, at du g°r sσ lidt, som muligt, mellem dataflytningen og ompartitioneringen for at minimere chancen for, at en fil bliver lagt nµr enden af partitionen, da dette vil mindske den plads, det er muligt at tage fra partitionen. Det f°rste, der krµves, er en kopi af programmet `fips', som ligger i `tools/'-kataloget pσ dit nµrmeste Debian-filspejl. Udpak arkivet og kopiΘr filerne `RESTORRB.EXE', `FIPS.EXE' og `ERRORS.TXT' til en opstartsdiskette. Du kan lave en opstartsdiskette med kommandoen `sys a:' i DOS. `fips' ledsages af en virkelig god dokumentation, som du kan have nytte af at lµse. Du b°r absolut lµse dokumentationen, hvis du bruger diskkomprimering eller en diskmanager. Opret disken og lµs dokumentationen _f°r_ du defragmenterer disken. Det nµste, der krµves, er at flytte alle data til starten af partitionen. `defrag', som f°lger med DOS 6.0 og senere versioner, kan let g°re dette. `fips''s dokumentation har en liste over andre programmer, der kan g°re det. Bemµrk, at hvis du har Windows 95, skal du k°re defrag derfra, da DOS ikke forstσr VFAT, der bruges til at underst°ttelsen af de lange filnavne, som Windows har benyttet siden version 95. Efter k°rsel af defragmenteringsprogrammet (som kan tage et godt stykke tid pσ en stor disk), skal du genstarte med den `fips'-diskette, du lavede, i diskettedrevet. Tast herefter `a:\fips' og f°lg instruktionerne. Husk, at der findes mange andre partitionshσndteringer, hvis ikke `fips' kan klare det for dig. 3.6.1.2. DOS-partitioner ------------------------ Hvis man partitionerer DOS-drev eller µndrer st°rrelsen pσ DOS-partitioner med Linux-vµrkt°jer, er der mange, der fσr problemer med at arbejde med de resulterende FAT-partitioner. For eksempel har nogle meldt om forringet ydelse, problemer med `scandisk' eller andre mµrkelige fejl i DOS eller Windows. Tilsyneladende er det en god idΘ at udfylde de f°rste par sektorer med nuller, nσr man opretter eller µndrer st°rrelsen pσ en DOS-partition. G°r dette under Linux, inden du k°rer DOS's `format'-kommando: dd if=/dev/zero of=/dev/hdXX bs=512 count=4 3.7. Opsµtning af udstyr og styresystem f°r installationen ---------------------------------------------------------- Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsµtning af udstyret, som skal udf°res inden du installerer Debian. Generelt omfatter det at tjekke og eventuelt µndre "firmware"-indstillingerne i dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret. Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tµndt for maskinen). Der vil blive peget pσ kendte problemer med udstyret, der kan pσvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux pσ dit system. 3.7.1. Adgang til BIOS opsµtningsmenu. -------------------------------------- BIOS indeholder de grundlµggende funktioner til at starte din maskine op og give dit styresystem adgang til maskinens dele. Dit system har sandsynligvis en opsµtningsmenu, som bruges til at sµtte BIOS op. Inden du installerer, _skal_ du sikre dig, at BIOS er sat korrekt op. I modsat fald kan du opleve lejlighedsvise nedbrud eller vµre ude af stand til at installere Debian. Resten af dette afsnit er taget fra den engelske PC Hardware FAQ (http://www.faqs.org/faqs/pc-hardware-faq/part1/), der besvarer sp°rgsmσlet: "Hvordan fσr du adgang til CMOS-opsµtningsmenuen?". Det, du skal g°re for at fσ adgang til opsµtningsmenuen i BIOS (eller "CMOS") afhµnger af, hvem der har skrevet dit BIOS-program: [Fra: burnesa@cat.com (Shaun Burnet)] AMI BIOS Del-tasten under selvtesten (eng: power on self test, "POST") Award BIOS Ctrl-Alt-Esc eller Del-tasten under POST DTK BIOS Esc-tasten under POST IBM PS/2 BIOS Ctrl-Alt-Ins efter Ctrl-Alt-Del Phoenix BIOS Ctrl-Alt-Esc eller Ctrl-Alt-S eller F1 Oplysninger om, hvordan du aktiverer andre BIOS-rutiner kan findes i http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Hard-Disk-Upgrade/install.html. Visse Intel x86-maskiner har ingen CMOS-opsµtningsmenu i BIOS'en. De krµver et CMOS-opsµtningsprogram. Hvis du ikke har disketten "Installation" eller "Diagnostics" til din maskine, kan du fors°ge at bruge et shareware/freeware-program. Pr°v at se ftp://ftp.simtel.net/pub/simtelnet/msdos/. 3.7.2. Valg af opstartsenhed ---------------------------- Mange BIOS-opsµtningsmenuer giver dig adgang til at angive de enheder, der bruges til at starte systemet op. Indstil den til at se efter opstartbare styresystemer pσ `A:' (det f°rste diskettedrev), sσ eventuelt det f°rste cd-rom-drev (fremstσr muligvis som `D:' eller `E:'), og til sidst fra `C:' (den f°rste harddisk). Denne indstilling vil lade dig starte op fra enten en diskette eller en cd-rom, hvilket er de to mest almindelige opstartsenheder til installation af Debian. Hvis du har en nyere SCSI-controller forbundet med et cd-rom-drev, kan du normalt opstarte fra cd-rommen. Alt, hvad du skal g°re er, at aktivere opstart fra cd-rom i din controllers SCSI-BIOS. Her f°lger nogle detaljer om, hvordan man angiver opstartsrµkkef°lgen. Husk at genskabe den tidligere opstartsrµkkef°lge, nσr Linux er installeret, sσ du kan genstarte maskinen fra harddisken. 3.7.2.1. ╞ndring af opstartsrµkkef°lgen pσ IDE-maskiner ------------------------------------------------------- 1. Nσr din maskine starter, trykker du pσ de taster, der giver dig adgang til BIOS-vµrkt°jet. Det er ofte Delete-tasten, og beskrives i manualen til din maskine. 2. Find opstartsrµkkef°lgen (boot sequence) i opsµtningsprogrammet. Placeringen afhµnger af din BIOS, men du skal kigge efter et felt, der indeholder drevnavne. Pσ IDE-maskiner er det ofte C, A, cdrom eller A, C, cdrom. C er harddisken, A er diskettedrevet. 3. Ret opstartsrµkkef°lgen sσ cd-rommen eller diskettedrevet er f°rst. Normalt µndrer du feltets indhold med tasterne PgUp og PgDn. 4. Gem din µndring. Der vil vµre instruktioner pσ skµrmen, der forklarer, hvordan du gemmer µndringerne pσ din maskine. 3.7.2.2. ╞ndring af opstartsrµkkef°lgen pσ SCSI-maskiner -------------------------------------------------------- 1. Nσr din maskine starter, trykker du pσ de taster, der giver dig adgang til SCSI-opsµtningsvµrkt°jet. Du kan starte SCSI-opsµtningsvµrkt°jet under maskinens opstart, efter hukommelsen er tjekket og beskeden om, hvordan du starter BIOS-vµrkt°jet er vist. De tastetryk, du skal bruge, afhµnger af vµrkt°jet. Det er ofte Ctrl-F2, og beskrives i manualen til din maskine. 2. Find vµrkt°jet, der µndrer opstartsrµkkef°lgen. 3. Indstil vµrkt°jet sσdan at cd-drevets SCSI-ID ligger f°rst pσ listen. 4. Gem din µndring. Der vil vµre instruktioner pσ skµrmen, der forklarer, hvordan du gemmer µndringerne pσ din maskine. Ofte skal du trykke pσ F10. 3.7.2.3. Opsµtning af cd-rom ---------------------------- Visse BIOS-systemer (sσsom Award BIOS) giver dig mulighed for automatisk bestemmelse af cd-hastigheden. Du b°r undgσ dette og i stedet f.eks. sµtte den til den laveste hastighed. Hvis du fσr `seek failed'-fejlbeskeder, kan det vµre her, fejlen ligger. 3.7.2.4. "Extended" vs. "Expanded" hukommelse --------------------------------------------- Hvis dit system indeholder bσde 'ex_ten_ded' og 'ex_pan_ded' hukommelse, sσ indstil det sσledes, at der er mest muligt 'extended' og mindst muligt 'expanded'. Linux krµver 'extended' hukommelse og kan ikke bruge 'expanded' hukommelse. 3.7.2.5. Virusbeskyttelse ------------------------- Slσ eventuelle funktioner til virus-advarsler fra i din BIOS. Hvis du har et virusbeskyttelses-kort eller anden specielt udstyr, b°r du sikre dig, at det er deaktiveret eller fysisk fjernet, mens GNU/Linux k°rer. De er ikke kompatible med GNU/Linux. Desuden er virusser stort set ukendte i Linux pσ grund af Linuxkernens filrettigheder og beskyttede hukommelse. [1] [1] Efter installationen kan du genaktivere beskyttelse af opstartssektoren ("Boot Sector Protection"), hvis du °nsker det. Det giver ingen yderligere sikkerhed under Linux, men hvis du ogsσ k°rer Windows, kan det spare dig for en katastrofe. Der en ingen grund til at rette i 'Master Boot Record' (MBR), efter opstartsindlµseren er sat op. 3.7.2.6. Skygge-ram ------------------- Dit bundkort tilbyder muligvis _skygge-ram_ eller BIOS-mellemlager. Disse indstillinger kan have navne som "Shadow RAM", "Video BIOS Shadow", "C800-CBFF Shadow" o.lign. _DeaktivΘr_ al skygge-ram. Skyggeram g°r adgangen til rom'erne pσ bundkort og controller-kort hurtigere. Linux bruger overhovedet ikke disse rom'er efter opstarten, da det har sit eget, hurtigere 32-bit-programmel til erstatning for 16-bit-programmellet i rom'erne. Deaktivering af skygge-ram kan frig°re noget af det, sσ det kan bruges som almindelig hukommelse for programmer. Skyggeram kan forstyrre Linux' adgang til visse maskindele. 3.7.2.7. Diverse BIOS-indstillinger, du skal passe pσ ----------------------------------------------------- Hvis din BIOS tilbyder noget i retningen af "15-16MB hukommelseshul" ("15-16 MB Memory Hole"), skal du deaktivere dette. Linux forventer at finde hukommelse der, hvis ram-mµngden rµkker sσ langt. Vi har fσet rapporter om et Intel Endeavor-bundkort, hvorpσ der er en funktion kaldet "LFB" eller "Linear Frame Buffer". Den havde to indstillinger: "Disabled" og "1 Megabyte". Sµt den til "1 Megabyte". Nσr den var "Disabled", blev installationsdisketten ikke indlµst ordentligt, sσ systemet br°d ned. I skrivende stund er vi ikke klar over, hvad det gσr ud pσ --- det viste sig blot kun at virke med den indstilling. 3.7.2.8. Avanceret str°mstyring ------------------------------- Hvis dit bundkort tilbyder str°mstyring ("Advanced Power Management", APM), skal du indstille den sσdan, at str°mstyringen styres af APM. Slσ neddroslings-funktionerne ("doze", "standby", "suspend", "nap" og "sleep") fra, og deaktivΘr harddiskens nedluknings-ur. Linux kan overtage styringen af disse, og g°r det bedre end BIOS'en. Den udgave af styresystemet, som installations-disketterne benytter, bruger dog ikke APM, da der har vµret rapporteret om problemer med et bµrbart system, der br°d ned, nσr Linux' APM-driver blev sat op. Sσ snart, du har installeret Linux, kan du opbygge din egen tilpassede udgave af Linuxkernen. Se fremgangsmσden i Section 9.6, `Oversµttelse af en ny kerne'. 3.7.3. Problemer med udstyr, man skal passe pσ ---------------------------------------------- Mange har pr°vet at k°re deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende. Det virker nogen gange, men er f°lsomt overfor temperaturen og andre faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent. En af denne vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et σr, hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, nσr han kompilerede styresystemets kerne. Problemet blev l°st, da han skruede systemets hastighed ned pσ fabrikshastigheden. Oversµtteren `gcc' er ofte det f°rste program, der afbrydes i tilfµlde af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret utilsigtet µndrer data), da det opbygger kµmpe datastrukturer, som det gennemlµser mange gange. En fejl i disse datastrukturer vil fσ det til at udf°re en ulovlig instruktion eller tilgσ en ikke-eksisterende adresse. Symptomerne er, at `gcc' afbrydes pσ grund af et uventet signal. De allerbedste bundkort underst°tter paritets-ram, og vil rent faktisk kunne fortµlle dig, hvis dit system har fejl i en enkelt bit i rammen. Desvµrre har de ikke nogen mσde at rette fejlen pσ, sσ de bryder normalt ned med det samme ved en sσdan fejl. Det er dog bedre at fσ at vide, at du har fejlbehµftet hukommelse, end at den ubemµrket indlµgger fejl i dine data. Derfor har de bedste systemer bundkort, der underst°tter paritet og µgte paritets-moduler. Se Section 2.6.3, `Falsk eller "virtuel" paritets-ram'. Hvis du har µgte paritets-ram og dit bundkort kan hσndtere det, b°r du sikre dig, at de BIOS-indstillinger, der fσr bundkortet til at melde om hukommelses-paritetsfejl, er aktiverede. 3.7.3.1. Turbo-knappen ---------------------- Mange systemer har en _turbo_-knap, der styrer CPU'ens hastighed. Vµlg den hurtige indstilling. Hvis din BIOS lader dig deaktivere programmers adgang til turboknappen ("software control of CPU speed"), sσ g°r dette og lσs systemet i h°jhastigheds-indstillingen. Vi har fσet en rapport om et system, hvor Linux under s°gning efter udstyr kunne komme til at r°re turboknappen. 3.7.3.2. Cyrix CPU'er og diskettefejl ------------------------------------- Mange brugere af Cyrix-CPU'er har vµret n°dt til at slσ mellemlageret ("cache") i deres system fra under installationen, da disketten ellers fejlaflµses. Hvis du er n°dt dette, skal du endelig genaktivere mellemlageret efter installationen, da systemet k°rer _betydeligt_ langsommere uden mellemlageret. Vi tror ikke n°dvendigvis, at det er Cyrix-CPU'ens fejl. Det er muligvis noget, Linux kan omgσ. Vi vil fortsat f°lge problemet. For de teknisk interesserede, kan vi nµvne at vi mistµnker mellemlageret for at blive °delagt under et skift fra 16-bit til 32-bit kode. 3.7.3.3. Opsµtning af udvidelseskort ------------------------------------ Du kan vµre n°dt til at µndre indstillinger eller flytte jumpere pσ din computers udvidelseskort. Visse kort har opsµtningsmenuer, mens andre er afhµngige af jumpere. Denne vejledning kan ikke g°re sig hσb om at give oplysninger om samtlige maskinenheder. Men vi hσber, den giver nyttige generelle tips. Hvis nogen kort bruger "mapped memory", b°r hukommelsen blive lagt ("mapped") et sted mellem 0xA0000 og 0xFFFFF (fra 640K til lige under 1 megabyte) eller pσ en adresse, der er mindst 1 megabyte h°jere end den totale ram-mµngde pσ dit system. 3.7.3.4. USB-tastaturer ----------------------- Hvis du ikke har et AT-tastatur, men kun en USB-model, er du n°dt til at aktivere emulering af AT-tastatur i din BIOS. Se i manualen til dit bundkort og led i BIOS'en efter "Legacy keyboard emulation" eller "USB keyboard support". Det skal aktiveres for at kunne opstarte installationssystemet. Hvis du har aktiveret dette, og det virker, kan du blot fortsµtte. Hvis du ikke kan finde funktionen, kan det vµre at det altid er aktiveret og du kan fortsµtte. Det kan ogsσ vµre, at din BIOS ikke giver mulighed for emulering af dette (sσ er det bare µrgeligt). Hvis du finder funktionen og aktiverer den, men emuleringen holder op med at virke sσ snart din kerne er startet, er der heller ikke noget at g°re. Du kan pr°ve varianten "bf2.4", hvor roddisketten indeholder USB-modulerne. Hvis du installerer med disketter, fσr du brug for tastaturet inden USB-modulerne kan indlµses. I dette tilfµlde kan det hjµlpe at angive tilvalget "keytimer". kernen ikke burde afbryde emuleringen. Nogle gange hµnger emuleringen, men vσgner efter et par minutter, sσ du b°r vente lidt og derefter pr°ve at fortsµtte. For at afhjµlpe dette, kan du indlµse Linux's egne drivere til USB-tastaturer. Brug "modconf" til dette (trinnet "Sµt enhedsdrivermoduler op") og indlµs modulet usb-uhci eller usb-ohci. 3.7.3.5. Mere end 64 MB ram --------------------------- Linuxkernen kan ikke altid finde ud af, hvor meget ram, du har installeret pσ systemet. Hvis du kommer ud for dette, kan du kigge pσ Section 5.1, `Opstartsparametre'. ------------------------------------------------------------------------------- 4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes ----------------------------------------------- 4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sµt --------------------------------------- Den klart letteste mσde at installere Debian GNU/Linux pσ er fra et officielt sµt af Debian cd-rommer (se CD vendors page (http://www.debian.org/CD/vendors/)). Med en hurtig forbindelse og en cd-brµnder kan man ogsσ hente aftryk af cd-rommerne fra en Debianserver og lave sit eget sµt. Hvis du allerede har et sµt Debian cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har brug for, er pσ disse cd-rommer. Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sµt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjµlp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netvµrk). De filer, du skal bruge til at starte op pσ andre mσder, ligger ogsσ pσ cd'en. Strukturen pσ Debians netvµrksarkiver og pσ cd'en er ens, sσ nσr stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme kataloger og underkataloger pσ din cd. Nσr f°rst installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre n°dvendige filer fra cd-rommerne. Hvis du ikke har et cd-sµt, bliver du n°dt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse pσ en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, sσ de kan bruges til at starte installationsprogrammet op. 4.2. At hente filer fra Debian-filspejle ---------------------------------------- Nσr man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at s°rge for at hente dem i _binµr_ tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk' tilstand. Nσr man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at kopiere spejlets katalogstruktur. Egentlig er dette ikke n°dvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne pσ disketter, men det letter s°gningen efter filerne nσr man har brug for dem. Du b°r starte din lokale katalogstruktur pσ niveauet under `disks-i386', for eksempel: current/<underarkitektur>/images-1.44/<variant>/rescue.bin Du beh°ver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at lµse videre). S°rg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets og placΘr filerne i de rette kataloger. Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du slσ denne facilitet fra nσr du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil vµre spild af bσde plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke vµre tilgµngelige nσr installationsprogrammet pσ et senere tidspunkt fσr brug for dem. 4.2.1. Installationsmuligheder ------------------------------ De filer, du kan fσ brug for, kan inddeles i tre kategorier: 1. Filer, der krµves for at starte installationssystemet op (for eksempel `rescue.bin', `linux.bin' og `root.bin') 2. Filer, installationssystemet vil bruge, nσr det er startet op for at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til udstyret (for eksempel `rescue.bin' og `drivers.tgz') 3. Installationsfiler med basissystemet (for eksempel, `basedebs.tar') Hvis du har en fungerende netforbindelse pσ computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netvµrket med de fleste ethernet-netkort. Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget underst°ttelse for, kan du have brug for bσde installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr. Hvis du installerer pσ et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netvµrksforbindelse foregσr via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen. Hvis du ikke er sikker pσ, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit f°rste fors°g pσ at konfigurere netvµrket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen. + Basissystemets installationsfil `basedebs.tar' fylder for tiden omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller sµtte dit netvµrk op inden installation af basissystemet, vil det vµre at foretrµkke. I sσ fald vil du ikke skulle bruge denne fil. Dens placering pσ netvµrket er vist i bilag (Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians basissystem'). For at fσ et eksisterende Debiansystem til at samle `basedebs.tar' ud fra Debianarkiverne skal du f°rst installere `debootstrap' (`apt-get install debootstrap'), og bruge f°lgende kommando: debootstrap binary-basedebs SUITE=woody VERSION=3.0 \ MIRROR="http://ftp.debian.org/debian" ARCHES="i386" 4.2.2. Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image") --------------------------------------------------- Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "varianter". Hver variant underst°tter en bestemt udstyrstype. Under Intel x86 findes f°lgende varianter: 'vanilla' Som er den forhσndenvµrende pakke med Debians standardkerne. Den indeholder nµsten alle de drivere som Linux underst°tter, bygget som moduler, hvilket indbefatter drivere for netvµrks-enheder, SCSI-enheder, lydkort, Video4Linux-enheder osv. 'Vanilla'-udgaven indeholder Θn redningsdiskette, Θn rod- og fire driverdisketter. 'compact' Som 'vanilla', men med mange af de mindre anvendte drivere fjernet (lyd, v4l, etc.). Endvidere er der integreret drivere for adskillige populµre PCI Ethernet-enheder --- NE2000, 3com 3c905, Tulip, Via-Rhine og Intel EtherExpress Pro100. Med disse indbyggede drivere kan du udnytte Debians installationsprograms netvµrksinstallation fuldt ud, og derved installere driverdisketterne over netvµrket, sσ du kun beh°ver lave rod- og redningsdisketterne. Endelig underst°tter 'compact' tillige adskillige almindelige RAID-controllere som f.eks. DAC960 og Compaqs SMART2 RAID-controllere. 'Compact'-udgaven indeholder Θn rod-, Θn redningsdiskette og to driver-disketter. 'idepci' Kerne som kun underst°tter IDE- og PCI-enheder (og et meget lille antal ISA-enheder). Denne kerne b°r bruges, hvis SCSI-enhederne i de andre udgaver fσr dit system til at hµnge ved opstart (hvilket sandsynligvis skyldes ressourcekonflikter eller drivere eller kort som ikke fungerer korrekt). 'idepci'-udgaven har ogsσ en ide-floppy-driver indbygget, sσledes at det er muligt at installere fra LS120- og ZIP-drev. 'bf2.4' Dette er en eksperimentel variant, der benytter en speciel udgave af pakken kernel-image-2.4. Den underst°tter noget nyere udstyr, som ikke findes i de (mere stabile) varianter. Den underst°tter mere USB-udstyr, USB-tastaturer og -mus, moderne IDE-controllere, nogle nye netkort, filsystemerne Ext3 og reiserfs. I forhold til driver-udvalget i pakkerne kernel-image-2.4.x-yz er de drivere, der ikke er strengt n°dvendige for installationen, blevet fjernet for at holde antallet af disketter nede pσ et fornuftigt niveau. Hvis du fσr uforklarlige problemer med kerne 2.4, b°r du pr°ve de andre varianter. Hvis du fσr brug for flere nye drivere elle CPU-optimeringer kan du installere en "officiel" kernel-image-2.4.x-yz-pakke. Denne variant bestσr af Θn redningsdiskette, en rod- og fire driverdisketter. Ovenstσende beskrivelse gµlder ved installation med disketter, men det er muligt at installere via andre metoder. Opsµtningsfilerne for disse varianter af kernen kan findes i deres respektive kataloger i en fil ved navn `kernel-config'. 4.2.3. Installationsfilernes placering -------------------------------------- Netvµrksplaceringen af installationsfilerne for hver i386-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter: .../current/images-1.20/rescue.bin (../../images-1.20/rescue.bin) .../current/images-1.20/safe/rescue.bin (../../images-1.20/safe/rescue.bin) .../current/images-1.44/rescue.bin (../../images-1.44/rescue.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/rescue.bin (../../images-1.44/bf2.4/rescue.bin) .../current/images-1.44/compact/rescue.bin (../../images-1.44/compact/rescue.bin) .../current/images-1.44/idepci/rescue.bin (../../images-1.44/idepci/rescue.bin) .../current/images-1.44/safe/rescue.bin (../../images-1.44/safe/rescue.bin) .../current/images-2.88/rescue.bin (../../images-2.88/rescue.bin) .../current/images-2.88/bf2.4/rescue.bin (../../images-2.88/bf2.4/rescue.bin) .../current/images-2.88/compact/rescue.bin (../../images-2.88/compact/rescue.bin) .../current/images-2.88/idepci/rescue.bin (../../images-2.88/idepci/rescue.bin) rednings-disketteaftryk (rescue images) .../current/images-1.20/root.bin (../../images-1.20/root.bin) .../current/images-1.44/root.bin (../../images-1.44/root.bin) .../current/images-1.44/compact/root.bin (../../images-1.44/compact/root.bin) .../current/images-1.44/idepci/root.bin (../../images-1.44/idepci/root.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/root.bin (../../images-1.44/bf2.4/root.bin) roddisketteaftryk eller tar-arkiv Section 11.2.3.2, `Linuxkernefiler' binµr kerne Section 11.2.3.3, `Driver-filer' driverdisketteaftryk eller tar-arkiv Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians basissystem' disketteaftryk eller tar-arkiv med basissystemet Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges bσde til opstart fra diskette (nσr den overf°res til en diskette) og som den Linuxkerne, der installeres pσ maskinen. Selve kernen `linux.bin' er et ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, nσr installationsprogrammet skal startes op fra harddisk eller cd-rom, og er ikke pσkrµvet for at opstarte installationsprogrammet fra disketter. Se Section 4.3, `Overf°ring af disketteaftryk til disketter' for vigtige oplysninger om hvordan man overf°rer disketteaftryk til disketter. Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlµst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet. Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som et tar-arkiv (`drivers.tgz'). Installationssystemet skal have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition pσ harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgµngelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet vµre nemmere at have med g°re. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun n°dvendige sσfremt du er n°dt til at installere driverne fra disketter. Nσr du henter filer, b°r du ogsσ holde °je med hvilken type filsystem de hentes _til_, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan lµse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. Nσr du henter filer fra et *nix-filsystem, b°r du vµlge de st°rst mulige filer fra arkivet. Installationsprogrammet kan _ikke_ tilgσ filer pσ et NTFS-filsystem --- du skal her indlµse den passende driver). Ud over de filer, der er nµvnt ovenfor, skal du ogsσ bruge .../current/dosutils/loadlin.exe (../../dosutils/loadlin.exe) (se Section 11.2.3.1, `Filer til f°rste opstart af systemet'). Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian pσ, inden du pσbegynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres pσ partitioner, du _ikke_ vil installere Debiansystemet pσ. 4.3. Overf°ring af disketteaftryk til disketter ----------------------------------------------- Opstartsdisketter bruges sµdvanligvis til at starte et installationssystem op pσ maskiner med diskettedrev. Disketter kan ogsσ bruges ved installation af kerne og kernemoduler pσ de fleste systemer. Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i _rσ_ form. Disketteaftryk som `rescue.bin' kan ikke bare kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rσ aftryk til disketten. Dette er pσkrµvet fordi disse aftryk er rσ afbildninger af disketten, sσ der skal ske en _sektorvis kopiering_ af filens data til disketten. De forskellige fremgangsmσder for overf°ring af af disketteaftryk til disketter afhµnger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk pσ forskellige platforme. 4.3.1. Skrivning af disketteaftryk pσ et Linux- eller Unix-system ----------------------------------------------------------------- Det er sandsynligvis n°dvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsµt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen: dd if=<fil> of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync hvor <fil> er et af disketteaftrykkene. `/dev/fd0' er det almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til system (pσ Solaris hedder det `/dev/fd/0'). Kommandoen kan returnere til prompten f°r Unix er fµrdig med at skrive til disketten, sσ f°r denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde °je med den lille lysdiode pσ dette, der lyser sσ lµnge dataoverf°rslen er i gang; dioden skal altsσ vµre slukket og al rotation i drevet skal vµre oph°rt. Pσ visse systemer er det n°dvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug `eject' pσ Solaris, se evt. manualsiden). Visse systemer vil fors°ge at montere en diskette automatisk nσr den sµttes i drevet. Det kan vµre n°dvendigt at slσ denne facilitet fra, f°r arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i _rσ tilstand_. Hvordan dette g°res afhµnger desvµrre af det anvendte styresystem. Pσ Solaris kan man tilsidesµtte drevhσndteringen for at fσ "rσ" adgang til disketten. S°rg som det f°rste for at disketten er automonteret (ved brug af `volcheck' eller tilsvarende kommando i filhσndteringen). Brug herefter kommandoen, `dd', i den form som er anf°rt ovenfor, men udskift `/dev/fd0' med `/vol/rdsk/<diskette_navn>', hvor <diskette_navn> er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter bruger navnet `unnamed_floppy' som standard). Pσ andre systemer, sp°rg din systemadministrator. 4.3.2. Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2 ---------------------------------------------------------------- Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de f°lgende programmer til at kopiere aftryk til disketter. FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS. http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/ For at bruge disse programmer b°r du som det f°rste s°rge for at du er startet op i ren DOS. Fors°g pσ at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke pσ dem fra Windows Explorer forventes _ikke_ at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, g°res dette ved at taste _F8_ under opstart. `NTRawrite' er et fors°g pσ at lave en midlertidig version af `Rawrite/Rawrite3' som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du vµlger den disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil lµgge der, og trykker pσ 'Write'-knappen. http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/ 4.3.3. ╞ndring af redningsdisketten, sσ den underst°tter dit eget modersmσl --------------------------------------------------------------------------- De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indlµses) kan vises pσ dit modersmσl. For at opnσ dette skal du kopiere en medf°lgende fil med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, `setlang.bat' i `dosutils'-kataloget, som s°rger for at de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til dette katalog (f.eks. cd c:\debian\dosutils ) og k°r `setlang <sprog>', hvor <sprog> er dit sprogs kode som bestσr af to smσ bogstaver. For eksempel vil kommandoen `setlang da' sµtte sproget til dansk. I °jeblikket er f°lgende sprogkoder tilgµngelige: ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN Bemµrk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning forudsµtter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne pσ menuer og knapper afvige fra det, du ser pσ skµrmen. 4.4. Klarg°ring af filer til opstart fra harddisk ------------------------------------------------- Installationsprogrammet kan startes op ved brug af opstartsfiler pσ en eksisterende partition pσ harddisken, enten startet fra et andet styresystem eller ved at kalde opstartsindlµseren direkte fra BIOS. Installationssystemet kan ikke startes op fra filer pσ et NTFS-filsystem. 4.5. Klarg°ring af filer til TFTP-netvµrksopstart ------------------------------------------------- Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetvµrk, kan du mσske starte den op over netvµrket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du °nsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, sσ skal opstartsfilerne placeres bestemte steder pσ denne maskine, og den skal sµttes op til at kunne starte din specifikke maskine op. Du skal sµtte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server eller en RARP-server eller en DHCP-server. Reverse Address Resolution Protocol (RARP) er en af mσderne, hvorpσ din klient fortµlles, hvilken IP-adresse den skal reservere til sig selv. En anden mσde er at bruge BOOTP-protokollen. BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse, og hvor pσ netvµrket den skal hente opstartsaftrykket. DHCP ("Dynamic Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel udvidelse af BOOTP. Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP. Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server pσ enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux. 4.5.1. Opsµtning af en RARP-server ---------------------------------- Ved opsµtningen af RARP er det n°dvendigt at kende adressen pσ klienten (ogsσ kendt som MAC-adressen). Har du ikke denne oplysning, kan den findes ved at starte op i redningstilstand (f.eks fra redningsdisketten) og bruge kommandoen `/sbin/ifconfig eth0'. Pσ systemer med en Linux 2.2.x-kerne, skal du udfylde kernens RARP-tabel. Dette g°res ved at udf°re f°lgende kommandoer: /sbin/rarp -s <klient-vµrtsnavn> <klient-enet-adr> /usr/sbin/arp -s <klient-ip> <klient-enet-adr> Hvis du fσr meddelelsen, SIOCSRARP: Invalid argument , skal du sandsynligvis indlµse kernens RARP-modul, eller ogsσ genoversµtte kernen med st°tte for RARP. Pr°v f°rst `modprobe rarp' og pr°v sσ ovennµvnte `rarp'-kommando igen. Pσ systemer med Linux 2.4.x-kerner er der intet RARP-modul, sσ du skal i stedet bruge programmet `rarpd'. Proceduren svarer til den, der bruges under SunOS i det f°lgende afsnit. Under SunOS skal du sikre dig at klientens Ethernet-MAC-adresse er anf°rt i "ethers"-databasen (enten i filen `/etc/ethers' eller via NIS/NIS+), samt i "hosts"-databasen. Herefter skal du starte RARP-dµmonen. I SunOS 4 udf°res denne kommando (som root): `/usr/etc/rarpd -a'; i SunOS 5 bruges `/usr/sbin/rarpd -a'. 4.5.2. Opsµtning af en BOOTP-server ----------------------------------- Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs `bootpd' og den anden faktisk er en DHCP-server, ISCs `dhcpd', som er indeholdt i pakkerne `bootp' og `dhcp' i Debian GNU/Linux. For at bruge CMUs `bootpd' skal du f°rst udkommentere (eller tilf°je) den relevante linje i filen `/etc/inetd.conf'. I Debian GNU/Linux, kan det g°res ved at k°re `update-inetd --enable bootps' efterfulgt af `/etc/init.d/inetd reload'. Andre steder skal den omtalte linje se sσledes ud: bootps dgram udp wait root /usr/sbin/bootpd bootpd -i -t 120 Herfter skal du oprette filen `/etc/bootptab'. Denne har samme kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer, printcap(5), termcap(5) og disktab(5). Se manualsiden til bootptab(5) for yderligere oplysninger. For CMU-bootptab skal du kende klientens MAC-adresse. Her er et eksempel pσ filen `/etc/bootptab': client:\ hd=/tftpboot:\ bf=tftpboot.img:\ ip=192.168.1.90:\ sm=255.255.255.0:\ sa=192.168.1.1:\ ha=0123456789AB: Du vil i det mindste skulle µndre tilvalget "ha", som angiver klientens MAC-adresse. Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal hente via TFTP. Se Section 4.5.5, `Flyt TFTP-opstartsaftryk pσ plads' for flere detaljer. Opsµtning af BOOTP med ISC-`dhcpd' er i modsµtning til dette legende let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende DHCP-klienter. Nogle arkitekturer krµver en kompleks konfiguration for at starte klienter op via BOOTP. Lµs afsnittet Section 4.5.3, `Opsµtning af en DHCP-server', vis din er en af disse. Ellers kan du sikkert slippe afsted med blot at tilf°je instruksen `allow bootp' til opsµtningsblokken for det delnet klienten er pσ og genstarte `dhcpd' med `/etc/init.d/dhcpd restart'. 4.5.3. Opsµtning af en DHCP-server ---------------------------------- I skrivende stund er der kun Θn fri DHCP-server, nemlig ISC `dhcpd'. I Debian GNU/Linux, er den tilgµngelig i pakken `dhcp'. Her er en pr°ve pσ en opsµtningsfil til den (normalt `/etc/dhcpd.conf'): option domain-name "eksempel.com"; option domain-name-servers ns1.eksempel.com; option subnet-mask 255.255.255.0; default-lease-time 600; max-lease-time 7200; server-name "servernavn"; subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 { range 192.168.1.200 192.168.1.253; option routers 192.168.1.1; } host klientnavn { filename "/tftpboot/tftpboot.img"; server-name "servernavn"; next-server servernavn; hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB; fixed-address 192.168.1.90; } I eksemplet er der Θn server, <"servernavn">, der udf°rer alt arbejdet som DHCP-server, TFTP-server og netvµrks-adgangspunkt ("gateway"). Du vil nµsten med sikkerhed skulle µndre domµnenavnet sσvel som servernavnet og klientens MAC-adresse. Tilvalget <filename> skal angive navnet pσ den fil, som hentes via TFTP. Nσr du har redigeret `dhcpd''s opsµtningsfil, skal du genstarte den med `/etc/init.d/dhcpd restart'. 4.5.4. Klarg°ring af TFTP-serveren ---------------------------------- For at g°re TFTP-serveren klar til brug skal du f°rst sikre dig at `tftpd' er sat i gang. Dette g°res almindeligvis ved at have f°lgende linje i `/etc/inetd.conf': tftp dgram udp wait root /usr/etc/in.tftpd in.tftpd /tftpboot Kig i denne fil og notΘr dig hvilket katalog der bruges som parameter til `in.tftpd';, for du fσr brug for denne oplysning om lidt. Parameteren `-l' g°r det i visse versioner af `in.tftpd' muligt at logge alle foresp°rgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var n°dt til at µndre i `/etc/inetd.conf', skal du underrette den igangvµrende `inetd'-proces om at denne fil er µndret. Pσ en Debianmaskine k°res `/etc/init.d/netbase reload' (pσ potato/2.2 og nyere systemer brug `/etc/init.d/inetd reload');. Pσ andre systemer findes proces-id'en for `inetd' og kommandoen `kill -HUP <inetd-pid>' k°res. 4.5.5. Flyt TFTP-opstartsaftryk pσ plads ---------------------------------------- PlacΘr herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du if°lge Section 11.2.3, `Beskrivelse af installationssystemets filer' har brug for, i `tftpd'-kataloget for opstartsaftryk. I almindelighed vil dette katalog hedde `/tftpboot'. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som `tftpd' vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desvµrre er navnet pσ denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder. Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter vµre <client-ip-in-hexclient-architecture>. Med henblik pσ at beregne <client-ip-in-hex> tages hver byte fra klientens IP-adresse og oversµttes til hexidecimal notation. Hvis du har en maskine med programmet `bc' installeret, kan du bruge dette. Angiv f°rst kommandoen, `obase=16' for at sµtte uddata til hex og indtast herefter de enkelte dele af IP-adressen, Θn efter Θn. Som for <client-architecture>, pr°v nogle forskellige vµrdier. _NOT YET WRITTEN_ 4.5.6. Installation med TFTP og NFS-rod --------------------------------------- Det nµrmer sig en "TFTP-installation for systemer med smσ mµngder hukommelse...", eftersom det ikke er n°dvendigt at indlµse ram-disken mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. `linux-a.out'). Mine erfaringer med opstart over netvµrk er alene baseret pσ RARP/TFTP som krµver at alle dµmoner k°rer pσ samme server (sparc-arbejdsstationen sender en TFTP-foresp°rgsel tilbage til den server der svarede pσ den foregσende RARP-foresp°rgsel). Imidlertid underst°tter Linux ogsσ BOOTP-protokollen, men jeg ved ikke, hvordan den sµttes op ;-(( Skal dette ogsσ dokumenteres i denne vejledning? Gσ til Section 5.5, `Opstart fra TFTP' for at starte klient-maskinen op. 4.6. Automatisk installation ---------------------------- Med henblik pσ installation pσ flere computere er det muligt at bruge en fuldautomatisk installation ved navn `FAI'. Debianpakken `fai' skal vµre installeret pσ en computer som kaldes installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk pσ deres lokale harddiske. ------------------------------------------------------------------------------- 5. Opstart af installationssystemet ----------------------------------- Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begrµnser dog disse muligheder. 5.1. Opstartsparametre ---------------------- Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt hσndtering af systemets enheder. I de fleste tilfµlde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfµlde er du dog n°dt til at hjµlpe kernen lidt pσ vej. Hvis du starter op fra redningsdisketten eller cd-rom vil du blive prµsenteret for en opstarts-prompt, `boot:'. Detaljerne om, hvordan du bruger opstartsparametre med redningsdisketten kan lµses i Section 5.3, `Opstart fra disketter'. Hvis du starter op fra et eksisterende styresystem, skal du angive opstartsparametrene pσ andre mσder. Hvis du for eksempel installerer fra DOS, kan du redigere filen `install.bat' med et tekstredigeringsprogram. Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html). Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre. Pr°v standardparametrene, hvis det er f°rste gang, du starter systemet op (med andre ord: pr°v ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr. Nσr kernen starter op, vil den pσ et tidligt tidspunkt vise beskeden Memory: <tilgµngelig>k/<total>k available . <total> b°r vµre identisk med den totale ram-mµngde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mµngde ram, du har installeret, er du n°dt til at bruge parameteret `mem=<ram>', hvor <ram> angiver hukommelsesmµngden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder bσde `mem=65536k' og `mem=64m' det samme, nemlig 64MB ram. Visse systemer har disketter med "omvendte DCL'er". Hvis du fσr fejl under lµsning fra disketten, selvom du er sikker pσ, at disketten er fejlfri, kan du pr°ve at bruge parameteren `floppy=thinkpad'. Pσ visse systemer, bl.a. IBM PS/1 og ValuePoint (som har ST-506 disk-drivere) er det muligt, at IDE-drevet ikke bliver registreret ordentligt. Pr°v f°rst uden parametre og se, om IDE-drevet bliver registreret korrekt. Hvis ikke, skal du selv finde drevets geometri (cylindre, hoveder og sektorer --- engelsk: cylinders, heads, og sectors) og benytte parameteret `hd=<cylindre>,<hoveder>,<sektorer>'. Hvis din skµrm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret `mono'. Ellers vil installationen bruge farver. Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis ogsσ du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret `console=<enhed>', hvor <enhed> er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0". Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html), herunder gode rσd om obskure maskindele. Visse typiske fµlder nµvnes nedenfor i Section 5.6, `Probleml°sning under installationsprocessen'. 5.1.1. `dbootstrap'-parametre ----------------------------- Installationssystemet genkender nogle fσ opstartsparametre, som kan vµre nyttige. Effekten af parametrene `quiet' og `verbose' er forklaret i Section 11.5, `Effekten af Verbose og Quiet'. quiet Dette vil fσ installationssystemet til at undertrykke kvitteringsbeskeder, og fors°ge selv at g°re det rigtige med fµrrest mulige sp°rgsmσl. Hvis du kender installationssystemet, og er tryg ved de valg det foreslσr, kan det vµre en rar mσde at g°re processen mere "stille". verbose Sp°rg om endnu flere sp°rgsmσl end normalt. debug Lµg ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil (se Section 5.7.1, `Brug af skallen og visning af log'), herunder enhver udf°rt kommando. bootkbd=<...> Forvalg af det tastatur, du vil bruge. F.eks. `bootkbd=qwerty/dk' mono Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning. nolangchooser Visse arkitekturer udnytter kernens 'framebuffer' til at muligg°re installation i et antal sprog. Hvis framebufferen giver problemer pσ dit system, kan du bruge dette tilvalg til at vµlge dette fra. 5.2. Opstart fra en cd-rom -------------------------- For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-sµt (http://www.debian.org/CD/vendors/). Hvis du har et cd-sµt, og din maskine underst°tter opstart direkte fra en cd, er det nemt! Du skal blot sµtte systemet op til at starte op fra en cd, som beskrevet i Section 3.7.2, `Valg af opstartsenhed', indsµtte din cd, genstarte og springe til nµste kapitel. Det kan vµre n°dvendigt at opsµtte din maskine som beskrevet i Section 3.7.2, `Valg af opstartsenhed'. Put derefter cd'en i drevet og genstart. Systemet b°r starte op, og du skulle blive prµsenteret for `boot:'-prompten. Her kan du enten angive dine opstartsparametre eller blot trykke __retur__. CD 1 i det officielle Debian cd-rom-sµt til Intel x86 vil vise en `boot:'-prompt pσ det meste udstyr. tryk `F3' for at se en liste over kerner, du kan starte op med. Indtast blot navnet pσ den variant, du vil starte (idepci, vanilla, compact, bf24) i `boot:'-prompten efterfulgt af retur. Hvis dit udstyr ikke underst°tter opstart fra flere aftryk, kan du lµgge en af de andre cd'er i drevet. Det lader til at de fleste cdrom-drev ikke underst°tter opstart af flere aftryk med `isolinux', sσ brugere med SCSI-cdrommer b°r pr°ve enten cd 2 (vanilla), cd 3 (compact) eller cd 5 (bf2.4). Cd2 til 5 vil starte hver sin variant op. Lµs om varianterne i Section 4.2.2, `Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")'. Varianterne er fordelt sσledes pσ cd'erne: Her kan du se, hvordan de forskellige varianter er fordelt pσ de forskellige cd'er: Cd 1 Giver mulighed for at vµlge det kerneaftryk, der skal startes op med (som udgangspunkt vµlges varianten 'idepci'). Cd 2 Starter varianten 'vanilla' op. Cd 3 Starter varianten 'compact' op. Cd 4 Starter varianten 'idepci' op. CD 5 Starter varianten 'bf2.4' op. Hvis dit system ikke kan starte op direkte fra cd'en, eller du ikke kan fσ det til at virke, skal du ikke fortvivle. Du kan bare k°re `E:\install\boot.bat' i DOS (erstat `E:' med det drev-bogstav, DOS har givet dit cd-rom-drev) for at starte installationsprocessen. Spring derefter videre til Kapitel 8, `Opstart af dit nye Debiansystem'. Hvis du vil installere fra en FAT-partition (DOS-partition), kan du vµlge at starte installationsprogrammet op fra harddisken. Se Section 5.4.1, `Opstart fra en DOS-partition' for flere oplysninger om denne metode. Bemµrk, at visse cd-drev krµver specielle drivere, og derfor kan vµre utilgµngelige under de f°rste installationstrin. Hvis den almindelige mσde at starte op fra en cd ikke virker pσ din maskine, kan du genlµse dette kapitel og lµse om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig. Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, sσsom disketter. Nσr du nσr til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet. Se Section 5.6, `Probleml°sning under installationsprocessen', hvis du fσr problemer med at starte op. 5.3. Opstart fra disketter -------------------------- Opstart fra disketter underst°ttes pσ Intel x86. Du har allerede hentet de disketteaftryk, du skulle bruge, og oprettet disketterne fra disse i Section 4.3, `Overf°ring af disketteaftryk til disketter'. Om n°dvendigt kan du ogsσ tilpasse redningsdisketten. Se Section 10.3, `Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten'. Det er let at starte op fra redningsdisketten: lµg den i det f°rste diskettedrev og luk systemet ned pσ almindelig vis, og tµnd det igen. Bemµrk, at `Ctrl-Alt-Delete' pσ nogle maskiner ikke nulstiller maskinen ordentligt, sσ det anbefales helt at slukke maskinen. Hvis du installerer fra et eksisterende styresystem (f.eks. fra en DOS-maskine), har du intet valg. I andre tilfµlde g°r du klogest i at genstarte helt ved en ny opstart. Der vil blive lµst fra disketten, og du burde nu se en introduktionsskµrm for redningsdisketten, og nederst en `boot:'-prompt. Hvis du bruger andre metoder til opstart af systemet, sσ f°lg instruktionerne og vent pσ `boot:'-prompten. Hvis du starter op fra mindre disketter end 1.44MB (pσ din arkitektur gµlder det faktisk hver gang, du skal starte op fra diskette), skal du bruge ramdisk-opstartsmetoden og fσ brug for rod-disketten. Du kan g°re to ting fra `boot:'-prompten. Du kan trykke pσ funktionstasterne _F1_ til _F10_ for at se nogle sider med nyttige oplysninger eller starte systemet op. Oplysningerne om nyttige opstartsparametre fσs ved at trykke _F4_ og _F5_. Hvis du tilf°jer parametre i `boot:'-prompten, skal du huske at skrive opstartsmetoden (som standard `linux') og et mellemrum f°r det f°rste parameter (f.eks. `linux floppy=thinkpad'). Hvis du blot trykker tasten _retur_, er det det samme som at skrive `linux' uden specielle parametre. Disken kaldes redningsdiskette, fordi du ogsσ kan bruge den til at starte dit system op og lave reparationer, hvis der skulle opstσ et problem, der g°r, at du ikke kan starte op fra harddisken. Derfor b°r du gemme disketten, efter du har installeret systemet. Tryk _F3_ for flere oplysninger om, hvordan du bruger redningsdisketten. Nσr du trykker _retur_, b°r du se teksten `Loading...' (Indlµser...), efterfulgt af `Uncompressing Linux...' (Dekomprimerer Linux...), og derefter omkring en skµrmfuld oplysninger om udstyret i dit system. Flere oplysninger om denne fase i opstartsprocessen findes nedenfor i Section 5.6.3, `Kernens opstartsmeddelelser'. Hvis du vµlger en ikke-standard opstartsmetode, f.eks. "ramdisk" eller "floppy", vil du blive bedt om at indsµtte roddisketten. Indsµt den i det f°rste diskettedrev og tryk _retur_ (hvis du vµlger floppy1, skal roddisketten indsµttes i det andet diskettedrev). Efter opstart af redningsdisketten vil der blive spurgt efter roddisketten. Indsµt roddisketten, tryk _retur_, og indholdet blive indlµst i hukommelsen. Installationsprogrammet `dbootstrap' bliver automatisk startet. 5.4. Opstart fra en harddisk ---------------------------- Det er ofte en praktisk metode at starte op fra et eksisterende styresystem. Pσ visse systemer er det endda den eneste mulige metode. For at starte installationsprogrammet op fra en disk, skal du allerede have hentet og placeret det n°dvendige filer i Section 4.4, `Klarg°ring af filer til opstart fra harddisk'. 5.4.1. Opstart fra en DOS-partition ----------------------------------- Start op i DOS (ikke Windows) uden at indlµse nogen drivere. For at g°re dette, skal du trykke _F8_ pσ det rigtige tidspunkt (og eventuelt vµlge "Sikker opstart - kun kommandoprompt"). Gσ ind i det katalog, hvor den variant, du har valg, ligger. F.eks. cd c:\current\compact . K°r derefter `install.bat'. Kernen vil indlµse og k°re installationssystemet. Bemµrk at der for tiden er et problem med loadlin (#142421), som forhindrer `install.bat' i at blive brugt med varianten bf2.4. Symptomet er fejlmeddelelsen `invalid compressed format'. 5.5. Opstart fra TFTP --------------------- Det krµver, at du har en netvµrksforbindelse, der underst°ttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netvµrksadresse eller en DHCP-server, en RARP- eller en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netvµrket. Installationsmetoden, der underst°tter opstart via TFTP beskrives i Section 4.5, `Klarg°ring af filer til TFTP-netvµrksopstart'. 5.6. Probleml°sning under installationsprocessen ------------------------------------------------ 5.6.1. Diskette-stabilitet -------------------------- Det st°rste problem for folk, der installerer Debian for f°rste gang, lader til at vµre disketters stabilitet. Redningsdisketten er den diskette, der giver de st°rste problemer, da den lµses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte lµser maskinen ikke sσ stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den lµser fejlagtige data. Der kan ogsσ vµre fejl pσ driverdisketterne, som i de fleste tilfµlde vil resultere i en str°m af meldinger om I/O-fejl pσ disken. Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, b°r du som det f°rste pr°ve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en _anden_ diskette. Det er ikke n°dvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hjµlper det at pr°ve at oprette disketten pσ en anden maskine. En enkelt bruger har vµret ude for at skulle skrive aftrykket til disketten _tre_ gange, f°r den virkede. Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at pr°ve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbehµftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne. 5.6.2. Opstartsopsµtning ------------------------ Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det f°rste, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Section 5.1, `Opstartsparametre'. Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der f°lger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at `CONFIG_DEVFS' ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med `CONFIG_DEVFS'. Ofte kan problemerne l°ses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og pr°ve at starte op igen. Isµr interne modemmer, lydkort og Plug-n-Play-enheder kan vµre problematiske. Dog er der visse begrµnsninger pσ dit sµt af opstartsdisketter med hensyn til underst°ttet udstyr. Visse Linux-underst°ttede platforme er muligvis ikke direkte underst°ttet af dine opstartsdisketter. I sσ fald kan du vµre n°dt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Section 10.3, `Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten'), eller unders°g, om du kan lave en netvµrksinstallation i stedet. Hvis du har en masse hukommelse pσ din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet hµnger, nσr kernen starter op, er du muligvis n°dt til at angive et opstartsparameter, der begrµnser den mµngde hukommelse, kernen ser. F.eks. `mem=512m'. Hvis du har en meget gammel maskine, og kernen fryser efter at have skrevet `Checking 'hlt' instruction...', b°r du pr°ve opstartsparameteret `no-hlt', som springer denne test over. 5.6.3. Kernens opstartsmeddelelser ---------------------------------- Under opstartssekvensen kan det vµre, at du ser mange beskeder af formen `can't find et-eller-andet' eller `et-eller-andet not present', `can't initialize et-eller-andet' eller endda `this driver release depends on et-eller-andet'. De fleste af disse beskeder er harml°se. Du fσr dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at k°re pσ computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er Θn eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, sσ styresystemet brokker sig, nσr det leder efter enheder, du ikke ejer. Mσske vil du ogsσ opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, nσr det venter pσ, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede pσ dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Section 9.6, `Oversµttelse af en ny kerne'). 5.6.4. `dbootstrap' fejlrapport ------------------------------- Hvis du nσr igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan fµrdigg°re installationen, kan `dbootstrap''s menuvalg "RapportΘr et problem" vµre nyttig. Det lµgger `dbg_log.tgz' pσ en diskette, harddisk eller nfs-monteret filsystem. `dbg_log.tgz' beskriver systemets tilstand (`/var/log/messages', `/proc/cpuinfo' o.s.v.). `dbg_log.tgz' kan give ledetrσde mht., hvad der gik galt, sσ fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhµfte denne fil. 5.6.5. Indsendelse af fejlrapporter ----------------------------------- Hvis du stadig har problemer, mσ du meget gerne indsende en fejlrapport. Send et brev pσ engelsk til <submit@bugs.debian.org>. Du _skal_ starte brevet med f°lgende linjer: Package: boot-floppies Version: <version> Husk at udfylde <version> med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet pσ den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody"). Du b°r ogsσ medtage f°lgende oplysninger i din fejlrapport: flavor: <den aftryks-variant, du bruger> architecture: i386 model: <maskinens modelnavn> memory: <mµngden af ram> scsi: <SCSI-controller, hvis du har en sσdan> cd-rom: <cd-rom-model og grµnseflade, f.eks. ATAPI> network card: <netkort, hvis du har et sσdant> pcmcia: <detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder> Afhµngig af fejlens art, kan det ogsσ vµre nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort sσsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model. Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen fr°s. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer. 5.7. Introduktion til `dbootstrap' ---------------------------------- `dbootstrap' er navnet pσ det program, der k°res, efter du har startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende systemopsµtning og installationen af "basissystemet". `dbootstrap's hovedopgave --- og hovedformσlet med din indledende systemopsµtning --- er at sµtte de essentielle dele i dit system op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere, der lµnkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder, netvµrk, underst°ttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er indbygget i den kerne, du benytter. Disk-partitionering, -formatering og netvµrksopsµtning udf°res ogsσ af `dbootstrap'. Denne grundlµggende opsµtning foretages f°rst, da den ofte er n°dvendig for at systemet kan fungere ordentligt. `dbootstrap' er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet for maksimal kompatibilitet i alle situationer (sσsom installation over en seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin i installationsprocessen et efter et. Du kan ogsσ springe tilbage og gentage tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl. For at flytte rundt i `dbootstrap' kan du bruge: * H°jre pil eller tabulaturtasten til at flytte 'fremad' og venstre pil eller skift-tabulator til at flytte 'bagud' i knapper og valgmuligheder pσ skµrmen. * Pil-op og pil-ned for at vµlge mellem de forskellige punkter i en liste og til at rulle listen.. * Mellemrumstasten for at vµlge et punkt, f.eks. med et flueben. * _retur_ for at aktivere valgene. 5.7.1. Brug af skallen og visning af log ---------------------------------------- Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke _venstre Alt-F2_ for at fσ den anden _virtuelle konsol_. Det er den _Alt_-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten samtidig. Dette er et separat vindue, der k°rer en Bourne skal-klon kaldet `ash'. Pσ nuvµrende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og der er en begrµnset samling Unix-vµrkt°jer til din rσdighed. Du kan se, hvilke programmer, der er tilgµngelige, med kommandoen `ls /bin /sbin /usr/bin /usr/sbin'. Brug menuerne til at udf°re alle de opgaver, de er i stand til --- skallen og kommandoerne er der kun for det tilfµlde, at noget gσr galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra skallen. Tryk _venstre Alt-F1_ for at returnere til menuerne. Linux kan hσndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun benytter fσ af disse. Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet `tty3'). Den kan du nσ ved at trykke _venstre Alt-F3_ (hold _Alt_-tasten nede mens du trykker pσ funktionstasten _F3_). Vend tilbage til `dbootstrap' med _venstre Alt-F1_. Disse beskeder lµgges ogsσ i filen `/var/log/messages'. Efter installationen kopieres denne log-fil til `/var/log/installer.log' pσ dit nye system. Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og opsµtning af pakkerne i `tty4'. Du kan hoppe til denne terminal ved at trykke _venstre Alt-F4_. Hop tilbage til `dbootstrap' med _venstre Alt-F1_. Debootstraps beskeder under udpakning of opsµtning af pakkerne gemmes ogsσ i filen `/target/tmp/debootstrap.log', nσr man installerer via en seriel konsol. 5.8. "Vµlg sproget" ------------------- Din arkitektur underst°tter de nye funktioner til internationalisering. Derfor skal du som det f°rste under installationen angive, hvilket sprog installationen skal benytte. Visse sprog har flere varianter og vil derfor bede dig om at "Vµlge en sprogvariant" efter sprogvalget. Vµlg den variant, der svarer til din geografiske placering. De svar, du gav til de foregσende to sp°rgsmσl, vil blive brugt til at vµlge det sprog, installationsprogrammet skal benytte samt en passende tastaturudlµgning --- og senere i processen til at udvµlge det nµrmeste Debian-filspejl. Hvis du °nsker det, kan du dog tilsidesµtte disse indstillinger. 5.9. "Udgivelsesbemµrkninger" ----------------------------- Den f°rste skµrm efter "Vµlg sprog" , `dbootstrap' giver dig, er "Udgivelsesbemµrkninger". Denne skµrm viser oplysninger om versionen for det `boot-floppies'-program, du k°rer, samt en kort prµsentation af debianudviklerne. 5.10. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu" ----------------------------------------------- Mσske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet unders°ger systemets nuvµrende tilstand samt hvilket installationstrin, der skal udf°res.". Pσ visse systemer vil du ikke nσ at se det. Dette vindue vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet `dbootstrap' vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette tjek g°r det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen. Hvis du bliver n°dt til at genstarte installationen, skal du sµtte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i installationssystemet, vµre gemt. Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen µndres efterhσnden som du nσr videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal (http://www.linuxjournal.com/), at man burde kunne lµre en _kylling_ at installere Debian! Han hentydede til, at installationsprocessen mest bestod i at _pirke_ til _retur_-tasten. Installationsmenuens °verste valg er den nµste handling, du b°r udf°re, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det b°r vµre "Nµste", og peger til nµste trin i installationen. 5.11. "Vµlg tastaturudlµgning" ------------------------------ PlacΘr mark°ren over punktet "Nµste" og tryk _retur_ for at gσ til tastaturopsµtnings-menuen. Vµlg et tastatur, der passer til dit sprogs tastaturudlµgning, eller vµlg det nµrmeste, hvis det ikke er reprµsenteret. Sσ snart installationen er fµrdig, kan du vµlge en tastaturudlµgning fra et st°rre udvalg (k°r `kbdconfig' som root, nσr du har afsluttet installationen). Flyt mark°ren til dit valg af tastaturudlµgning og tryk _retur_. Brug piletasterne til at flytte mark°ren --- de er placeret samme sted i alle tastaturudlµgninger, og er dermed uafhµngige af tastaturopsµtningen. Et sσkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i °verste rµkke. Hvis du installerer en diskl°s arbejdsstation, bliver de nµste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilfµlde vil dit nµste trin vµre Section 7.7, `"Sµt netvµrk op"'. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i Section 6.9, `"MontΘr en tidligere formateret partition"'. 5.12. Sidste chance! -------------------- Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, b°r du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier. ------------------------------------------------------------------------------- 6. Partitionering til Debian ---------------------------- Menupunktet "PartitionΘr en harddisk" giver dig en liste over de diskdrev, du kan partitionere, og aktiverer partitioneringsprogrammet. Du skal oprette mindst Θn diskpartition med typen "Linux" (type 83), og vil nok ogsσ have glµde af en partition af typen "Linux swap" (type 82). 6.1. Valg af partitioner til Debian og disses st°rrelse ------------------------------------------------------- Som et absolut minimum skal GNU/Linux have en enkelt partition for sig selv. Du kan godt have en enkelt partition, der indeholder hele styresystemet, programmer og dine egne filer. De fleste mener, at en separat swappartition ogsσ er en n°dvendighed, selvom det strengt taget ikke er korrekt. "Swap" er rodeplads for styresystemet, som det kan bruge til "virtuel hukommelse". Ved at lµgge swap pσ en separat partition kan Linux bruge den langt mere effektivt. Det er muligt at tvinge Linux til i stedet at bruge en almindelig fil som swap, men det anbefales ikke. De fleste vµlger dog at give GNU/Linux flere end minimumsantallet af partitioner. Der er to grunde til at dele filsystemet op i flere mindre partitioner. Den f°rste er sikkerhed. Hvis der sker noget, der °delµgger filsystemet, vil det normalt kun omfatte Θn partition. Sσ du beh°ver kun at erstatte (fra de sikkerhedskopier, du naturligvis har lavet) en br°kdel af dit system. Du b°r mindst lave, hvad der ofte kaldes en "rodpartition". Den indeholder systemets essentielle komponenter. Hvis andre partitioner bliver °delagt, kan du stadig starte GNU/Linux op og reparere systemet. Det kan spare dig besvµret med at skulle geninstallere hele systemet fra bunden. Den anden grund er normalt vigtigst i erhvervslivet, men det afhµnger i virkeligheden af, hvad du bruger maskinen til. Forestil dig, at noget l°ber l°bsk og µder mere og mere diskplads. Hvis processen tilfµldigvis har superbrugerprivilegier (systemet reserverer en lille del af disken til root), kan du pludselig vµre l°bet t°r for diskplads. Det er meget uheldigt, da styresystemet har brug for rigtige filer (ud over swapplads) til mange ting. Problemet beh°ver ikke engang at vµre opstσet lokalt. For eksempel kan spam-post sagtens fylde en partition. Ved at bruge flere partitioner kan du beskytte systemet mod mange af disse problemer. I posteksemplet kan man --- ved at lµgge `/var/mail' pσ sin egen partition --- sikre at resten af systemet fortsµtter med at virke, selvom man fσr meget spam-post. Den eneste virkelige ulempe ved flere partitioner er, at det ofte er svµrt i forvejen at vide, hvad dine behov vil vµre. Hvis du g°r en partition for lille, skal du enten geninstallere systemet eller konstant skulle flytte tingene rundt for at g°re plads pσ den underdimensionerede partition. Hvis du pσ den anden hσnd laver partitionen for stor, vil du spilde plads, der kunne vµre brugt andre steder. Diskplads er billigt nu om dage, men hvorfor smide pengene ud ad vinduet? 6.2. Katalogtrµet ----------------- Debian GNU/Linux overholder Filsystemhierarki-standarden (http://www.pathname.com/fhs/) ved navngivning af kataloger og filer. Denne standard g°r det muligt for programmer at forudsige placeringen af filer og kataloger. Rodkataloget reprµsenteres ganske enkelt ved en skrσstreg `/'. Pσ rodniveauet indeholder alle Debiansystemer f°lgende kataloger: bin Essentielle kommandoprogrammer boot Statiske filer til opstartsindlµseren dev Tilgangsfiler til enheder etc Maskinspecifik systemopsµtning home Brugernes hjemmekataloger lib Essentielle delte kataloger og kernemoduler mnt Monteringspunkt til at montere et filsystem midlertidigt proc Virtuelt katalog med systemoplysninger root Hjemmekatalog for root-brugeren sbin Essentielle systemprogrammer tmp Midlertidige filer usr Sekundµrt hierarki var Flygtige data opt Yderligere programpakker Det f°lgende gennemgσr de vigtigste overvejelser i forbindelse med kataloger og partitioner. * Rodpartitionen `/' skal altid fysisk indeholde `/etc', `/bin', `/sbin', `/lib' og `/dev'. Ellers vil du ikke kunne starte op. Typisk krµver rodpartitionen 100 MB, men det kan variere. * `/usr': alle brugerprogrammer (`/usr/bin'), biblioteker (`/usr/lib'), dokumentation (`/usr/share/doc'), osv., ligger i dette katalog. Det er den del af filsystemet, der krµver mest plads. Du b°r give den mindst 500 MB diskplads. Hvis du vil installere yderligere pakker, b°r du °ge den pladsmµngde, du giver dette katalog. * `/home': alle brugere lµgger deres data i et underkatalog under dette. St°rrelsen afhµnger af, hvor mange brugere, der vil bruge systemet samt hvilke filer, der skal gemmes i deres kataloger. Afhµngigt af det forventede brug b°r du reservere omkring 100 MB til hver bruger, men justΘr dette tal efter behovet. * `/var': alle variable data som nyhedsartikler, post, hjemmesider, APT's mellemlager etc. vil blive lagt i dette katalog. St°rrelsen afhµnger i h°j grad af, hvad din computer skal bruges til, men for de fleste vil det afhµnge af den plads, pakkehσndteringen skal bruge. Hvis du vil udf°re en fuld installation med stort set alt, hvad Debian har at byde pσ pσ Θn gang, burde det vµre nok at afsµtte 2 eller 3 gigabyte til `/var'. Hvis du vil installere i mindre bidder (det vil f.eks. sige vµrkt°jer efterfulgt af tekst-ting, sσ X,...), kan du n°jes med 300 - 500 MB i `/var'. Hvis harddiskpladsen er sparsom, og du ikke vil bruge APT, i det mindste ikke til st°rre opdateringer, kan du klare dig med sσ lidt som 30 eller 40 MB i `/var'. * `/tmp': hvis et program opretter midlertidige data, vil disse sandsynligvis blive lagt i `/tmp'. 20-50 MB burde normalt vµre nok. 6.3. PC-diskbegrµnsninger ------------------------- PC-BIOS'en lµgger flere begrµnsninger pσ disk-partitioneringen. Dels en grµnse for, hvor mange "primµre" og "logiske" partitioner, et drev kan indeholde. Dels er der --- med BIOS'er fra 1994-98 --- grµnser for hvor pσ drevet, BIOS'en kan starte op fra. Flere oplysninger kan findes i Linux Partition HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Partition/) og Phoenix BIOS FAQ (http://www.phoenix.com/pcuser/BIOS/biosfaq2.htm), men dette afsnit vil give et kort overblik, der vil hjµlpe dig med at planlµgge de fleste situationer. "Primµre" partitioner er det oprindelige partitioneringssystem for PC-diske. Desvµrre kan der kun vµre fire af dem. For at omgσ denne begrµnsning, blev "udvidede" og "logiske" partitioner opfundet. Ved at g°re en af dine primµre partitioner til en udvidet partition, kan du underopdele al denne partitions plads i flere logiske partitioner. Hver udvidet partition kan indeholde op til 60 logiske partitioner. Du kan dog kun have en enkelt udvidet partition per drev. Linux begrµnser antallet af partitioner pσ hvert drev til 15 partitioner for SCSI-diske (tre brugbare primµre og 12 logiske partitioner), og 63 partitioner pσ et IDE-drev (3 brugbare primµre og 60 logiske partitioner). Hvis du har en stor IDE-disk, og hverken bruger LBA-adressering eller ekstra drivere (leveres sommetider af harddisk-producenten), skal opstartspartitionen (den partition, der indeholder dit kerneaftryk) ligge indenfor de f°rste 1024 cylindre pσ din harddisk (normalt omkring 524 MB uden BIOS-omsµtning). Denne begrµnsning bortfalder, hvis din BIOS er nyere end omkring 1995-98 (afhµngig af producenten), og dermed underst°tter "Enhanced Disk Drive Support Specification". Bσde Lilo, Linux-indlµseren og Debians alternativ, `mbr', skal bruge BIOS til at indlµse kernen fra disken til ram. Hvis BIOS int 0x13 udvidelserne for tilgang til store diske findes, vil de blive brugt. Ellers bruges det gamle disktilgangs-grµnseflade i stedet, og det kan ikke bruges til at adressere steder pσ disken, der ligger h°jere end den 1023ende cylinder. Sσ snart Linux er startet op, forsvinder begrµnsningen uanset, hvilken BIOS din computer har, da Linux ikke bruger BIOS til at tilgσ diskene. Hvis du har en stor disk, er du muligvis n°dt til at bruge cylinder-omsµtningsteknikker, som du kan angive fra din BIOS's opsµtningsprogram. F.eks. LBA (Logisk Blokadressering) eller CHS-omsµtningsmetode ("Large"). Du kan finde flere oplysninger om store diske i Large Disk HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Large-Disk-HOWTO.html). Hvis du bruger en cylinderomsµtningsmetode, og BIOS'en ikke underst°tter udvidelserne for tilgang til store diske, skal din opstartspartition ligge indenfor den _omsatte_ reprµsentation af den 1024. cylinder. Den anbefalede mσde at opnσ dette pσ, er at oprette en lille (5-10 MB burde vµre nok) partition i starten af disken, der kan bruges som opstartspartition, og derefter oprette de andre partitioner, du vil have, i det resterende omrσde. Denne opstartspartition _skal_ monteres pσ `/boot', da Linuxkernerne vil blive lagt i dette katalog. Denne opsµtning vil fungere pσ ethvert system uanset, om LBA og CHS-omsµtning af store diske benyttes, og uanset om din BIOS underst°tter udvidelser for tilgang til store diske. 6.4. Anbefalet partitioneringsplan ---------------------------------- For nye brugere, personlige Debianmaskiner, hjemmesystemer og andre enkeltbruger-opsµtninger, er en enkelt `/'-partition (plus swap) nok det letteste og simpleste. Dog er det muligt at man fσr problemer med dette med store (20 GB) diske. Grundet begrµnsningerne i ext2's funktion, b°r du undgσ at have enkelte partitioner, der er st°rre end omkring 6 GB. Pσ flerbruger-systemer er det bedst at lµgge `/usr', `/var', `/tmp' og `/home' pσ hver sin partition, adskilt fra `/'-partitionen. Du fσr muligvis brug for en separat `/usr/local'-partition, hvis du vil installere mange programmer, der ikke er en del af Debiandistributionen. Hvis din maskine skal vµre postserver, b°r du nok g°re `/var/mail' til en separat partition. Oftest er det en god ide at lµgge `/tmp' pσ sin egen partition pσ omkring 20 og 50 MB. Hvis du sµtte en server med masser af brugerkonti op, er det normalt godt at have en separat, stor `/home'-partition. Partitionerings-situationen varierer generelt fra computer til computer afhµngig af dens formσl. For meget komplekse systemer b°r du se Multi Disk HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/Multi-Disk-HOWTO.html). Den indeholder dybdegσende oplysninger, der mest er af interesse for internetudbydere og folk, der opsµtter servere. Der er mange meninger om den bedste st°rrelse af swap-partitionen. En tommelfingerregel, der fungerer godt, er at bruge ligesσ meget swap som systemhukommelse. Den b°r i de fleste tilfµlde heller ikke vµre mindre end 16 MB. Naturligvis er der undtagelser fra disse regler. Hvis du vil fors°ge at l°se 10.000 samtidige ligninger pσ en maskine med 256 MB hukommelse, skal du muligvis bruge 1 GB (eller mere) swap. Op 32-bit arkitekturer (i386, m68k, 32-bit SPARC og PowerPC), er den maksimale st°rrelse for swappartitioner 2GB (pσ Alpha og SPARC64 er den sσ h°j, at den praktisk taget er ubegrµnset). Det burde vµre nok for nµsten enhver installation. Hvis dine swapkrav er h°jere, b°r du nok fors°ge at dele swap'en mellem flere diske (kaldet "spindles") og, om muligt, forskellige SCSI- eller IDE-kanaler. Kernen vil afbalancere brugen af swap mellem flere swappartitioner med forbedret ydelse som resultat. For eksempel har en af forfatternes hjemmemaskine 32 MB ram og et 1.7 GB IDE-drev pσ `/dev/hda'. Der er en partition pσ 500MB til et andet styresystem pσ `/dev/hda1' (burde have vµret 200 MB, da det aldrig bliver brugt). En swappartition pσ 32 MB benyttes pσ `/dev/hda3', og resten (omkring 1.2 GB pσ `/dev/hda2') er Linuxpartitionen. Se Partitioning Strategies (http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Partition/partition-5.html#SUBMITTED). for flere eksempler. Du kan fσ en idΘ om, hvor meget plads de opgaver, du overvejer at installere, fylder i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'. 6.5. Enhedsnavne under Linux ---------------------------- Linux-diske og partitionsnavne kan vµre anderledes end i andre styresystemer. Du skal kende til de navne, Linux bruger, nσr du opretter og monterer partitioner. Her er den grundlµggende navngivning: * Det f°rste diskettedrev kaldes "/dev/fd0". * Det f°rste diskettedrev kaldes "/dev/fd1". * Den f°rste SCSI-disk (i SCSI ID-rµkkef°lge) kaldes "/dev/sda". * Den anden SCSI-disk (i SCSI ID-rµkkef°lge) kaldes "/dev/sdb", og sσ videre. * Den f°rste SCSI-cd-rom kaldes "/dev/scd0", ogsσ kendt som "/dev/sr0". * Hoveddisken ("master") pσ den primµre IDE-controller kaldes "/dev/hda". * Slavedisken ("slave") pσ den primµre IDE-controller kaldes "/dev/hdb". * Hoved- og slavediskene pσ den sekundµre controller kaldes henholdsvis "/dev/hdc" og "/dev/hdd". Nyere IDE-controllere kan indeholde to kanaler, sσ de fungerer som to controllere. * Den f°rste XT-disk kaldes "/dev/xda". * Den anden XT-disk kaldes "/dev/xdb". Partitionerne pσ hver disk reprµsenteres ved at tilf°je et tal til disknavnet: "sda1" og "sda2" reprµsenterer f°rste og anden partition pσ den f°rste SCSI-disk i dit system. Her er et virkeligt eksempel. Lad os antage, at du har et system med to SCSI-diske. Den en har SCSI-adressen 2, mens den anden har SCSI-adressen 4. Sσ vil den f°rste disk (pσ adresse 2) blive kaldt "sda", mens den anden kaldes "sdb". Hvis "sda"-drevet indeholder tre partitioner, vil disse blive kaldt "sda1", "sda2" og "sda3". Det samme gµlder "sdb"-disken og dennes partitioner. Bemµrk, at hvis du har to SCSI-controllere, kan drevenes rµkkef°lge blive forvirrende. Den bedste l°sning er i dette tilfµlde at f°lge opstartsbeskederne, forudsat du kender drevenes modeller og/eller kapaciteter. Linux reprµsenterer de primµre partitioner som drevnavnene plus tallene 1 til 4. For eksempel hedder den f°rste primµrpartition pσ det f°rste IDE-drev `/dev/hda1'. De logiske partitioner tildeles numre fra 5 og opefter, sσ den f°rste logiske partition pσ det samme drev er `/dev/hda5'. Husk, at den udvidede partition --- dvs. den primµre partition, der indeholder de logiske partitioner --- ikke i sig selv kan benyttes. Dette gµlder SCSI-diske sσvel som IDE-diske. 6.6. Debians partitioneringsprogrammer -------------------------------------- Flere forskellige partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af Debianudviklere til at fungere med forskellige typer harddiske og computerarkitekturer. Det f°lgende er en liste over programmer, der passer til netop din arkitektur. `fdisk' Det oprindelige Linux diskpartitioneringsprogram. Udmµrket for Linux-guruer. Lµs fdisk's manualside (fdisk.txt). Vµr forsigtig, hvis du har eksisterende FreeBSD-partitioner pσ din maskine. Installationskernerne underst°tter disse partitioner, men den mσde, hvorpσ `fdisk' reprµsenterer dem (eller ikke) kan µndre enhedernes navne. Se Linux+FreeBSD HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Linux+FreeBSD-2.html). `cfdisk' Et fuldskµrms diskpartitioneringsprogram, der er let at bruge for os andre. Lµs cfdisk's manualside (cfdisk.txt). Bemµrk, at `cfdisk' overhovedet ikke kender til FreeBSD-partitioner. Igen kan dette µndre enhedernes navne. Et af disse programmer vil som standard blive k°rt, nσr du vµlger "PartitionΘr en harddisk". Hvis du ikke °nsker standardprogrammet, kan du afslutte partitioneringsprogrammet og gσ til skallen (`tty2') ved at trykke pσ `Alt' og `F2' samtidig og manuelt skrive navnet pσ det program, du vil bruge (og eventuelle parametre). Hop derefter til "PartitionΘr en harddisk" i `dbootstrap' og fortsµt til nµste trin. Husk at markere din opstartspartition som "Opstartbar" (eng: bootable). 6.7. "FormatΘr og aktivΘr en swappartition" ------------------------------------------- Dette vil vµre det nµste trin, sσ snart du har oprettet diskpartitioner. Du har muligheden for at formatere og aktivere en ny swappartition, activere en tidligere formateret en eller klare dig uden en swappartition. Det er altid tilladeligt at genformatere en swappartition, sσ vµlg "FormatΘr og aktivΘr en swappartition" medmindre du har helt styr pσ, hvad du g°r. Dette menuvalg vil f°rst give dig et vindue, der hedder "Vµlg en partition at aktivere som swapenhed.". Standardenheden vil normalt vµre den swappartition, du allerede har sat op. I sσ fald skal du bare trykke _retur_. Derefter bedes du om at bekrµfte valget, da formateringen °delµgger alle data pσ partitionen. Vµlg "Ja", vis det er i orden. Skµrmen vil blinke mens formateringsprogrammet k°rer. Det anbefales kraftigt at have en swapartition, men du kan godt klare dig uden, hvis du insisterer, og hvis dit system har mere end 12MB ram. Hvis du °nsker at g°re dette, skal du vµlge punktet "Klar dig uden swappartition" i menuen. 6.8. "FormatΘr en Linuxpartition" --------------------------------- Pσ dette tidspunkt vil det nµste menupunkt vµre "FormatΘr en Linuxpartition". Hvis ikke, er det fordi du ikke har afsluttet partitioneringsprocessen, eller ikke har benyttet en af de menuvalg, der har med din swappartition at g°re. Du kan formatere en Linuxpartition eller alternativt montere en tidligere formateret en. Bemµrk, at `dbootstrap' _ikke_ kan opgradere et gammelt system uden at °delµgge det. Hvis du vil opgradere, kan Debian normalt opgradere sig selv, sσ du beh°ver ikke at bruge `dbootstrap'. Hjµlp til at opgradere Debian 3.0 findes i opgraderingsinstruktionerne (http://www.debian.org/releases/woody/i386/release-notes/). Hvis du derfor benytter gamle diskpartitioner, der ikke er tomme, og bare °nsker at smide indholdet ud, skal du formatere dem (hvilket sletter alle filer). Herudover skal du formatere alle de partitioner, du oprettede i partitioneringstrinnet. Den eneste grund til at ville montere en partition uden at formatere den er nok, hvis man allerede har udf°rt en del af installationsprocessen og benyttet de samme installationsdisketter. Vµlg "FormatΘr en Linuxpartition" for at formatere og montere `/'-diskpartitionen. Den f°rste partition, du monterer eller formaterer vil blive monteret som `/' (kaldet roden). Du vil blive spurgt, om du vil bevare "Pre-2.2 Linuxkerne-kompatilitet?". Hvis du svarer "Nej", vil du ikke kunne k°re Linuxkerne med version 2.0 eller tidligere pσ dit system, da filsystemet aktiverer nogle funktioner, der ikke underst°ttes af Linuxkerneversion 2.0.. Hvis du er sikker pσ, at du aldrig vil skulle k°re kerneversion 2.0 eller tidligere, vil du fσ nogle mindre fordele ved at svare "Nej". Du vil ogsσ blive spurgt om du vil skanne for fejlbehµftede blokke ("bad blocks"). Standarden er at springe skanningen over, da den kan vµre meget tidskrµvende, og moderne diskcontrollere internt opdager og hσndterer fejlbehµftede blokke. Hvis du er usikker pσ din disks kvalitet eller har et ret gammelt system, vil det dog nok vµre en god idΘ at udf°re skanningen. De nµste vinduer vil blot bede om bekrµftelse. Du vil blive bedt om at bekrµfte handlingen, da formatering destruerer alle data pσ partitionen. Du vil ogsσ altid blive oplyst om, at partitionen monteres som `/', rodpartitionen.[1] Hvis du har yderligere filsystemer, du °nsker at formatere og montere, skakl du bruge menupunktet "Alternativ" sσ snart du har monteret `/'-partitionen. Dette er for folk, der har oprettet separate partitioner for `/boot', `/var', `/usr' eller andre, som b°r formateres nu. [1] Teknisk set monteres den som `/target'. F°rst nσr du genstarter systemet vil dette blive til `/'. 6.9. "MontΘr en tidligere formateret partition" ----------------------------------------------- Et alternativ til Section 6.8, `"FormatΘr en Linuxpartition"' er trinnet "MontΘr en tidligere formateret partition". Brug det, hvis du vil fortsµtte en installation, der blev afbrudt, eller °nsker at montere partitioner, der allerede er formaterede eller indeholder data, du vil beholde. Hvis du er ved at installere en diskl°s arbejdsstation, skal du nu montere din rodpartition med NFS fra den fjerne NFS-server. Angiv stien til NFS-serveren med standard NFS-syntaks, <server-navn-eller-IP>:<server-delt-sti> . Herefter kan du montere eventuelle yderligere filsystemer. Hvis du ikke allerede har sat dit netvµrk op som beskrevet i Section 7.7, `"Sµt netvµrk op"', vil du blive bedt om dette, hvis du vµlger NFS-installering. 6.10. Montering af partitioner, der ikke underst°ttes af `dbootstrap' --------------------------------------------------------------------- I specielle situationer ved `dbootstrap' mσske ikke, hvordan dine filsystemer skal monteres (sσvel roden som andre). Hvis du er en erfaren GNU/Linuxbruger, er det muligt at gσ til `tty2' ved at trykke pσ `Alt' og `F2' samtidigt, og manuelt udf°re de kommandoer, der skal udf°res for at montere den aktuelle partition. Hvis du monterer en rodpartition til dit nye system, skal du blot montere den pσ `/target', hvorefter du kan gσ tilbage til `dbootstrap' og fortsµtte (du kan eventuelt k°re "Vis partitionstabellen" for at fσ `dbootstrap' til at opdatere, hvor langt du er nσet i installationsprocessen). For ikke-rodpartitioner vil du blive n°dt til selv at huske at µndre den nye `fstab'-fil, sσ de bliver monteret, nσr du genstarter systemet. Vent til filen (`/target/etc/fstab') bliver oprettet af `dbootstrap', inden du skriver i den. ------------------------------------------------------------------------------- 7. Installation af kernen og basissystemet ------------------------------------------ 7.1. "InstallΘr kerne og driver-moduler" ---------------------------------------- Nµste trin er at installere kernen og kernemodulerne pσ dit nye system. Du vil fσ en menu over enheder, hvorfra du kan installere kernen og modulerne. Husk, at du kan bruge enhver tilgµngelig enhed, og at du ikke er begrµnset til at skulle bruge det samme medie, som du startede op med (Se Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes'). Bemµrk, at de valgmuligheder, du fσr, afhµnger af hvilket udstyr `dbootstrap' has fundet. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, b°r programmet automatisk g°re det rigtige. Endda uden at sp°rge hvilken enhed, der skal installeres fra (medmindre du starter op med `verbose'-parameteren). Nσr du bliver bedt om cd-rommen, skal du lµgge den f°rste cd i drevet. Hvis du installerer fra et lokalt filsystem, kan du vµlge mellem to muligheder. Vµlg "harddisk", hvis diskpartitionen ikke er monteret endnu, og "monteret", hvis den er. I begge tilfµlde vil systemet f°rst kigge efter filer i `dists/woody/main/disks-i386/current'. Hvis den ikke finder disse filer, vil du blive bedt om at "Vµlg Debianarkiv-sti" --- det er det katalog pσ disken, hvor du har lagt de krµvede installationsfiler. Hvis du har Debianarkivet spejlet lokalt, kan du bruge det ved at angive det katalog, hvor det ligger. Det er ofte i `/archive/debian'. Sσdanne arkiver karakteriseres ved katalogstrukturer sσsom `debian/dists/woody/main/disks-i386/current'. Du kan indtaste stien manuelt eller bruge `<...>'-knappen til at gennemse filsystemtrµet. Efter valg af medie vil du blive spurgt om det prµcise katalog, der indeholder de °nskede filer (som kan afhµnge af din underarkitektur). Bemµrk, at systemet kan vµre ret f°lsomt over for, at filerne ligger n°jagtigt pσ det sted, der angives, inklusive eventuelle underkataloger. Se loggen i tty3 (se Section 5.7.1, `Brug af skallen og visning af log'), hvor `dbootstrap' logger de filplaceringer den leder i. Hvis der optrµder en "standard"-mulighed, b°r du bruge den. Ellers pr°v "liste"-funktionen, hvor `dbootstrap' vil pr°ve at finde filerne selv (men bemµrk, at det kan tage ret lang tid, hvis du benytter NFS). Som en sidste udvej kan du "manuelt" angive kataloget. Hvis du installerer fra disketter, fσr du brug for Rescue Floppy (som sikkert allerede sidder i drevet) efterfulgt af Driver Floppies. Hvis du vil installere kernen og modulerne via netvµrk, kan du g°re dette ved at vµlge "netvµrk" (HTTP) eller "NFS". Dine netkort skal underst°ttes af standardkernen (se Section 2.5, `Andet udstyr'). Hvis "NFS"-muligheden ikke optrµder, er du n°dt til at vµlge "AnnullΘr" og gσ tilbage og vµlge "Sµt netvµrk op"-trinnet (se Section 7.7, `"Sµt netvµrk op"'), f°r du returnerer til dette trin. 7.2. NFS -------- Vµlg "NFS" og angiv din NFS-servers navn og sti overfor `dbootstrap'. Forudsat, at du har lagt aftrykkene til rednings- og driver-disketterne pσ det rigtige sted pσ NFS-serveren, skulle disse filer vµre tilgµngelige til installation af kerne og moduler. NFS-filsystemet vil blive monteret under `/instmnt'. Vµlg filernes placering som for "harddisk" eller "monteret". 7.3. Netvµrk ------------ Vµlg "netvµrk" og angiv Debianarkivets URL og sti til `dbootstrap'. Det forvalgte vil normalt virke fint for ethvert officielt Debian-filspejl, selvom du retter serverdelen. Du kan vµlge at hente filerne gennem en mellemvµrt (proxy). Angiv blot serveren _...this sentence isn't finished..._ 7.4. NFS-roden -------------- Hvis du installerer en diskl°s arbejdsstation, b°r du allerede have sat netvµrket op som beskrevet i Section 7.7, `"Sµt netvµrk op"'. Du skulle nu have muligheden for at installere kernen og modulerne via NFS. Fortsµt med "NFS", som beskrevet ovenfor. Andre trin kan vµre pσkrµvet for andre installationsmedier. 7.5. "Sµt PCMCIA-underst°ttelse op" ----------------------------------- Der er et alternativt trin _inden_ "Sµt enheds-drivermoduler op"-menuen, der hedder "Sµt PCMCIA-underst°ttelse op". Denne menu bruges til at aktivere underst°ttelse af PCMCIA. Hvis du har PCMCIA, men ikke installerer dit Debiansystem med det (f.eks. ved at installere via et PCMCIA ethernet-kort), beh°ver du ikke at sµtte PCMCIA op nu. Du kan uden videre sµtte PCMCIA op og aktivere det senere, nσr installationen er overstσet. Hvis du derimod vil installere gennem et PCMCIA-netkort, er du n°dt til at vµlge dette alternativ og sµtte PCMCIA op f°r du sµtter netvµrket op. Vµlg alternativet under "Sµt enheds-drivermoduler op", hvis du skal installere PCMCIA. Du vil blive spurgt, hvilken PCMCIA-controller, dit system har. I de fleste tilfµlde vil det vµre en `i82365'. I nogle tilfµlde vil det vµre`tcic'. Hvis du er i tvivl, kan de se det i specifikationerne pσ den bµrbare computer. Du kan normalt efterlade de efterf°lgende valgmuligheder tomme. Noget udstyr krµver dog specialangivelser her. I sσ tilfµlde indeholder Linux PCMCIA HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/PCMCIA-HOWTO.html) masser af oplysninger, hvis standardindstillingen ikke virker. I visse sjµldne tilfµlde kan du ogsσ fσ brug for at lµse og redigere filen `/etc/pcmcia/config.opts'. Du kan σbne din sekundµre virtuelle terminal (_venstre Alt-F2_) og redigere filen her, og derefter sµtte din PCMCIA op igen, eller manuelt gennemtvinge genindlµsning af modulerne med kommandoerne `insmod' og `rmmod'. Sσ snart PCMCIA er sat op og installeret, kan du hoppe tilbage og sµtte dine enhedsdrivere op, som beskrevet i nµste afsnit. 7.6. "Sµt enheds-drivermoduler op" ---------------------------------- Vµlg menupunktet "Sµt enheds-drivermoduler op" for at sµtte enhedsdriverne op, dvs. kernemodulerne. F°rst vil du blive spurgt, om du vil indlµse yderligere kernemoduler fra en producents diskette. De fleste kan springe dette trin over, da det kun kan bruges, hvis der krµves lukkede eller ikke-standard moduler til dit udstyr (for eksempel til en bestemt SCSI-controller). Den vil lede efter modulerne pσ disketten pσ placeringer som `/lib/modules/diverse' (hvor <diverse> kan vµre ethvert underkatalog med kategorier af kernemoduler). Alle fundne filer vil blive kopieret til den disk, du installerer til, sσ de kan blive sat op i nµste trin. Derefter vil programmet `modconf' blive k°rt. Det er et simpelt program, der viser kategorier af kernemoduler og lader dig gennemgσ de forskellige kategorier, sσ du kan udvµlge de moduler, du vil installere. Vi anbefaler, at du _kun_ sµtter de enheder op, der krµves for at installationsprocessen, og ikke i forvejen er fundet af kernen. Mange beh°ver slet ikke at sµtte kernemodulerne op. For eksempel kan du vµre n°dt til eksplicit at indlµse et netkorts driver fra `net'-sektionen, en SCSI-disk-driver fra `scsi'-sektionen eller en driver til en speciel cd-rom fra `cdrom'-sektionen. De enheder du sµtter op, vil blive indlµst automatisk, hver gang dit system starter op. Visse moduler krµver angivelse af parametre. For at se hvilke parametre, der er relevante, mσ du tjekke dokumentationen for den aktuelle kernedriver. Ogsσ efter, at systemet er installeret, kan du sµtte dine moduler op igen med programmet `modconf'. 7.7. "Sµt netvµrk op" --------------------- Hvis installationssystemet ikke finder et netkort, vil det give dig skµrmen "Angiv vµrtsnavn". Selv hvis du ikke har et netvµrk, eller din netforbindelse er midlertidig (f.eks. en modemforbindelse), skal din maskine have et navn. Hvis installationssystemet derimod finder et netkort, vil den sende dig til trinnet "Sµt netvµrk op". Hvis systemet ikke lader dig k°re dette trin, er det fordi det ikke kan finde nogen netkort pσ dit system. Hvis du har et netkort, betyder dette, at du nok sprang over opsµtningen af netvµrksenheden tilbage i Section 7.6, `"Sµt enheds-drivermoduler op"'. Hop tilbage til det trin og se efter `net'-enheder. Hvis systemet har fundet mere end Θt netkort, nσr du kommer til "Sµt netvµrk op"-trinnet, vil det bede dig vµlge, hvilken enhed, du °nsker at sµtte op. Du kan pσ dette tidspunkt kun sµtte Θn op. Efter installationen kan du sµtte yderligere netkort op --- se man-siden interfaces(5). Hvis `dbootstrap' opdager, at du har sat PCMCIA op (Section 7.5, `"Sµt PCMCIA-underst°ttelse op"'), vil du blive spurgt om dit netkort er et PCMCIA-kort. Dette vil afg°re hvordan og hvor, netvµrket skal sµttes op. Derefter vil `dbootstrap' sp°rge dig, om du vil bruge en DHCP- eller BOOTP-server til at sµtte netvµrket op. Hvis du kan, b°r du sige "Ja", da du sσ kan springe resten af dette afsnit over. Forhσbentlig fσr du svaret "Opsµtning af netvµrket med DHCP/BOOTP lykkedes.". Spring frem til Section 7.8, `"InstallΘr basissystem"'. Hvis opsµtningen mislykkes, sσ pr°v at tjekke kablerne eller kig pσ loggen i tty3. Ellers kan du fortsµtte opsµtningen af netvµrket manuelt. For manuelt at sµtte netvµrket op, vil `dbootstrap' stille nogle sp°rgsmσl om dit netvµrk. Udfyld svarene fra Section 3.3, `Oplysninger, du fσr brug for'. Systemet vil derefter opsummere dine netvµrksoplysninger og bede dig bekrµfte disse. Herefter skal du angive det netkort, din primµre netforbindelse benytter. Normalt vil det vµre "eth0" (den f°rste ethernet-enhed). Et par tekniske detaljer, som du mσske, mσske ikke, vil have glµde af: Programmet antager, at netvµrkets IP-adresse er det bitvist OG af dit systems IP-adresse og din netmaske. Det vil gµtte rundsendings-adressen (eng: "Broadcast Address") som bitvist ELLER mellem systemets IP-adresse og den bitvise negation af netmasken. Det vil gµtte pσ, at dit adgangspunkt (eng: "gateway) ogsσ er din DNS-server. Brug systemets gµt, hvis du ikke kan finde svarene selv --- du kan µndre dem sσ snart systemet er installeret ved at rette i filen `/etc/network/interfaces'. Alternativt kan du installere pakken `etherconf', som vil lede dig gennem netvµrksopsµtningen. 7.8. "InstallΘr basissystem" ---------------------------- Det nµste trin er installationen af basissystemet. Basissystemet er en minimal samling pakker, der udg°r et fungerende, simpelt, selvstµndigt system. Det fylder mindre end 70MB. Under trinnet "InstallΘr basissystem" vil du fσ valget mellem enheder, du kan installere basissystemet fra, hvis du ikke installerer fra en cd-rom. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, vil du ganske enkelt blive bedt om at indsµtte den. Hvis du installerer basissystemet over netvµrket, skal du vide at nogle af trinnene kan tage ganske lang tid, og man kan ikke altid tydeligt se fremgangen. Specielt kan systemet virke frosset under indlµsningen af `Packages.gz' i starten og installationen af basis- og essentielle pakker. Giv dem god tid. Du kan bruge `df -h' i konsol 2 til at overbevise dig selv om, at disken rent faktisk µndrer indhold. Hvis systemet derimod lσses med det samme, mens det henter en fil kaldet`Release', kan du godt gσ ud fra, at netvµrksarkivet ikke blev fundet, eller at der er et problem med det. Hvis du installerer basissystemet fra harddisken skal du bare henvise installationsprogrammet til placeringen af `basedebs.tar' pσ samme mσde som nσr du installerer kernen og modulerne. ------------------------------------------------------------------------------- 8. Opstart af dit nye Debiansystem ---------------------------------- 8.1. "G°r systemet opstartbart" ------------------------------- Opstartsindlµseren for i386 hedder "LILO". Det er et komplekst program, der indeholder mange funktioner, heriblandt opstartshσndtering for MS-DOS, NT, og OS/2. Lµs instruktionerne i kataloget `/usr/share/doc/lilo/' grundigt, hvis du har specielle behov. Se ogsσ LILO mini-HOWTO (http://www.tldp.org/HOWTO/mini/LILO.html). Du kan i f°rste omgang springe dette trin over og angive en opstartbar partition senere med GNU/Linux-programmet `fdisk' eller `activate'. Hvis du ved en fejl kommer ud for ikke lµngere at kunne starte op i MS-DOS, fσr du brug for en MS-DOS-opstartsdiskette, hvor du kan bruge kommandoen `fdisk /mbr' til at geninstallere MS-DOS' "master boot record" --- det betyder dog, at du vil fσ brug for en anden mσde at komme tilbage til Debian igen! Flere oplysninger findes i Section 9.4, `Genaktivering af DOS og Windows'. Hvis du installerer en diskl°s arbejdsstation, giver opstart fra en harddisk naturligvis ikke mening, sσ dette trin springes over. 8.2. Sandhedens °jeblik ----------------------- Din computers f°rste opstart pσ egen hσnd kaldes af elektronikingeni°rer r°gtesten (eng: "the smoke test"). Hvis du har nogen disketter i drevet, skal du fjerne dem. Vµlg menupunktet "Genstart systemet". Hvis du starter direkte op i Debian, og systemet ikke starter, kan du enten bruge det originale installations-opstartsmedie (for eksempel redningsdisketten) eller indsµtte "Egen opstartsdiskette", hvis du lavede en sσdan, og genstarte din computer. Hvis du _ikke_ bruger "Egen opstartsdiskette", skal du sikkert angive nogle opstartsparametre. Hvis du starter op med redningsdisketten eller tilsvarende, skal du angive `rescue root=<rod>', hvor <rod> er din rodpartition. F.eks. "/dev/sda1". Debian b°r starte op, og du fσr de samme beskeder, som da du f°rst startede installationssystemet op, efterfulgt af nogle nye beskeder. 8.3. Debians basisopsµtning efter opstart. ------------------------------------------ Efter opstarten vil du blive bedt om at fµrdigg°re opsµtningen af dit grundlµggende system, og derefter vµlge, hvilke yderligere pakker, du vil installere. Programmet, der leder dig gennem denne proces, hedder `base-config'. Hvis du engang °nsker at k°re `base-config' igen, kan du k°re `base-config' som root. 8.4. Opsµtning af tidszone -------------------------- F°rst vil du blive bedt om at angive din tidszone. Efter du har valgt mellem lokal og GMT-maskinurstid, skal du vµlge hvilken region og derefter en by indenfor regionen, som har samme tidszone, som dig selv. Under disse valg kan du taste et enkelt bogstav for at gσ ned til de valgmuligheder med det begyndelsesbogstav. Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke fσr brug for NIS og bekymrer dig ekstra meget om sikkerhed pσ denne maskine kan du vµlge "Ja". 8.5. MD5-adgangskoder --------------------- Derefter vil du blive spurgt, om du vil installere MD5-adgangskoder. Det er en alternativ mσde at gemme adgangskoder pσ din computer, som er mere sikker end den almindelige metode (kaldet "crypt"). Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke skal bruge NIS-underst°ttelse og prioriterer sikkerhed h°jt pσ maskinen, kan du sige "Ja". 8.6. Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords") -------------------------------------------- Medmindre du sagde "Ja" til MD5-adgangskoder vil systemet sp°rge, om du vil aktivere skyggeadgangskoder. Det er et system, der g°r dit GNU/Linuxsystem en smule mere sikkert. Pσ et system uden skyggeadgangskoder gemmes adgangskoderne i filen `/etc/passwd', som alle brugere har lµseadgang til, fordi den indeholder vitale brugeroplysninger. For eksempel fortµller den, hvordan man omsµtter et numerisk bruger-ID til login-navne. Derfor kan en ondsindet person hente denne fil og angribe den med en udt°mmende s°gning (dvs. k°re en automatiseret afpr°vning af alle mulige adgangskoder) med den, i et fors°g pσ at finde nogle af adgangkoderne. Hvis du aktiverer skyggeadgangskoder, vil adgangskoderne i stedet blive gemt i filen `/etc/shadow', som kun kan lµses og skrives til af root, samt lµses af gruppen shadow. Derfor anbefaler vi, at du aktiverer skyggeadgangskoder. Genopsµtning af skyggeadgangskodesystemet kan g°res til hver en tid med programmet `shadowconfig'. Efter installation kan du finde flere oplysninger i filen `/usr/share/doc/passwd/README.debian.gz'. 8.7. Angiv root-adgangskode --------------------------- _root_-kontoen kaldes ogsσ _superbruger_ eller _systemadministrator_. Det er dette login, der omgσr alle sikkerhedsforanstaltninger pσ dit system. Root-kontoen b°r kun bruges til at udf°re systemadministration og kun bruges til sσ lidt som muligt. Enhver adgangkode du laver skal indeholde mellem 6 og 8 tegn, og b°r indeholde bσde store og smσ bogstaver sσvel som tegnsµtningstegn. Vµr ekstra omhyggelig, nσr du angiver root's adgangskode, da det er sσ magtfuld en konto. Undgσ ord, der stσr i ordbogen eller private oplysninger, der kan blive gµttet. Hvis der nogensinde er nogen, der siger at de skal bruge din root-adgangskode, skal du vµre ekstremt forsigtig. Du b°r normalt aldrig give din root-konto vµk medmindre du administrerer en enkelt maskine sammen med flere andre administratorer. 8.8. Opret en almindelig bruger ------------------------------- Systemet vil nu sp°rge dig om du vil oprette en normal brugerkonto. Denne konto b°r vµre din personlige standardkonto. Du b°r _ikke_ bruge root-kontoen til dagligt brug eller som din almindelige konto. Hvorfor ikke? Tja, en grund til ikke at bruge root's privilegier er, at det er ret let at lave permanente skader som root. En anden grund er, at du kan blive lokket til at k°re et _trojansk hest_-program --- det vil sige et program, der udnytter din superbruger-magt til at kompromittere dit systems sikkerhed bag din ryg. Enhver god bog om Unix-systemadministration vil dµkke dette emne i detaljer --- tag og lµs sσdan en, hvis det er nyt for dig. Navngiv brugerkontoen som du har lyst. Hvis dit navn er Peter Jensen, kan du f.eks. bruge "jensen", "peter", "pjensen" eller "pj". Du vil ogsσ blive bedt om brugerens fulde navn og, som f°r, om en adgangskode. Hvis du pσ et senere tidspunkt vil oprette en anden konto, kan du bruge kommandoen `adduser'. 8.9. Opsµtning af PPP --------------------- Herefter vil du blive spurgt om du vil installere resten af systemet med PPP --- f.eks. en opkaldsforbindelse med modem. Hvis du installerer fra cd-rom og/eller er forbundet direkte med netvµrket, kan du roligt svare "Nej" og springe dette afsnit over. Hvis du vµlger at sµtte PPP op nu, vil programmet `pppconfig' blive startet. Det hjµlper dig med at sµtte din opkaldsforbindelse op. _Nσr den beder dig om et navn til din opkaldsforbindelse SKAL du kalde den "provider"._ Forhσbentlig vil `pppconfig' lede dig smertefrit gennem opsµtningen af PPP-forbindelsen. I modsat fald f°lger her nogle detaljerede instruktioner. For at sµtte PPP op, skal du kende til grundlµggende filvisning og -redigering under GNU/Linux. Til at lµse filerne kan du bruge `more' og `zmore' til komprimerede filer med et `.gz'-efternavn. For at vise filen `README.debian.gz' kan du f.eks. skrive `zmore README.debian.gz'. Basissystemet indeholder en tekstredigering kaldet `nano', som er meget let at bruge, men ikke har ret mange specialfunktioner. Du vil nok have glµde af at installere st°rre tekstredigeringsprogrammer og -fremvisere senere. F.eks. `jed', `nvi', `less' og `emacs'. RedigΘr `/etc/ppp/peers/provider' og erstat `/dev/modem' med `/dev/ttyS<#>', hvor <#> stσr for din serielle ports nummer. Under Linux tµlles serielle porte fra nul. Din f°rste serielle port (dvs. `COM1') hedder `/dev/ttyS0' i Linux. Nµste trin er at redigere filen `/etc/chatscripts/provider' og indf°je din internetudbyders telefonnummer samt dit brugernavn og adgangskode. Slet ikke "\q" foran adgangskoden. Det s°rger for, at adgangskoden ikke optrµder i dine logfiler. Mange udbydere bruger PAP eller CHAP til at logge pσ, i stedet for at bede om brugernavn og adgangskode med tekstsp°rgsmσl. Andre benytter begge dele. Hvis din udbyder krµver PAP eller CHAP, skal du f°lge en anden fremgangsmσde. UdkommentΘr alt under opkaldsstrengen (den, der starter med "ATDT"). I filen `/etc/chatscripts/provider' skal du rette `/etc/ppp/peers/provider' som beskrevet ovenfor, og tilf°je `user <navn>', hvor <navn> er dit brugernavn hos den udbyder, du vil forbinde dig til. RedigΘr derefter `/etc/ppp/pap-secrets' eller `/etc/ppp/chap-secrets', og angiv din adgangskode der. Du vil ogsσ fσ brug for at redigere `/etc/resolv.conf' og tilf°je IP-adressen pσ din udbyders navneserver (DNS). Linjerne i `/etc/resolv.conf' har f°lgende format: `nameserver <xxx.xxx.xxx.xxx>' hvor <x>'erne stσr for numrene i IP-adressen. Du kan vµlge at tilf°je funktionen `usepeerdns' til filen `/etc/ppp/peers/provider', hvilket automatisk vil vµlge de rigtige DNS-servere med indstillinger, som udbyderens maskine normalt angiver. Medmindre din udbyder har en anden login-sekvens end flertallet af udbydere, er du fµrdig! Start PPP-forbindelsen ved at skrive `pon' som root og f°lg processen med kommandoen `plog'. For at afbryde forbindelsen skal du skrive `poff' som root. Lµs filen `/usr/share/doc/ppp/README.Debian.gz' for flere oplysninger om PPP pσ Debian. For statiske SLIP-forbindelse skal du tilf°je kommandoen `slattach' (fra pakken `net-tools') til filen `/etc/init.d/network'. Dynamisk SLIP krµver pakken `gnudip'. 8.10. Fjernelse af PCMCIA ------------------------- Hvis du ikke har brug for PCMCIA kan du vµlge at fjerne underst°ttelsen nu. Det vil give renere opstarter. Det vil ogsσ vµre nemmere at erstatte din kerne (PCMCIA krµver en stor grad af overensstemmelse mellem PCMCIA-drivernes, kernemodulernes og selve kernens version). 8.11. Opsµtning af APT ---------------------- Den metode, de fleste bruger til at installere pakker pσ deres system er med et program kaldet `apt-get' fra pakken `apt'.[1] APT skal sµttes op, sσ det ved hvorfra det kan hente pakker. Hjµlpeprogrammet `apt-setup' vil hjµlpe dig med dette. Nµste trin i din opsµtning er at fortµlle APT, hvor andre Debianpakker kan hentes. Bemµrk, at du kan g°re dette igen senere ved at k°re `apt-setup' eller manuelt redigere filen `/etc/apt/sources.list'. Hvis du starter op fra en officiel cd-rom, vil den uden videre blive sat op som en apt-kilde uden sp°rgsmσl. Du vil bemµrke dette, fordi du vil se, at cd-rommen bliver skannet, hvorefter programmet sp°rger, om du vil sµtte flere cd-rommer op. Hvis du har flere Debian-cd'er --- det vil de fleste have --- skal du skanne dem alle en ad gangen. Brugere uden officielle cd-rommer vil blive tilbudt en lang rµkke valgmuligheder for, hvordan Debianpakker kan tilgσs: FTP, HTTP, cd-rom eller et lokalt filsystem. For cd-rom-brugere kan du nσ til dette trin ved ganske enkelt at bede om at tilf°je endnu en kilde. Du skal vide, at det er helt i orden at have flere forskellige APT-kilder, selv for det samme Debianarkiv. `apt-get' vil automatisk vµlge pakken med det h°jeste versionsnummer, hvis det fσr valget mellem flere. Eller, for eksempel, vµlge en cd-rom-kilde frem for HTTP, hvis samme version kan hentes fra begge steder. Det er dog ikke nogen god idΘ at tilf°je un°dige APT-kilder, da det vil sl°ve processen med at tjekke netvµrksarkiverne for nye versioner. [1] Bemµrk, at det program, der i sidste ende installerer pakkerne, hedder `dpkg'. Denne pakke er dog mere et lavniveau-vµrkt°j. `apt-get' vil k°re `dpkg' for dig. Det ligger ogsσ pσ et h°jere niveau, da det ved, hvordan det skal installere andre pakker, der krµves af den pakke, du fors°ger at installere, samt hvordan man henter pakkerne fra din cd, netvµrket eller andre steder. 8.11.1. Opsµtning af netvµrkspakkekilder ---------------------------------------- Hvis du vil installere resten af dit system via netvµrket, er "http"-kilder det mest almindelige valg. "ftp"-kilder kan ogsσ bruges, men er lidt langsommere til at etablere forbindelsen. Herefter vil du blive spurgt, om du vil have non-free programmer. Det hentyder til kommercielle programmer, hvis licens ikke passer med Debians retningslinjer for frit programmel (http://www.debian.org/social_contract#guidelines). Det er helt fint at svare "Ja", men du skal vµre forsigtig med at installere sσdan nogle programmer, da du skal sikre dig, at du bruger dem i overensstemmelse med deres respektive licenser. Nµste trin under opsµtningen af netvµrkspakkekilder er at fortµlle `apt-setup', hvilket land, du bor i. Svaret bruges til at bestemme, hvilket officielt Debianfilspejl, du bliver forbundet til. Afhµngigt af, hvilket land du vµlger, vil du fσ en liste med forskellige maskiner. Du kan godt vµlge den °verste, men alle burde virke. Hvis du installerer via HTTP, vil du blive bedt om at angive din proxy-server. Dette krµves nogle gange, hvis man sidder bag brandmure pσ firmanetvµrk o.lign. Endelig vil din nye netvµrkspakkekilde blive afpr°vet. Hvis alt gσr godt, vil du blive spurgt, om du vil g°re det hele igen med en anden kilde. 8.12. Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret ----------------------------------------------- Herefter vil du blive spurgt om du vil installere pakkerne pσ den enkle mσde eller den mere avancerede og fintmaskede. Vi anbefaler, at du starter med den simple, da du altid kan k°re den mere avancerede pσ et andet tidspunkt. Du skal vide, at `base-config' blot starter programmet `tasksel' for den simple pakkeinstallation. Den avancerede pakkeinstallation bruger programmet `dselect'. Begge programmerne kan k°res til hver en tid efter installationen for at installere flere pakker. Hvis du °nsker en bestemt, individuel pakke efter installationen er fµrdig, kan du bare k°re `apt-get install <pakke>', hvor <pakke> er navnet pσ den pakke, du vil have. 8.13. Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet --------------------------------------------------------------- Hvis du vµlger "simpel" installation, vil du blive lagt i hµnderne pσ opgavepakke-installationsprogrammet (`tasksel'). Den giver dig valget mellem en rµkke foruddefinerede, samlede opgavepakker fra Debian. Du kunne ogsσ vµlge pakkerne Θn efter Θn. Det kan g°res med programmet `dselect', som beskrives herunder. Men det kan vµre en omfattende opgave med de omkring 8300 pakker, Debian indeholder! Sσ du har muligheden for at vµlge _opgavepakker_ f°rst, og senere tilf°je flere individuelle pakker. Disse "opgavepakker" reprµsenterer groft sagt en rµkke forskellige opgaver eller ting, du vil kunne g°re med din computer, sσsom 'skrivebordsmilj°', 'udvikling i C' eller 'filserver'. For hver opgavepakke kan du markere den og vµlge "opgavepakke info" for at se flere oplysninger om den. Det vil vise dig en uddybende beskrivelse og en liste over de Debianpakker, der installeres af denne opgavepakke. Du kan se en liste over de omtrentlige st°rrelser af de forskellige opgaver i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'. Vµlg "Afslut", nσr du har valgt dine opgavepakker. Nu vil `apt-get' installere de opgavepakker, du har udvalgt. Hvis du overhovedet ikke valgte nogle opgavepakker, vil alle pakker med prioriteten standard, vigtig eller krµvet blive installeret. Det er det samme som at k°re 'tasksel -s', og krµver for tiden, at der hentes omkring 37MB fra arkiverne. Du vil blive oplyst om det samlede antal pakker, der vil blive installeret, samt hvor mange kilobyte pakker, der eventuelt skal hentes over nettet. Ud af de 8300 pakker, der er i Debian, er kun en lille del dµkket af opgavepakke-installationsprogrammets opgavepakker. For at fσ oplysninger om flere pakker, kan du bruge `apt-cache search <s°gestreng>' med en given s°gestreng (se manualsiden for apt-cache(8)), eller k°re `dselect' som beskrevet herunder. 8.14. Avanceret pakkevalg med `dselect' --------------------------------------- Hvis du valgt "avanceret" pakkevalg, vil du blive f°rt til programmet `dselect'. dselect-rundturen (dselect-beginner.da.html) er pσkrµvet lµsning f°r du k°rer `dselect'. `dselect' g°r det muligt for dig at vµlge _pakker_, der skal installeres pσ dit system. Du skal vµre superbruger (root), nσr du k°rer det. 8.15. Sp°rgsmσl under installationen ------------------------------------ De pakker, du udvalgte med enten `tasksel' eller `dselect' udpakkes og installeres et efter et af programmerne `apt-get' og `dpkg'. Sσfremt et bestem program har brug for oplysninger af brugeren, vil det sp°rge dig under denne proces. Mσske vil du ogsσ holde °je med uddata under processen for at se eventuelle installationsfejl (selvom du alligevel vil blive bedt om at bekrµfte fejl, der forhindrer en pakke i at blive installeret). 8.16. Log ind ------------- Efter du har installeret pakkerne vil du fσ login-prompten. Log ind med det personlige brugernavn og adgangskode, du valgte. Dit system er nu klart til brug. Hvis du er en ny bruger, vil du muligvis gσ pσ opdagelse i dokumentationen, som allerede er installeret pσ dit system. Der er adskillige dokumentationssystemer. Der arbejdes pσ at integrere de forskellige typer af dokumentation. Her er et par steder at starte. Dokumentationen, der f°lger med de programmer, du har installeret, ligger under `/usr/share/doc/', i et underkatalog der er opkaldt efter programmet. For eksempel ligger `apt''s brugerhσndbog, der beskriver hvordan du installerer andre programmer pσ dit system, i `/usr/share/doc/apt/guide.html/index.html'. Derudover er der nogle specielle kataloger i `/usr/share/doc/'-hierakiet. Linux HOWTO'er installeres i .gz-format i `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/' og `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/'. `/usr/share/doc/HTML/index.html' indeholder et indeks over den dokumentation, der er installeret af `dhelp'. En let mσde at lµse disse dokumenter pσ er at udf°re `cd /usr/share/doc/', og skrive `lynx' efterfulgt af et mellemrum og et punktum (punktummet stσr for det aktuelle katalog). Du kan ogsσ skrive `info (kommando)' eller `man (kommando)' for at se dokumentationen for de fleste af de kommandoer, der er tilgµngelige fra kommandoprompten. Ved at skrive `help' vil du fσ vist hjµlp til skal-kommandoer. Og ved at skrive en kommando efterfulgt af `--help' vil du normalt fσ et kort sammendrag over brug af kommandoen. Hvis kommandoens resultater ruller ud over toppen af skµrmen, kan du tilf°je `| more' efter kommandoen. Det vil fσ resultaterne til at vente f°r det ruller ud over skµrmen. For at fσ en liste over alle kommandoer, der starter med et bestemt bogstav, kan du skrive bogstavet efterfulgt af to tabulatorer. Der findes en mere komplet introduktion til Debian og GNU/Linux pσ `/usr/share/doc/debian-guide/html/noframes/index.html'. ------------------------------------------------------------------------------- 9. Nµste skridt og hvordan man kommer videre -------------------------------------------- 9.1. Hvis Unix er nyt for dig ----------------------------- Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok k°be nogle b°ger om emnet og lµse dem. Unix OSS (ftp://rtfm.mit.edu/pub/usenet/news.answers/unix-faq/faq/) har masser af henvisninger til b°ger og nyhedsgrupper, der kan hjµlpe dig. Du kan ogsσ tjekke den Brugervenlige Unix OSS (http://www.camelcity.com/~noel/usenet/cuuf-FAQ.htm). Lµs i°vrigt den danske Debianguide (http://www.debianguiden.dk). Den danske Linuxbrugergruppe, Skσne Sjµlland Linux User Group, SSLUG (http://www.sslug.dk/), har skrevet en omfattende samling b°ger om Linux. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side (http://www.sslug.dk/linuxbog/) i et utal af formater --- eller k°be en trykt udgave. Linux er en Unix-implementering. Linux Dokumentationsproject (LDP) (http://www.tldp.org/) har samlet en masse guider (HOWTOs) og netb°ger om Linux. De fleste af disse dokumenter kan installeres lokalt. Du skal blot installere pakken `doc-linux-html' (HTML-versioner) eller `doc-linux-text' (ASCII-versioner). Herefter ligger materialet i `/usr/share/doc/HOWTO'. Internationale udgaver af visse LDP HOWTO'er findes ogsσ som Debian-pakker. Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder. 9.2. Nedlukning af systemet --------------------------- Nedlukning af et Linuxsystem mσ ikke foregσ med 'reset'-knappen pσ din computer eller ved blot at slukke for str°mmen. Linux skal lukkes kontrolleret, ellers kan du miste filer og fσ skader i filsystemet. Du kan bruge tastkombinationen Ctrl-Alt-Del . Du kan ogsσ logge pσ som root og skrive `shutdown -h now', `reboot' eller `halt'. 9.3. Overblik over Debian ------------------------- Debian afviger noget fra andre distributioner. Selvom du kender Linux fra andre distributioner, er der visse ting, du b°r vide om Debian for at kunne beholde dit system i god stand. Dette kapitel giver dig et overblik. Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle. 9.3.1. Debians pakkesystem -------------------------- Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem. En stor del af dit system b°r betrages som vµrende under pakkesystemets kontrol. Det omfatter: * `/usr' (undtagen `/usr/local') * `/var' (`/var/local' har du selv kontrol over) * `/bin' * `/sbin' * `/lib' Hvis du for eksempel erstatter `/usr/bin/perl', vil det i f°rste omgang fungere udmµrket, men nσr du senere opgraderer din `perl'-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet. Indviede kan komme uden om dette problem ved at sµtte pakker i bero ("hold") med `dselect'. En af de bedste installationsmetoder er apt. Du kan bruge den fra dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get). Bemµrk, at apt ogsσ tillader, at du blander main (hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie) programmer, Dermed kan du have eksport-begrµnsede pakker sammen med standard-udgaver. 9.3.2. Hσndtering af programversioner ------------------------------------- Alternative udgaver af programmer hσndteres af update-alternatives. Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, b°r du lµse manualsiden for update-alternatives. 9.3.3. Cron-opgavehσndtering ---------------------------- Alle opgaver, der h°rer under systemadministratoren b°r ligge i `/etc', da de skal betragtes som opsµtningsfiler. Hvis du har en root-cron-opgave, der skal udf°res dagligt, ugentligt eller dagligt, b°r du lµgge dem i `/etc/cron.{daily,weekly,monthly}'. Opgaver heri aktiveres fra `/etc/crontab', og vil blive udf°rt i alfabetisk rµkkef°lge et efter et. Har du pσ den anden side en cron-opgave, der skal (a) udf°res af en bestemt bruger eller skal (b) udf°res pσ bestemte tidspunkter eller med specielle tidsintervaller, kan du enten bruge `/etc/crontab' eller (bedre) `/etc/cron.d/whatever'. Disse filer har ogsσ et ekstra felt, det g°r det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udf°res under. I alle tilfµlde kan du blot redigere filerne. Cron vil bemµrke dem automatisk. Du skal ikke give nogen kommando. Flere oplysninger kan findes i cron(8), crontab(5) og `/usr/share/doc/cron/README.Debian'. 9.4. Genaktivering af DOS og Windows ------------------------------------ Efter installationen af basissystemet og skrivning i _Master Boot Record_, vil du kunne starte Linux op --- men sandsynligvis ikke andet. Det afhµnger af, hvilke valg du har gjort under installationen. Dette kapitel vil beskrive, hvordan du kan genaktivere dit gamle system, sσ du ogsσ kan starte f.eks. DOS eller Windows op igen. `LILO' er en opstartshσndtering, som ogsσ kan opstarte andre styresystemer end Linux, sσ lµnge de overholder PC-konventionerne. Opstartshσndteringen kontrolleres via filen `/etc/lilo.conf'. Husk at k°re `lilo' hver gang, du har rettet i denne fil, da µndringerne f°rst trµder i kraft, nσr du har k°rt programmet. De vigtige dele af filen `lilo.conf' er de linjer, der indeholder n°gleordene `image' og `other' samt de efterf°lgende linjer. De bruges til at beskrive et system, der kan startes op af `LILO'. De omfatter en kerne (`image'), en rodpartition, yderligere kerneparametre o.s.v., sσvel som en opsµtning, der starter et andet, ikke-Linux (`other') styresystem op. N°gleordene kan bruges flere gange. Rµkkef°lgen af systemerne i opsµtningsfilen er betydende, da den bestemmer, hvilket system der opstartes automatisk efter --- for eksempel --- et tidsudl°b (`delay') forudsat `LILO' ikke stoppes ved at trykke pσ _skiftetasten_. Efter en nyinstallation af Debian, er kun det aktuelle system sat op til at kunne startes op med `LILO'. Hvis du °nsker at kunne starte en anden Linuxkerne op, skal du redigere filen `/etc/lilo.conf' ved at tilf°je f°lgende linjer: image=/boot/vmlinuz.new label=new append="mcd=0x320,11" read-only Kun de f°rste to linjer er n°dvendige for en grundlµggende opsµtning. Lµs `LILO'-dokumentationen, hvis du vil vide mere om de to andre muligheder, Den ligger i `/usr/share/doc/lilo/'. Filen, som b°r lµses er `Manual.txt'. Du kan ogsσ vµlge at lµse `LILO's manualsider lilo.conf(5) for at fσ et overblik over n°gleordene vedr. opsµtningen og lilo(8), der beskriver installationen af den nye opsµtning i opstarts-sektoren. Bemµrk, at Debian GNU/Linux har andre tilgµngelige opstartsindlµsere, sσsom GRUB (i pakken `grub'), CHOS (i `chos'), Extended-IPL (i `extipl'), loadlin (i `loadlin') m.fl. 9.5. Videre lµsning og information ---------------------------------- Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, b°r du starte med at pr°ve at k°re `man <program>' eller `info <program>'. Der er ogsσ masser af nyttig dokumentation i `/usr/share/doc'. Specielt indeholder `/usr/share/doc/HOWTO' og `/usr/share/doc/FAQ' en masse interessante oplysninger. Se, hvordan du rapporterer fejl i `/usr/share/doc/debian/bug*'. Debianspecifikke emner for et bestemt program kan du finde under `/usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian'. Debians hjemmeside (http://www.debian.org/) indeholder store mµngder dokumentation om Debian. Se specielt Debian OSS (http://www.debian.org/doc/FAQ/) og Debians postliste-arkiver (http://lists.debian.org/). Debiansamfundet giver indbyrdes hjµlp og st°tte. Se hvordan du abonnerer pσ Debianpostlister pσ Postliste-abonnement (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe)-siden. 9.6. Oversµttelse af en ny kerne -------------------------------- Hvorfor skulle nogen °nske at oversµtte en ny kerne? Det er ofte ikke n°dvendigt, da standardkernen, der f°lger med Debian kan hσndtere de fleste opsµtninger. Dog kan det vµre nyttigt at oversµtte en ny kerne for at: * hσndtere specielle maskinkrav, eller konflikter mellem udstyret og de medf°lgende kerner * udnytte udstyr eller muligheder, der ikke er medtaget i standardkernen, sσsom APM eller SMP * Varianterne compact og idepci indeholder ikke lydunderst°ttelse. Selvom standardkernerne g°r, virker det af andre grunde muligvis ikke. * optimere kernen ved at fjerne ubenyttede drivere for at opnσ en hurtigere opstart. * bruge muligheder i kernen, der ikke underst°ttes af standardkernen (sσsom brandmure). * k°re en opdateret udviklingskerne * imponere dine venner, pr°ve nye ting 9.6.1. Hσndtering af kerneaftryk -------------------------------- Vµr ikke bange for at pr°ve at oversµtte kernen. Det er sjovt og frugtbart. For at oversµtte en kerne pσ Debians mσde, skal du bruge disse pakker: `kernel-package', `kernel-source-2.2.20' (den nyeste version i skrivende stund), `fakeroot' og et par andre, der sikkert allerede er installeret (se hele listen i `/usr/share/doc/kernel-package/README.gz'). Pσ denne mσde vil du fσ en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du har ikke-standard moduler, ogsσ lave en tilpasset afhµngig .deb af disse. Det er en bedre mσde at hσndtere kerneaftryk pσ; `/boot' vil indeholde kernen, System.map og en log over den aktive opsµtningsfil. Bemµrk, at du ikke er _n°dt_ til at oversµtte din kerne pσ Debians mσde, men vi synes, at det rent faktisk g°r det nemmere og sikrere at bruge pakkesystemet til at hσndtere din kerne. Faktisk kan du hente kildekoden direkte fra Linus fremfor `kernel-source-2.2.20', og stadig bruge `kernel-package'-oversµttelsesmetoden. Selvom 2.2.20-kernen stadig bruges i Woody under installationen, fσs nyere 2.4-kerner som kerneaftryk. Bemµrk ogsσ, at den fulde dokumentation om brugen af `kernel-package' ligger i `/usr/share/doc/kernel-package'. Dette kapitel giver kun en kort introduktion. Vi vil herefter gσ ud fra, at din kerne-kildekode ligger i `/usr/local/src', og at din kerneversion er 2.2.20. Opret et katalog under `/usr/local/src' som root og ret ejeren af dette katalog til din almindelige ikke-root-konto. Gσ til det katalog, hvor du vil udpakke kerne-kildekoden (`cd /usr/local/src'), og udpak --- som ikke-root --- kildekoden (`tar xIf /usr/src/kernel-source-2.2.20.tar.bz2'), og skift katalog til dette (`cd kernel-source-2.2.20/'). Nu kan du sµtte kernen op. Hvis X11 er installeret, g°res dette med `make xconfig', ellers bruges `make menuconfig' (dette krµver pakken `ncurses-dev'). Giv dig tid til at lµse skµrmhjµlpen grundigt. Nσr du er i tvivl, er det typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den programstump, der hσndterer maskindelene, sσsom netkort, SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl om. Advarsel: andre indstillinger, der ikke vedr°rer bestemte maskindele, b°r bevare standardindstillingen, hvis du ikke forstσr dem. Glem ikke at vµlge "Kernel module loader" under "Loadable module support" (dette valg er ikke gjort i standardindstillingen). Uden dette, vil du fσ problemer med din Debianinstallation. Rens kildekode-trµet og nulstil `kernel-package'-indstillingerne. Dette g°res med `make-kpkg clean'. Oversµt derefter kernen: `fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0 kernel_image'. Versionsnummeret "1.0" kan µndres efter °nske. Det er blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr pσ dine oversatte kerner. Du kan ligeledes µndre "custom" til ethvert andet ord (f.eks. et maskinnavn). Kerneoversµttelsen kan tage en hel del tid, afhµngig af, hvor kraftig din maskine er. Hvis du har brug for PCMCIA-underst°ttelse, skal du ogsσ installere pakken `pcmcia-source'. Udpak den som root i kataloget `/usr/src' (det er vigtigt, at modulerne ligger i `/usr/src/modules', hvor de forventes at ligge). K°r derefter `make-kpkg modules_image' som root. Nσr oversµttelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede kerne som enhver anden pakke. K°r `dpkg -i ../kernel-image-2.2.20-<underarkt>_custom.1.0_i386.deb' som root. <underarkt>-delen er en valgfri underarkitektur, sσsom ``i586'', afhµngig af, hvilke kerneindstillinger, du har valgt. `dpkg -i kernel-image...' vil installere kernen sammen med nogle andre, gode st°ttefiler. For eksempel vil `System.map' blive installeret korrekt (nyttigt til af fejlfinde en kerne), og`/boot/config-2.2.20' vil indeholde dine aktuelle kerneindstillinger. Din nye pakke `kernel-image-2.2.20' er ogsσ klog nok til automatisk at benytte din platforms opstartsindlµser til at opdatere dine opstartsindstillinger, sσ du kan starte op uden at k°re opstartsindlµseren. Hvis du har lavet en modul-pakke --- f.eks. hvis du har PCMCIA --- skal du ogsσ installere denne pakke. Nu er det tid at genstarte systemet: Lµs enhver advarsel, ovenstσende trin mσtte have givet grundigt, og k°r sσ `shutdown -r now'. Flere oplysninger om `kernel-package' ligger i `/usr/share/doc/kernel-package'. ------------------------------------------------------------------------------- 10. Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne ----------------------------------------------- 10.1. Kildetekst ---------------- Pakken `boot-floppies' indeholder hele kildeteksten og dokumentationen til opstartsdisketterne. 10.2. Redningsdisketten ----------------------- Redningsdisketten har et Ext2-filsystem (eller et FAT-filsystem afhµngigt af din arkitektur), sσ du b°r vµre i stand til at tilgσ den fra alt, hvad der kan montere Ext2- eller FAT-diske. Linuxkernen er i filen `linux.bin'. Filen `root.bin' er et `gzip'-komprimeret disketteaftryk af et 1.4MB Minix- eller Ext2-filsystem, og vil blive indlµst til ramdisken og brugt som rodfilsystem. 10.3. Udskiftning af kernen pσ redningsdisketten ------------------------------------------------ Hvis du finder det n°dvendigt at erstatte kernen pσ redningsdisketten, skal du sµtte din nye kerne op med de n°dvendige funktioner indbygget --- ikke som moduler: * Ramdisk-underst°ttelse (`CONFIG_BLK_DEV_RAM') * Initial ramdisk-underst°ttelse (initrd) (`CONFIG_BLK_DEV_INITRD') * Kerneunderst°ttelse af ELF-programmer (`CONFIG_BINFMT_ELF') * Loopenheds-underst°ttelse (`CONFIG_BLK_DEV_LOOP') * Filsystemerne FAT, Minix og Ext2 (nogle arkitekturer beh°ver ikke FAT og/eller Minix --- se kildeteksten) Minix-filunderst°ttelse er ikke pσkrµvet for Intel x86, men MSDOS og ext2 er. * Socket-filtrering til DHCP (`CONFIG_FILTER') * Pakke-socket, ogsσ til DHCP (`CONFIG_PACKET') * Unix domµne-sockets til systemlogning --- er medtaget som et modul i originaludgaven (`CONFIG_UNIX') S°rg for at `CONFIG_DEVFS' ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med `CONFIG_DEVFS'. Hent et opstartsdiskette-sµt: rod-, rednings- og driverdisketter. Du skal vide, at varianterne 'bf2.4', 'idepci' og 'compact' bruger andre kerner end 'vanilla'. En grund til at bruge ide- eller compact-sµttet kan f.eks. vµre, at de kun har en eller to driverdisketter, og at din selvbyggede kerne sandsynligvis vil indeholde alle de drivere, du vil fσ brug for. Bagdelen er, at det krµver et ekstra trin af dig, medmindre du byggede din selvbyggede kerne med samme variantnavn (se make-kpkg i pakken `kernel-package'). Du vil muligvis ogsσ fσ nogle fejlbeskeder vedr°rende moduler. Hvis du oversµtter en tilpasset kerne, anbefales det at sµtte kernen op, sσ den ligner den kerne, du vil erstatte, mest muligt. Du b°r hente den kerne-kildetekstpakke, der er brugt til at bygge kernen og kopiere `.config'-filen fra redningsdisketten (se nedenfor). MontΘr redningsdisketteaftrykket, f.eks. sσledes: mount -t auto -o loop rescue.bin /mnt Forudsat at du brugte `/mnt' som monteringspunkt, skal du kopiere din selvbyggede kerne til `/mnt/linux.bin'. K°r derefter skriptet `rdev.sh', som ligger i `/mnt' og gσr ud fra, at det kan finde kernen der. Hvis du vil g°re det ordentligt, skal du ogsσ gzip'e System.map fra din selvbyggede kerne og lµgge den i `/mnt' under navnet sys_map.gz, gzip'e .config og placere den i `/mnt' som config.gz. Nu kan du afmontere dit diskaftryk med `umount' og brµnde dine disketter. Du vil sikkert gerne "InstallΘr kerne og driver-moduler" med de disketter, du netop har opbygget, sσ du fσr installeret din selvbyggede kerne pσ harddisken. Det er derfor, det er rart kun at have Θn driverdiskette. Hvis du bruger et diskettesµt med en anden kernevariant end 'vanilla', skal du gσ til `tty2' ved at tykke pσ `Alt' og `F2' samtidigt, og trykke _retur_ for at fσ en prompt. Skriv `ls /target/lib/modules' for at se, hvor driverdisken lagde dine moduler. Derefter `uname -r' for at finde ud af, hvor modulerne skal ligge. Derefter skal du g°re noget a'la: mv /target/lib/modules/* /target/lib/modules/`uname -r` Nu kan du afslutte skallen og gσ tilbage til `tty1'. Hvis du ikke udf°rte det sidste trin rigtigt, vil "Sµt enheds-drivermoduler op" ikke kunne finde modulerne. Du skal ogsσ erstatte filen `modules.tgz' pσ driverdisketterne. Denne fil indeholder ganske enkelt et `gzip'-komprimeret tar-arkiv med `/lib/modules/<kernel-version>', opret den fra rodfilsystemet, sσ den fulde sti medtages i tar-filen. 10.4. Forhσndsindlµsning af eksisterende moduler ------------------------------------------------ Hvis du er n°dt til at bruge en driver for at tilgσ harddisken eller enheden med installationskilden, kan du bruge de eksisterende moduler i stedet for at genoversµtte hele kernen. Du kan forhσndsindlµse drivermodulerne fra en diskette inden du monterer rodpartitionen. Til sσdan en diskette skal du bruge: * En anden maskine, der k°rer Linux, har et diskettedrev og de almindelige vµrkt°jer * Alternativt en Win32-maskine med de almindelige Windows-vµrkt°jer og GNU `tar' og `gzip' (eller f.eks. `Winzip') * en nyformateret diskette * kuglepen og papir Her er de trin, der skal til for at oprette disken med forhσndsindlµsning. Det antages at det sker pσ en Linux-maskine og at du vil bruge varianten bf2.4: * MontΘr din Debian cd-rom som `/cdrom' * Opret et midlertidigt katalog og gσ ind i det(`cd /tmp; mkdir katalog; cd katalog') * Pak kernen og modulerne til den °nskede variant ud... su tar -zxvf /cdrom/debian/dists/woody/main/disks-i386/current/bf2.4/drivers.tgz tar -zxvf modules.tgz less lib/modules/2.4.18-bf2.4/modules.dep * Lµs filen `modules.dep', find de moduler, du leder efter og mµrk dig deres afhµngigheder. Bemµrk den rµkkef°lge, modulerne afhµnger af hinanden. G°r det samme for hver afhµngighed medmindre du har en liste med moduler, der kan indlµses uden afhµngigheder. * KopiΘr alle de n°dvendige moduler til en separat placering. * FormatΘr din diskette, opret et MS-DOS-filsystem (`mformat a:'). * Opret et katalog med navnet `boot' pσ disketten, KopiΘr alle de n°dvendige moduler til dette katalog. * Du kan bruge denne disk til at forhσndsindlµse moduler. Gem dine notater; du kan fσ brug for dem til at indlµse modulerne i den rigtige rµkkef°lge. ------------------------------------------------------------------------------- 11. Bilag --------- 11.1. Yderligere oplysninger ---------------------------- 11.1.1. Yderligere oplysninger ------------------------------ Den danske Debianguide (http://www.debianguiden.dk) er et godt sted at lµse mere om at bruge Debian. Den danske linuxbrugergruppe, Skσne Sjµlland Linux User Group, SSLUG (http://www.sslug.dk/), har skrevet en omfattende samling b°ger om Linux pσ dansk. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side (http://www.sslug.dk/linuxbog/) i et utal af formater --- eller k°be en trykt udgave. Linux Documentation Project (http://www.tldp.org/) er en god, generel kilde til information om Linux. Her kan du finde HOWTO'er og henvisninger til anden, meget vµrdifuld information om delene i GNU/Linux-systemer 11.2. Anskaffelse af Debian GNU/Linux ------------------------------------- 11.2.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sµt ------------------------------------------ Hvis du vil k°be et cd-sµt til at installere Debian GNU/Linux-systemer fra cd-rommer, skal du kigge pσ siden cd-distribut°rer (http://www.debian.org/CD/vendors/). Her finder du en liste over adresser, hvor Debian GNU/Linux sµlges pσ cd-rommer. Listen er ordnet efter land, sσ det b°r ikke vµre svµrt at finde en distribut°r tµt pσ dig. 11.2.2. Debian-filspejle ------------------------ Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du ogsσ benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor USA. Listen over lande og filspejle findes pσ siden om Debians FTP-servernetvµrk (http://www.debian.org/distrib/ftplist). 11.2.3. Beskrivelse af installationssystemets filer --------------------------------------------------- Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder i `disks-i386'-kataloget. Hvilke filer du skal hente vil afhµnge af tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte installationsmedier. De fleste filer er disketteaftryk. Det vil sige enkelte filer, der kan skrives direkte til en diskette. Disse aftryk afhµnger naturligvis af st°rrelsen pσ mσl-disketten. For eksempel er den normale datamµngde, der kan ligge pσ en standard 3,5-tomme diskette 1,44MB. 5,25-tomme disketter indeholder normalt 1.2MB, sσ brug denne aftryksst°rrelse, hvis du har sσdan et drev.. Aftrykkene til 1,44MB disketter findes i kataloget `images-1.44'. Aftrykkene til 1,2MB disketter findes i kataloget `images-1.20'. Aftrykkene for 2,88MB disketter, som normalt kun benyttes til at opstarte cd-rommer og lignende, findes i kataloget `images-2.88'. Hvis du bruger en nets°ger pσ en computer, der er forbundet til netvµrket, til at lµse dette dokument, kan du sikkert hente filerne ved at at angive deres navne i din nets°ger. Afhµngig af din nets°ger, kan du vµre n°dt til at g°re noget bestemt for at hente en fil direkte i det rσ, binµre format. For eksempel skal du i Netscape holde skiftetasten nede, mens du klikker pσ URL'en for at hente filen. Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor weberverens .../current/ (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/current/)-katalog. Ellers kan du hente dem via ftp fra ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-i386/current/. Du kan ogsσ bruge det tilsvarende katalog pσ alle Debian filspejle (http://www.debian.org/distrib/ftplist). 11.2.3.1. Filer til f°rste opstart af systemet ---------------------------------------------- _Redningsdisketteaftryk:_ .../current/images-1.20/rescue.bin (../../images-1.20/rescue.bin) .../current/images-1.20/safe/rescue.bin (../../images-1.20/safe/rescue.bin) .../current/images-1.44/rescue.bin (../../images-1.44/rescue.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/rescue.bin (../../images-1.44/bf2.4/rescue.bin) .../current/images-1.44/compact/rescue.bin (../../images-1.44/compact/rescue.bin) .../current/images-1.44/idepci/rescue.bin (../../images-1.44/idepci/rescue.bin) .../current/images-1.44/safe/rescue.bin (../../images-1.44/safe/rescue.bin) .../current/images-2.88/rescue.bin (../../images-2.88/rescue.bin) .../current/images-2.88/bf2.4/rescue.bin (../../images-2.88/bf2.4/rescue.bin) .../current/images-2.88/compact/rescue.bin (../../images-2.88/compact/rescue.bin) .../current/images-2.88/idepci/rescue.bin (../../images-2.88/idepci/rescue.bin) Dette er aftrykkene af redningsdisketten ("Rescue Floppy"). Redningsdisketten bruges til den allerf°rste opsµtning samt i katastrofesituationer, som nσr dit system af en eller anden grund ikke starter op. Det anbefales derfor, at du skriver aftrykket til en diskette, selvom du ikke bruger disketter til installationen. _Rod-aftryk:_ .../current/images-1.20/root.bin (../../images-1.20/root.bin) .../current/images-1.44/root.bin (../../images-1.44/root.bin) .../current/images-1.44/compact/root.bin (../../images-1.44/compact/root.bin) .../current/images-1.44/idepci/root.bin (../../images-1.44/idepci/root.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/root.bin (../../images-1.44/bf2.4/root.bin) Denne fil indeholder aftryk af et midlertidigt filsystem, der indlµses i hukommelsen, nσr du starter op fra redningsdisketten. Det bruges til installationer fra harddisk og disketter. _Linux opstartsindlµser til MS-DOS:_ .../current/dosutils/loadlin.exe (../../dosutils/loadlin.exe) Du beh°ver denne opstartsindlµser, hvis du installerer fra en MS-DOS-partition eller fra en cd-rom. Se Section 5.4.1, `Opstart fra en DOS-partition'. _MS-DOS installations-batchfiler:_ .../current/install.bat (../../install.bat) .../current/bf2.4/install.bat (../../bf2.4/install.bat) .../current/compact/install.bat (../../compact/install.bat) .../current/idepci/install.bat (../../idepci/install.bat) MS-DOS-batch-fil til at starte Debian-installationen fra MS-DOS. Den bruges ved installation fra harddisk eller cd-rom. Se Section 5.4.1, `Opstart fra en DOS-partition'. _TFTP-opstartsaftryk_ .../current/bf2.4/tftpboot.img (../../bf2.4/tftpboot.img) .../current/compact/tftpboot.img (../../compact/tftpboot.img) .../current/idepci/tftpboot.img (../../idepci/tftpboot.img) Se Section 4.5, `Klarg°ring af filer til TFTP-netvµrksopstart' for opstartsaftryk til netvµrksopstart. De indeholder Linuxkernen og rodfilsystemet fra `root.bin'. 11.2.3.2. Linuxkernefiler ------------------------- Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til harddisk-installationer. Du beh°ver det ikke, hvis du installeret fra disketter. .../current/linux.bin (../../linux.bin) .../current/bf2.4/linux.bin (../../bf2.4/linux.bin) .../current/compact/linux.bin (../../compact/linux.bin) .../current/idepci/linux.bin (../../idepci/linux.bin) Linuxkernefiler. 11.2.3.3. Driver-filer ---------------------- Disse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr, der ikke krµves under den f°rste opstart. Det er en totrins-proces at fσ fat i de drivere, du °nsker: f°rst skal du finde det driverarkiv, du vil benytte. Derefter skal du udpege de drivere, du °nsker. Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, f°r efter harddisken er blevet partitioneret og kernen installeret. Hvis en bestemt driver er n°dvendig for din underarkitektur, med henblik pσ den indledende opstart eller for at fσ adgang til harddisken, skal du vµlge en kerne, der indeholder den n°dvendige driver og give den de korrekte opstarts-parametre. Se Section 4.2.2, `Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")' og Section 5.1, `Opstartsparametre'. Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit f°rste valg af kerne. _Driverdisketteaftryk:_ .../current/images-1.20/driver-1.bin (../../images-1.20/driver-1.bin) .../current/images-1.20/driver-2.bin (../../images-1.20/driver-2.bin) .../current/images-1.20/driver-3.bin (../../images-1.20/driver-3.bin) .../current/images-1.20/driver-4.bin (../../images-1.20/driver-4.bin) .../current/images-1.20/driver-5.bin (../../images-1.20/driver-5.bin) .../current/images-1.20/safe/driver-1.bin (../../images-1.20/safe/driver-1.bin) .../current/images-1.20/safe/driver-2.bin (../../images-1.20/safe/driver-2.bin) .../current/images-1.20/safe/driver-3.bin (../../images-1.20/safe/driver-3.bin) .../current/images-1.20/safe/driver-4.bin (../../images-1.20/safe/driver-4.bin) .../current/images-1.20/safe/driver-5.bin (../../images-1.20/safe/driver-5.bin) .../current/images-1.44/driver-1.bin (../../images-1.44/driver-1.bin) .../current/images-1.44/driver-2.bin (../../images-1.44/driver-2.bin) .../current/images-1.44/driver-3.bin (../../images-1.44/driver-3.bin) .../current/images-1.44/driver-4.bin (../../images-1.44/driver-4.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/driver-1.bin (../../images-1.44/bf2.4/driver-1.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/driver-2.bin (../../images-1.44/bf2.4/driver-2.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/driver-3.bin (../../images-1.44/bf2.4/driver-3.bin) .../current/images-1.44/bf2.4/driver-4.bin (../../images-1.44/bf2.4/driver-4.bin) .../current/images-1.44/compact/driver-1.bin (../../images-1.44/compact/driver-1.bin) .../current/images-1.44/compact/driver-2.bin (../../images-1.44/compact/driver-2.bin) .../current/images-1.44/idepci/driver-1.bin (../../images-1.44/idepci/driver-1.bin) .../current/images-1.44/safe/driver-1.bin (../../images-1.44/safe/driver-1.bin) .../current/images-1.44/safe/driver-2.bin (../../images-1.44/safe/driver-2.bin) .../current/images-1.44/safe/driver-3.bin (../../images-1.44/safe/driver-3.bin) .../current/images-1.44/safe/driver-4.bin (../../images-1.44/safe/driver-4.bin) Dette er driverdisketteaftrykkene. _Driverdiskettearkiv_ .../current/drivers.tgz (../../drivers.tgz) .../current/bf2.4/drivers.tgz (../../bf2.4/drivers.tgz) .../current/compact/drivers.tgz (../../compact/drivers.tgz) .../current/idepci/drivers.tgz (../../idepci/drivers.tgz) Vµlg en af disse filer, hvis du ikke er begrµnset til disketter. 11.2.3.4. Installationsfiler med Debians basissystem ---------------------------------------------------- Disse filer beh°ves kun for computere uden en fungerende netvµrksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er underst°ttet. De indeholder de programmer, der krµves for det mest grundlµggende GNU/Linux operativsystem. Normalt kan disse filer hentes automatisk af installationsprogrammet over en fungerende netvµrksforbindelse. _Basissystemaftryk:_ base-file-images entity needed here Dette er disketteaftrykkene med basissystemet. _Basissystem tar-arkiv_ .../base-images-current/basedebs.tar (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main /disks-i386/base-images-current/basedebs.tar) Du b°r vµlge denne fil, hvis du ikke er begrµnset af disketter. 11.2.3.5. Vµrkt°jer ------------------- http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/ disks-i386/current/dosutils/rawrite2.exe Dette er et MS-DOS-vµrkt°j til at skrive et disketteaftryk til en diskette. Du skal ikke kopiere aftrykkene til disketten, men i stedet bruge vµrkt°jet til skrive dem direkte til disketten. 11.3. Linuxenheder ------------------ I Linux har du en del specialfiler i `/dev'. Disse filer kaldes enhedsfiler. I Unix-verdenen tilgσs udstyret pσ en anderledes mσde. Her har du en specialfil, der i virkeligheden k°rer en driver, som igen tilgσr udstyret. Enhedsfilen er en grµnseflade til den modsvarende systemkomponent. Filer i `/dev' opf°rer sig ogsσ anderledes end andre filer. Herunder vises de vigtigste enhedsfiler. fd0 F°rste diskettedrev fd1 Andet diskettedrev hda IDE harddisk / cd-rom pσ den f°rste IDE-port (Master) hdb IDE harddisk / cd-rom pσ den f°rste IDE-port (Slave) hdc IDE harddisk / cd-rom pσ den anden IDE-port (Master) hdd IDE harddisk / cd-rom pσ den anden IDE-port (Slave) hda1 F°rste partition pσ den f°rste IDE-harddisk. hdd15 Femtende partition pσ den fjerde IDE-harddisk. sda SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0) sdb SCSI-harddisken med den nµstlaveste SCSI-ID (f.eks. 1) sdc SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2) sda1 F°rste partition pσ den f°rste SCSI-harddisk sdd10 Tiende partition pσ den fjerde SCSI-harddisk sr0 SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID sr1 SCSI-cd-rommen med den nµstlaveste SCSI-ID ttyS0 Seriel port 0, COM1 under MS-DOS ttyS1 Seriel port 1, COM2 under MS-DOS psaux PS/2-museenhed gpmdata Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-dµmonen GPM. cdrom Symbolsk lµnke til cd-rom-drevet. mouse Symbolsk lµnke til musens enhedsfil. null Alt, der sendes til denne enhed forsvinder zero Man kan lµse endel°se rµkker af nuller fra denne enhed. 11.3.1. Opsµtning af din mus ---------------------------- Musen kan bruges bσde i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmilj°et. De to mσder at bruge den pσ kan g°res kompatible, hvis gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren pσ denne mσde: mouse => /dev/psaux => gpm => /dev/gpmdata -> /dev/mouse => X /dev/ttyS0 (videresender) (symbolsk lµnke) /dev/ttyS1 Sµt videresender-protokollen til at vµre rσ (i `/etc/gpm.conf'), og sµt X til den oprindelige muse-protokol i `/etc/X11/XF86Config' eller `/etc/X11/XF86Config-4'. Denne mσde at bruge gpm pσ har fordele, selv under X, nσr musen fjernes uventet. Ved blot at genstarte gpm med bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart kan du fσ kontakt med musen igen uden at genstarte X. Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden grund, skal du sikre dig, at X er indstillet til at lµse direkte fra muse-enheden, f.eks. /dev/psaux. Se detaljerne i 3-Button Mouse mini-Howto i `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz', `man gpm', `/usr/share/doc/gpm/FAQ.gz' og README.mouse (http://www.xfree86.org/current/mouse.html). 11.4. Opgavernes pladskrav -------------------------- Basisinstallationen af woody krµvede pσ forfatterens computer 117Mb diskplads. Den installerede st°rrelse for alle standardpakkerne var 123Mb, og der skulle hentes 38Mb, sσ der krµvedes 278Mb diskplads for at installere alle standardpakkerne. F°lgende tabel viser de st°rrelser, der blev angivet af aptitute (i °vrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt. Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne. Bemµrk at visse af pakkern har fµlles indhold, sσ de totale installerede pladskrav for to opgaver kan tilsammen vµre mindre end ved at summere de to opgavers pladskrav. Opgave Installeret Nedhentning Pladskrav til str. (Mb) str. (Mb) installation (Mb) desktop environment 345 118 463 X window system 78 36 114 games 49 14 63 Debian Jr. 340 124 464 dialup system 28 8 36 laptop system 3 1 4 scientific applications 110 30 140 C and C++ 32 15 47 Python 103 30 133 Tcl/Tk 37 11 48 fortran 10 4 14 file server 1 - 1 mail server 4 3 7 usenet news server 6 2 8 print server 48 18 66 conventional unix server 55 19 74 web server 4 1 5 TeX/LaTeX environment 171 64 235 simplified Chinese environment 80 29 109 traditional Chinese environment 166 68 234 Cyrillic environment 29 13 42 French environment 60 18 78 German environment 31 9 40 Japanese environment 110 53 163 Korean environment 178 72 250 Polish environment 58 27 85 Russian environment 12 6 18 Spanish environment 15 4 19 11.5. Effekten af Verbose og Quiet ---------------------------------- Under woody har opstartsparameteren `verbose' f°lgende effekter: * Muligg°r valg af alternativt installationsmedie for LiveCD * Sp°rger altid efter monteringspunkt, nσr drev monteres * Udvarer om at µldre kerner ikke underst°tter nyere filsystemer. * Udvarer om at kerner, der er µldre end 2.4.1 ikke underst°tter ReiserFS 3.6 * Bekrµfter stien til installationsfilerne selvom der kun blev fundet Θn Under woody har opstartsparameteren `quiet' f°lgende effekter: * Undertrykker bekrµftelse inden skrivning af opstartsindlµseren aboot * Undertrykker bekrµftelse inden overskrivning af master boot record * Undertrykker 'Vigtige oplysninger om den installerede MBR' * Ingen foresp°rgsel om installation af ekstra moduler fra diskette * Nµvn ikke, at s390 ikke underst°tter genstart * Undertrykker bekrµftelse af, at det fundne netkort er af PCMCIA-typen * Undertrykker beskeder om at DHCP-opsµtningen lykkedes * Undertrykker lang besked om Lilo og underst°ttelse af store diske * Undertrykker lang besked om PALO og underst°ttelse af store diske * Undertrykker bemµrkning om SGI-diskmµrkat fra Dvhtool * Giv ikke nogen forklaring om, hvor meget diskplads, ReiserFS bruger * Forklar ikke, hvad Apple_Bootstrap er * MontΘr den f°rst formaterede partition pσ `/' uden at sp°rge * Tilbyd ikke skanning for dσrlige blokke * Sp°rg ikke forud for formatering af XFS, ext2/3, ReiserFS eller swap * Undlad at pr°ve at forklare at det er godt at have swap-partitioner * Kom ikke med formaninger forud for genstart af systemet ------------------------------------------------------------------------------- 12. Om dokumentet ----------------- 12.1. Om dette dokument ----------------------- Dette dokument er skrevet i SGML med DTD'en "DebianDoc". Slutformaterne er lavet ved hjµlp af programmer fra pakken `debiandoc-sgml'. For at lette vedligeholdelsen af dokumentet, bruger vi en rµkke SGML-funktioner, sσsom "entities" og markerede afsnit. Disse spiller omtrent samme rolle som variabler og betingelser i programmeringssprog. SGML-kildeteksten til dokumentet indeholder information, der vedr°rer de enkelte arkitekturer --- markerede afsnit bruges til at isolere bestemte tekstbidder som arkitektur-specifikke. 12.2. At bidrage til dokumentet ------------------------------- Hvis du har forslag eller har fundet fejl i dokumentet, b°r du nok indsende dem som en fejlrapport vedr°rende pakken `boot-floppies'. Se pakkerne `bug' eller `reportbug', eller lµs skµrmhjµlpen for Debian fejlsporingssystem (http://bugs.debian.org/). Det vil vµre rart, hvis du f°rst tjekker σbne fejl vedr°rende boot-floppies (http://bugs.debian.org/boot-floppies) og ser om dit problem allerede er blevet rapporteret. I sσ fald kan du vµlge at bidrage med dine uddybninger eller nyttige oplysninger til <XXXX@bugs.debian.org>, hvor <XXXX> er nummeret pσ den allerede rapporterede fejl. Endnu bedre vil det vµre, hvis du hentede en kopi af SGML-kildeteksten til dokumentet og lavede lapper til det. SGML-kildeteksten findes i pakken `boot-floppies'; pr°v at finde den nyeste udgave i den ustabile (ftp://ftp.debian.org/debian/dists/unstable/) (unstable) distribution. Du kan ogsσ bladre i kildeteksten via CVSweb (http://cvs.debian.org/boot-floppies/). Se README-CVS (http://cvs.debian.org/cgi-bin/viewcvs.cgi/~checkout~/boot-floppies/README-CVS?tag=HEAD%26content-type=text/plain) for instruktioner i, hvordan du henter kildeteksten med CVS. Pr°v venligst _ikke_ pσ at kontakte forfatterne direkte. Der er en σben postliste til pakken `boot-floppies', som dµkker denne vejledning. Postlisten er <debian-boot@lists.debian.org>. Instruktioner i, hvordan man abonnerer pσ denne liste kan findes pσ Debians postliste-abonnement (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe)-side. Postlistens arkiver findes blandt Debians postliste-arkiver (http://lists.debian.org/). 12.3. St°rre bidragydere ------------------------ Rigtigt mange Debianbrugere og -udviklere har bidraget til dokumentet. Specielt kan nµvnes Michael Schmitz (m68k support), Frank Neumann (oprindelig forfatter af Debian Installation Instructions for Amiga (http://www.informatik.uni-oldenburg.de/~amigo/debian_inst.html)), Arto Astala, Eric Delaunay/Ben Collins (informationer om SPARC), Tapio Lehtonen og StΘphane Bortzmeyer for utallige rettelser og tekster. Meget nyttige tekster og oplysninger blev hentet fra Jim Mintha's HOWTO for netvµrksopstart (ingen tilgµngelig URL), Debian OSS (FAQ) (http://www.debian.org/doc/FAQ/), Linux/m68k FAQ (http://www.linux-m68k.org/faq/faq.html), Linux til SPARC-processorer FAQ (http://www.ultralinux.org/faq.html), Linux/Alpha FAQ (http://linux.iol.unh.edu/linux/alpha/faq/) med flere. Vedligeholderne af disse frit tilgµngelige og rige informationskilder skal krediteres. 12.4. Varemµrker ---------------- Alle varemµrker tilh°rer de respektive varemµrkeindhavere. ------------------------------------------------------------------------------- Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86 Bruce Perens Sven Rudolph Igor Grobman James Treacy Adam Di Carlo version 3.0.23, 15. May 2002